7s en are of se
és 2
acer el tr ee A ge of SY 1
”
a pe LE Spa ee Sa a x
LR ar ae
i PL Ps dires PACE Lens nf, st + ¥ fr . ne SEELE EEE Sos TE. me Er aess, = ao ET tana or) > a ne na er fi Lt er pe ee re we, air vet! Fe AT a a 9 ; fay rent Roan we nee 2 Ppt fe Me nn x z > Arr MATE Wy a ae RN ae gh TE a så = 5 R sne Ve F =< eu; a pipe, 2 i
tint ana
tae 3 ehe 4 EE mers mr Te
vs ea a ee TS She ee
Fonction À a nu, Ve:
! = E Fi 7
PH: PER Se SR SETE uw” ee Q
sake u Ra - AL a ea Tape) 9 SE À
rae <a Ene dan oe ae anne ape DST N x 4 io Ste LS: ee RP cs} TE gr ren
we ET
mie
a AD. PT Rn LOT #
nn ENS = > Be er - = 5 : > iy W L 2 ee De ee er Pe. > d k F cs A - = a
5 Pa à: % > i J Peg OP pF Len = i EEE PERS ee Fe BE EEE REINE ze | Te Dh ae a ger KE ee a ape ete ent md Gi “a Senne CT Samed LP ene wa TIV PEE TL TR RE TEE EF O mage >) m amt are re ne a 5 Big ot oi LL SE Pana EPP re UT, LIE 2 nt a pe pte nn Baker Rn rar, a 4 me RN en ER un a se Scene re Rs ee ae AG sees on ge Sc ee Prat woe reat Deer NOSE pe Prt ete de Oe eae PC ae ae amie ne oe Br ae, Be ER er te fr ge PE eme i < Pr a Pag} FE pares > Der pe Eu m, jr = er RT a Le Er mat > PE. er u & SA PS reder Pitter ra i ng gh zer Le : = a Pa an ung fe em An m OD ETT. pen ns u ua an u en = en pat) eee pig Os nae er en 8S “oan DE nn eee De ne AE Speed 5 ee ro arr Dita fl Mit Oe ws ek er u 7 ne LT zu = en Ar Oe nn LT pr one yo sea en ates or @ We et! “ Ce N a Os eg Sorts SE ane ath ne paren SB ee Ne Se LE DD en wi ee” mal u un og ae u gr in a a nes nom rat et ST A ar oe age ew RE ee PR LR a ag ee Fete! SØE ge rer = + Tas ER NEE POL De en Can por En i SE : Selene ar T5 NS A ge Pia oe sn me ne Bi ei co ly te al ee em, aA se x ne ue en © un u TE a nn in er Zen NE > - æ, > eaten En Ae 0 AE an Ton igo wel pot er ande Ne a f u zen RED ee ET Ferne > geet nA’ a. Fre er Auf jø ret + u = > É fe Fr mann d > = à = | Pre a OS ET Em NE en aes ER msn, c | > - AS a me We oe eee SA Bo pe cat TT Tee Te, ø ns ne Pa, ke nm Se eh En ei PRE] ty a Coe ae É LS oe SSD ee u N ate el SE SR nes LS ER LT See LEE m ae <a 42 CEE rn ee rn de nem = - - at es Ne Ja PR er an ee me 2 os 2 EE Done ur = | FD re, nm u eg" Le A is = 4 7 = : ze ne øn . = aa SPRACH a fi ne — 2 pt ne? rm VE ee, Sey ahi it eT Poe Senet pt tie Fr F2: un 265 a = < Er “ ge £40 © soy Pa ONS te RT eer we rat = preter he ape wa Ok ns Mitt Ne, ee u uam Be SES pa, dake : u nz ee DEG a eh ge Mal phe psig ner EL See sure AS ge re er GG 2 A Ds Re LS =. = eg re =< eu a Mintel Ts ai pm rn pe CEE is AU ar nt Dr Se en Eee A RE es ene gs sae : ope ih etree Om ens A ST DL pe ale ee >, en a. Saye Ta ern en eine en ei D ne pk Sam, un N me à So Poe en EEE ah > nn 5 De DET Øm on SERA pee ae 2 ze re À rene >= Sr CPR RS | u Te DE ger SCT Pee at Ng ay ei rg TL N EL ee Le ee der c ne en TA un oe ET TE . oc en Das ry .. à Damm ” KP ee = ae wa ee Rn + ae Ne Fe, Se ss em Se cr re nee Ge 2 a Oe np me TT RATER ES Eee à Tu et er Die wen ee ann re "à 7 ge, DR ne N De Ore eee SS ee À a rT u ITR rer "ro - ute red. > à x M pre oe SEE En a A : > GR My lg ah iy” Fe HEP ch Yee iat mnt soc re re ET. eee en te Moe ee PTS Ye ae gOS an a ee te rod 5 St ae. ES Pt a 0 EEE Tee MER. NER EST ST RC ER GETRETEN ee ee PO PE ET RE Te Se : Re eee Fa om a ead een Len dar à - re u re Sm NE = age of aes Paras RÉ =. ix k ST See Sr SET er == rg ee Se Ë "Caen ne ed, ne Em SE me Ze we ey ar? u ag Wr Ve a a rn ben mg en fret un: ål nt ù se wt sn a oe Yaad pe al aed ofl ee rem ah en ut zu os ne - DR PS tre BEN NH oc ae rare hs . a at ny OT nn an en en oe ee ewe AG ee & 7 : 7 =: Ro ane an <p ie À Manet ce < OIL vaca Ten A" 2 mine ere ee wen se gee az ES nn See tee ee rn Er nn ar. st Dee PEGE TE PRE TE oy an wen EMT ala x oe © wee at Pr cet ia Re a ae ne wy es a= —£ . a oe "+ Sr N Rema, 7 m ng ge oe . gene ER, EEE QE 2 ES re nn 2 en en on oe a er ed 5 ne e — << i, ang? cat ee ae i: E e ra Pal. am CPE + ann gr Le SE. "= . “ = 3 phe oy tape Bu = LA Ne de oo ent a 172 Ses met, à Oe A hoe re ps Pate" Privy = ung PA . Pe ATi an? nn nye re ra = er = x ur IT Pe 7 sp one MT eue PR RP PET AL DS ns PR A y mg ÆRE nen ORE ge nt ns u nn = en F eet FT de in a > oe Rap . m Bam Fr, Pal, rd. + ~ Sage EL re i Le Pat, LA eg Q EEE a an lt eu rr Se En bi Sen ir ah age, u. = “ 2 as ie met pe PA at RED? Sie Ped ree as ee VELOURS ET > BTS À pion ery ee ip ere TT ELT yng nf EEE Fee når” : ee 7 y eh nn ne Se —— ba ne — SF Le Go 2 > DEERE ae ae PV EEE er Tagen LEE SERIEN a ee à AP NAR Pe te : re er < CR AIO DM RER or: ne ee Lx wu er ptt Pt eae ren ie . = Pon 7 a ae ray Fr RSS +. N Ss
OUT
\ \ N \#\ ®
er
2 LA ‘
wt. sk." wt
2 "14,04 +
i:
MY ”
act
BEL”,
A
| “NH ATHY + OUR i ROLL. Mia
us bes
aa ” u es
N i A N Mi ; fig 4 3 = fi ar RER eh ANG N
te
JOURNAL DE BOTANIQUE
PUBLIÉ PAR
LA SOCIETE DE BOTANIQUE DE COPENHAGUE.
AM
st TROISIÈME SÉRIE, PREMIER VOLUME
AVEC 4 PLANCHES, UNE CARTE ET 55 XYLOGRAPHIES.
COPENHAGUE.
H. HAGERUP, LIBRAIRE-ÉDITEUR.
IMPRIMERIE DE LOUIS KLEIN.
1876 —77.
BOTANISK TIDSSKRIFT
UDGIVET AF
DEN BOTANISKE FORENING I KØBENHAVN
REDIGERET AF
HJALMAR KIÆRSKOU, CAND. MAG.
TREDIE RÆKKE FØRSTE BIND.
MED 4 KOBBERTAVLER, ET KORT OG 55 TRÆSNIT,
KØBENHAVN.
H. HAGERUPS FORLAG.
wu LOUIS KLEINS BOGTRYKKERI.
1876—77.
Digitized by the Internet Archive in 2015 É
Var https://archive.org/details/botanisktidsskri9187dans
758% 1110188 ere re | FEY LG
=
INDHOLD.
(Table des matieres.)
JOH. LANGE, professor: Erindringer fra universitetets botaniske have ved Charlottenborg 1778—1874..... EUG. WARMNING, docent, dr. phil.: Om en fircellet Gonium (Dujardins Tetramonas socialis?) Hertil tavle I — — KSmaa biologiske og morfologiske bidrag ..... O.G. PETERSEN, cand. mag.: Om barkens bygning og stængelens overgang fra primær til sekundær vækst hos Labiaterne. Hertil tavle T—IV........,..... CHR. GRØNLUND, adjunkt: Bidrag til oplysning om græsfrugtens bygning hos forskellige slægter og arter. Den botaniske forenings virksomhed fra Iste Saar 1 ti Late oktober 1878 seven ken Besnskabaoversigt tor 1875 og 1876....,.,....... Register over de anførte plantenavne Résumé francais: JOH. LANGE: Souvenirs de l’ancien Jardin botanique de Copenhague (Charlottenborg) 1778—1874......... EUG. WARMING: Sur un Gonium a 4 cellules (Tetramonas sociale Ehnjardın?) Avex: pl. Le. RULES 0.G. PETERSEN: Sur la structure de l’ecorce et sur le
passage de la croissance primaire de la tige a la crois-
140.
175. 190. 192.
sance secondaire chez les Labiées. Avec pl. I—IV, (25).
CHR. GRØNLUND: Sur la structure du caryopse chez divers
genres et espèces de Graminées .,,,..,...,..,.... Ch)
wa
Ra LL. ai, af vug ; FE
iy [a x ae
ur, É 1148 ANT Ba i ir 3
}
ÅRER vit
A
ERINDRINGER FRA UNIVERSITETETS BOTANISKE | HAVE VED CHARLOTTENBORG 1778 — 1874.
AF JOH. LANGE
Naar Universitetets hidtilverende botaniske Have nu snart. vil forsvinde for at opstaa i en til Videnskabens og den dan-
nede Samtids Krav mere svarende Skikkelse i en anden Del af Staden, turde det være i sin Orden at ledsage Ønskerne for den nye Haves Fremtid med Erindringer fra den ældres Fortid. Jeg tør derfor haabe, at nogle Træk af Charlotten- borg-Havens Historie, oplyste ved et Par Billeder af Haven som den var kort før Flytningen, ikke ville være uvelkomne for dem, der have kjendt og jævnlig besøgt Haven. Men selv de, der aldrig have havt Lejlighed til at besøge Haven, turde antages ikke at ville savne Interesse for en kort Med- delelse om de vigtigste Forandringer, den i Løbet af sin hen- ved hundredaarige Bestaaen har undergaaet og en Fremstil- ling af de Grunde, der have gjort dens Flytning nødvendig. Det tør antages, at man ved at kaste Blikket tilbage paa
den Charlottenborgske Haves Fortid og navnlig ved at sam-
menligne den med de tidligere botaniske Haver i Danmarks
Hovedstad, vil erkjende, at den nu forladte Have, trods dens
Mangler i forskjellig Retning, dog i sin Tid har ydet noget
ret agtværdigt og udrettet hvad der billigvis kunde fordres i
Forhold til de i flere Henseender smaa Midler, der vare
i spiillede. til dens Raadighed, samt at de Fremskridt, Botaniken sæ Bot ne Ÿ 3 r. 1. Journ. d. bot. 8 s. I.
RE ERE
i det siden Havens Indretning forløbne Aarhundrede har gjort i vort Fædreland, for en ikke ringe Del ere knyttede til den gamle botaniske Have.
Den første botaniske Have i Kjøbenhavn indrettedes i Aaret 1600 nær ved »Studiegaarden», paa den Plads mellem Krystalgade og Fiolstræde, hvor nu Universitetsbibliotheket er bygget. Om dens ældste Historie, der faldt sammen med en Periode, da Naturvidenskaberne og navnlig Botaniker fandt talrige og berømte Dyrkere i Danmark (Fuiren, O. Sperling, S. Paulli, Th. Bartholin, Burser, P. Kylling) vides ikke meget, men af hvad der er bekjendt, fremgaar, at den har - været meget indskrænket saa vel i sit Areal som i Midlerne til dens Vedligeholdelse. Med Undtagelse af en Gave, som senere blev Haven til Del idet Prof. R. Bartholin i 1696 skjænkede Renten af 1200 Kronedalere til dens Vedligehol- delse, synes den ikke at have havt nogen fast, men kun til- fældige eller extraordinære Indtægter, lige saa lidet som der var ansat en særlig Gartner til at besørge dens Drift, men den var dels henvist til den Pleje, der kunde blive den til Del af den ved Haven boende Professor"), hos hvem der ikke altid kunde ventes botaniske Kundskaber eller gartnerisk Dygtighed, dels til den større eller mindre Indflydelse, som den medicinske Professor, der tillige var Lærer i Botanik og benyttede Havens Planter til sine Demonstrationer, maatte kunne udøve paa Havens Indhold og Ordning. Intet Under derfor, at Havens Betydning den Gang, som det synes, kun har været ringe, og den har vel egenlig snarere været en Samling af Lægeplanter, i Lighed med- vort nuværende »me- dicinske Kvarter« end en botanisk Have i det Omfang, Nu- tiden er vant til at kræve af en saadan”). Som Følge heraf
1) Haven var Appendix til en Professorbolig, der ved Option tilfaldt en af Universitetets Professorer med den Forpligtelse at have Tilsyn med Haven og dens Vedligeholdelse, ;
2) Studiegaardens botaniske Have findes ogsaa hyppig benævnt ,hortus medicus“. \ å
as |
3
kan Antallet af Havens Planter kun have været ringe, — i 1720, som det formodes, neppe over 200 Arter!) og disse vare (af J. Buchwald) ordnede alfabetisk. Og dog berettes der, at Haven efter Kjøbenhavns Ildebrand 1728 paa Grund af Gadernes Udvidelse blev yderligere indskrænket, hvorfor der selvfølgelig maatte være god Grund til at søge det hid- til bestaaende Forhold forandret og Haven flyttet til en mere rummelig Plads. |
Det Rore i Naturvidenskaberne, som ved Linne udgik fra vort Naboland og udbredte sig over hele Europa, kunde heller ikke lade Danmark uberert, og det var derfor ikke alene en ny botanisk Have, hvortil der foltes Trang, men et nyt Opsving hos vore Botanikere, hvorved Botaniken kunde frigjeres fra den tjenende Stilling, den hidtil havde indtaget til Medicinen, og udvikles til selvstændigt Videnskabsfag. Denne Trang ytrede sig dels hos de Studerende, af hvilke mange udvandrede til Upsala for at nyde godt af Linnes Vej- ledning?), dels hos Regeringen, f. Ex. ved Indkaldelsen af den tyske Botaniker G. C. Oeder (1752) som var dannet, ikke i Linnes, men i hans Modstander Hallers Skole, og ved Anleget af en ny botanisk Have, hvortil Fredrik d. 5, skjen- kede en Grund i Amaliegaden tilligemed en Sum til Havens Vedligeholdelse. Kun fra Universitetslerernes Side syntes der ikke at kunne spores Sympathi for en Forandring af det Bestaaende og navnlig ikke. for den nye botaniske Have) maaske til Dels paa Grund af dennes lange Afstand fra Universitetet, hvorfor den ældre botaniske Have fremdeles ee cle Heller ikke var det uden megen Modstand
') Sml. Didrichsen | Fos 100 Aar siden“ S. 59. ;
?) f. Ex. Tyge Holm, Ascanius, Zoéga, Rottbøll o. Zt senere M. Vahl.
3) Didrichsen (Tidskr. for Havevesen 1871, S. 242) har ved aftrykte Skrivelser fra Oeder og Rottbøll (1770 —71) gf Vidnesbyrd om den fra Universitetets Side lenge fortsatte Modstand imod den nye og Fast- holden ved den eldre Have.
*) Først i 1778, da den bot. Have flyttedes fra Amalienborg til Charlotten- borg, blev den ældre bot. Have ved Universitetet overdraget som en Lyst- have til hin Professorbolig.
1*
À
at Oeder i 1754 blev udnævnt til Professor i Botanik; efter en botanisk Rejse til Norge begyndte han at holde botaniske Forelæsninger, understettet i sin Virksomhed af Linnés Di- scipel, J. Zoega, som blev Lector under O,
Uagtet Oeders varme Iver for Botanikens Fremgang og den liberale Understøttelse, som ved hans Indflydelse blev denne Videnskab til Del fra Regeringens Side, hvorom Stif- telsen af Værket Flora Danica") blev et talende og varigt Vidnesbyrd, og uagtet han navnlig med megen Energi og administrativ Dygtighed tog Del i den nye bot. Haves Ind- retning og Bestyrelse, synes Haven ved Amalienborg dog aldrig at have udviklet sig til noget ret Betydeligt, dersom man skal demme efter at den saa sjeldent omtales af de samtidige og nærmest efterfølgende Botanikere samt deraf, at den efter lidet over 25 Aars Bestaaen blev af Kong Christian 7. tilbagekjebt (1778) for en Sum af 5000 Rd. Kongen skjenkede i dens Sted til Indretning af en ny bo- tanisk Have den Grund, som indtil nu har været benyttet hertil, den tidligere Slotshave ved Charlottenborg, hvor der allerede i 1758 var bleven indrettet et saakaldet »oeconomisk- naturhistorisk Amfitheater« (Naturaliekabinet), ved hvilket Lin- nés Discipel,. den tidlig afdøde Tyge Holm var den første Professor i oekonomisk Botanik. | Det overdroges den medicinske Professor C. Friis- Rottbøll, som, da Oeder 1770 gik over i anden Statstje- neste, havde overtaget at holde botaniske Forelæsninger, til- ligemed Gehejmeraad Holmskjold at gjøre Forslag til Ind- retningen af den nye botaniske Have ved Charlottenborg. Martin Vahl, en af Linnés dygtigste Disciple og den be- rømteste Botaniker, Danmark har ejet, blev i 1779 udnævnt til Lector ved den botaniske Have med den beskedne Løn af 200 Rd. aarligt; Kåsemacher, som fra 1770 havde
7) Det første Hæfte af Flora Danica udkom 1761. Oeder udgav indtil 1771 i alt 10 Hæfter, og Værket er senere fortsat under 6 Udgivere indtil Nutiden paa den kgl Civillistes Bekostning.
Br
været Gartner ved Haven paa Amalienborg, og hvis Dygtig- hed var almindelig anerkjendt, blev den nye Haves første Gartner, men han døde allerede 1780, og i hans Sted blev N. Bache udnævnt til botanisk Gartner. Den Instrux, der af Holmskjold og Rottbøll udstedtes i 1782 for Vahl i hans Stilling som Lector ved Haven, og ved hvilken hans Benyt- telse af Havens Planter utilbørligt indskrænkedes, gav An- ledning til forskjellige Stridsskrifter!) og havde til Følge, at Vahl i 1783 frasagde sig sin Stilling ved Haven, hvorimod han s. Å. udnævntes til Udgiver af Flora Danica og senere (1789) blev han tillige første Lærer ved det nys stiftede »Naturhistorie-Selskab», | Holmskjold og Rottbell, der havde udgjort Commissionen for Havens Indretning, afgave 1788 en Beretning om denne, hvoraf det fremgik, at alle dens Bygninger da vare færdige, og der androges nu om Forhøjelse af Tilskudet til Haven. Denne var den Gang kun for saa vidt en Universitetshave, som den botaniske Professor, der forestod Haven, var Uni- versitetslærer, og Universitetet bidrog 563 Rd. aarligt til dens . Vedligeholdelse, men dens øvrige Indtægter hidrørte fra Stats- kassen. Dennes tidligere aarlige Tilskud af 800 Rd. blev nu forhøjet til 1200 Rd., som gjennem Universitets- Kvæsturen skulde udbetales til den botaniske Professor, og denne skulde aflægge Regnskab for Havens Drift til Universitetet, som fra nu af skulde overtage Havens Bestyrelse, dog saaledes at Kongen forbeholdt sig at udnævne en Meddirektor. Holm- skjold vedblev, som kgl. Commissarius, i Forening med Rott- bøll, at forestaa Havens Bestyrelse indtil sin Død 1793, men da ogsaa Rottbøll døde 1797, blev der i 1798 oprettet en Direction for den botaniske Have, bestaaende af Statsminister
1). Riegels, de fatis faustis et infaustis chirurgiæ etc. Havn. 1787. N. Bache, et Par Ord til Publikum etc. 1787. Tønder Lund, Noget om den botaniske Have ete. 1788. N. Bache. Kammerraad Lunds Angreb paa den bot. Haves Forfatning besvaret. Kbh. 1788. Tønder Lund, Videre om den bot. Have etc. 1788,
A 38
C. F. Rewentlow (der i 1801 afløstes af Hertug Fr. Chr. af Augustenborg) som Pr&ses!) og Professorerne Woldike, Vahl og Viborg som Directionens ovrige Medlemmer.
E. N, Viborg, som siden Vahls Afgang 1753 havde været Lector ved Haven, var i 1797 bleven udnævnt til Rott- bolls Efterfølger som botanisk Professor”), med Forbigaaelse af Vahl, som ikke alene var 10 Aar ældre og langt tidligere havde staaet i Havens Tjeneste, men som alt den Gang havde et europæisk Navn som en af Datidens største Botanikere. Først 1801, da Viborg forflyttedes til Direkterposten for Veterinærskolen, blev Vahl Professor i Botanik ved Univer- sitetet, hvortil han længe havde været selvskreven. Ligesom Haven vandt i Betydning og Anseelse da Vahl blev nærmere knyttet til samme, havde den allerede tidligere havt det Held at F.L. Holbøll 1793 var bleven botanisk Gartner i Baches Sted, som befordredes til Slotsgartner i Frederiksborg; men medens Vahls Virksomhed som Universitetslærer og Direktør for Haven kun skulde blive kortvarig, virkede Holbøll i en lang Aarrække til stort Gavn for Haven, af hvis betydelige Opkomst i den nærmest følgende Tid han havde megen For- tjeneste. Samtidigt med Vahls Kaldelse til Professoratet udnævntes J. V, Hornemann til Lector ved den botaniske Have”), og efter Vahls Død, som indtraf allerede 1804, blev Hornemann udnævnt til Professor i Botanik ved Universitetet 1808. I det lange Tidsrum af omtrent 40 Aar, i hvilket denne fortjente Botaniker, som ogsaa arvede Flora Danica's Udgivelse efter Vahl, stod i Forhold til den botaniske Have, har han virket meget for Havens stadige Fremskridt.
Vahls og Hornemanns mange Forbindelser med Udlandets Botanikere og botaniske Haver, tilligemed de Bidrag af le-
1) Fra 1809—17 var Gehejmeraad O. Malling Præses for denne Direction.
?) V. fungerede nu paa engang som Lector og Professor, paa samme Tid som han beklædte et Lectorat ved Veterinærskolen.
*) Han concurrerede til denne Plads med C. G. Rafn, Forf. af den for- tjenstfulde, men aldrig fuldførte ,,Danmarks og Holsteens Floraf 1—2 (Kbh. 1796—1809). :
vende Planter og Frø, der jævnlig indløb fra rejsende danske Botanikere (Schousboe, Thonning o. fl.) havde betydeligt for- øget Havens Indhold af levende Planter, saa at medens An- tallet af Arter i den ældste Universitetshave neppe var meget over 200, og i 1780, kort Tid efter at Charlottenborg-Haven var taget i Brug, ansloges til c. 2000, var dette Antal alle- rede i 1805 voxet til 5500 Arter"). Som Følge af denne stærke Tilvæxt trængtes der haardt til en Udvidelse af Arealet, scm den Gang kun var lidet over 3 Tdr. Land stort, men da der paa den Tid kun var ringe Udsigt til en Udvidelse, maatte der bødes paa Savnet af Plads ved en mere plan- mæssig Ordning af de forhaanden værende og Fjernelse af de - overflødige Planter. Ved dette og flere andre Arbejders Ud- førelse, især ved Opførelsen af nye Væxthuse 1803, paadrog Haven sig en betydelig Gjæld til Universitetet; denne blev dog 1805 betalt af den kongelige Kasse, som desuden be- vilgede 720 Rd. aarligt til de faste Lønninger og 200 Rd. til Reparationsarbeider.*) Den dobbelte Stilling, hvori Haven i pecuniær Henseende havde staaet, paa den ene Side til Universitetet, paa den anden til den kgl. Kasse, hævedes 1817, da der bestemtes, at Haven i dens daværende Stand med samtlige faste Indtægter, men ogsaa med den da paa- hæftende Gjæld skulde gaa fuldstændigt ind under Universi- tetet og underlægges Universitets-Directionen; Havens hidtil- værende særlige Direction blev nu ophævet, dog fik Prof. Viborg Sæde og Stemme i Univ.-Directionen, naar Sager, den bot, Have vedkommende, dér forhandledes. Dette For- hold til Universitetet er vedbleven uforandret indtil Nutiden,
*) Senere, i 1813, angiver Hornemann Arternes Antal i Haven til 7500, i 1848 var det voxet til 9000 Arter, og efter Weilbachs Optegnelser fandtes der i 1857 i Alt 9500 Arter, hvilket Antal har holdt sig omtrent ufor- andret indtil 1871, fra hvilken Tid de betydelige Reductioner af Havens Areal have foranlediget en Nedgang i Planteantallet.
*) Da Havens Areal i 1811 forøgedes med et Stykke Land, bevilgedes end yderligere af den kgl. Kasse 5000 Rd. til dette Areals Opdyrkning og Indhegning.
8
dog har det ikke manglet paa jævnlige og ikke ubetydelige Tilskud fra Statens Finanser, naar betydeligere Arbejder skulde udføres, som ikke kunde bestrides af Havens ordinære Midler.
Den længe følte Trang til en Udvidelse af Håven blev først afhjulpen 1811, om end paa en lidet tilstrækkelig Maade, idet der da erhvervedes en Have paa Gammelholm af om- trent 1 Skp. Lands Størrelse"), som lagdes til den botaniske Have som Vederlag for et mindre Stykke, der var afgivet til Møntbygningen; en noget større Udvidelse fandt Sted 1843, da Havens Areal forøgedes med omtr. °/a Tdr. Land ved Inddragelse af en anden Have paa Gammelholm. Fra den Tid af indtil 1871 blev Havens Areal uforandret, og udgjorde i Alt 4'/s Td. Land.”)
Uagtet Haven altsaa til forskjellige Tider var bleven ud- videt, var dette dog ingenlunde tilstrækkeligt, men baade før og efter den sidste Udvidelse gjorde med Føje den Overbe- visning sig gjældende hos de nærmest Vedkommende, at ikke alene de indskrænkede Rumforhold, men ogsaa Havens ind- sluttede Beliggenhed saa vel som dens Jordbunds Beskaffen- hed i høj Grad. tilraadede dens Flytning til en større og mere frit beliggende Plads. Allerede i 1803 var der af Ge- hejmeraad Classen gjort Havens Direction et Tilbud om at overlade Universitetet til Anlæg af en ny botanisk Have et Areal af 8 Tdr. Land paa Østerbro (i den tidligere Classens Have, en Del af det nuværende »Rosenvænge»). Havens Di-
') Thaarup (Nogle Bidrag til det Kbh. Univ. bot. Haves Historie, 1827, S. 115) angiver Størrelsen af det Stykke, hvormed Haven forøgedes i 1811, til 1750 (] Al, Hornemann (i Athene 1813) til 2600 DO Al. Formodenlig hidrører denne Uoverensstemmelse (hvis der ikke fra en af Siderne er en Fejltagelse til Stede) derfra, at det til Mønten som Veder- lag afgivne Stykke af Havens tidligere Grund er fraregnet i den ferst nævnte Opgivelse.
Det hermed følgende Kort giver et Grundrids af Haven paa det Tids- punkt, da endnu hele dens Areal var samlet og forinden de forskjellige Stykker vare fraskilte, som i de seneste Aar ere afstaaede til Bedste for den nye Mantbygning og Gadestrekningen paa Gammelholm.
2
—
2
rection anbefalede varmt at modtage dette betydelige Tilbud, som, da Grunden var tilbudet som Gave, kun krævede Ud- gifter til dens Bearbeidelse i det særlige @jemed samt til de fornødne Bygningers Opførelse. I Bygmesterens Overslag be- regnedes Bygningsudgifterne til c. 30,000 Rd., og det har vist nok væsenlig været Hensyn til denne, i Forhold til Da- tidens Ressourcer betydelige Omkostning, der vilde blive en Følge af Flytningen, som har bevirket, at det gjorte Tilbud ikke blev modtaget af Regeringen. Ønsket om Havens Flytning traadte dog atter frem omtrent 20 Aar senere, da der blev rejst Spørgsmaal om en Forening af den botaniske Have med Rosenborg Slotshave"). Dette Forslag blev dog lige saa lidt bragt til Udførelse som det tidligere, og først i 1857, efter at afdøde bot. Gartner Weilbach (i Bladartikler) havde udtalt - sig med Varme for Flytningens stedse voxende Nødvendighed, blev der af Consistorium nedsat en Comite for at tage dette Spørgsmaal under fornyet Overvejelse. Weilbach skulde dog ikke opleve at sé denne sin Yndlingstanke bragt i Udførelse; da han i 1868 afgik ved Døden, vare de forberedende Ar- bejder af Comiteen vel, efter forskjellige Afbrydelser, saa vidt fremskredne, at der var Udsigt til et heldigt Resultat”), men først i 1871 lykkedes. det at begynde paa Flytningen, som nu foreløbig for den egenlige Haves Vedkommende er bragt til Ende paa en, som det tor haabes, for Havens Frem- tid heldig Maade. |
Fra den Tid af, da Directionen for den bot. Have op- hevedes (1817) indtil 1856 var en af Universitetets botaniske Pro-
!) En Betænkning af Hornemann om denne Sag, opbevaret i Havens Arkiv, men uden Datum (som det synes ikke længe efter 1820) viser, at denne Plan har været taget under alvorlig Overvejelse. Da Havens Arkiv imid- lertid ikke besidder andre herhen hørende Aktstykker, ses det ikke, om den har været indstillet til højere Approbation.
?) De Hindringer af forskjellig Art, med hvilke Komiteen har havt at kæmpe, og som have foranlediget, at Planens Udførelse krævede len- gere Tid end man fra først af havde antaget, vil det her ikke være Stedet at omtale, idet Comiteens Virksomhed i denne Anledning mere hører hjemme under den nye end under den gamle Haves Historie.
3 10
fessorer tillige Havens Direkter og havde som saadan, tillige- med den bot. Gartner, Bolig i Haven. Embedsboligerne vare indskrænkede og lidet heldige i sanitær Henseende, idet de, foruden nogle Kvistværelser paa begge Sider af Bibliotheks- bygningen bestode af den mod Nord (til Nyhavn) beliggende Fløj af Hovedbygningen, hvis sydlige, mod Haven vendende Del benyttedes til Væxthuse!). Efter at man havde erfaret, at Embedsboligerne vare lige saa utilstrekkelige som de til disse stødende Væxthuse vare uhensigtsmæssige, blev der 1830 ansøgt om og bevilget at der maatte bygges et nyt Væxthus og at den Plads, som derved vandtes, maatte be- nyttes til en højst fornøden Udvidelse af Direktørens Em- bedsbolig, som derved fik en Række Værelser mod Haven. Ogsaa Gartnerboligen blev udvidet (1832) ved Indretning af et Par Værelser imod Haven, saa at der af den tidligere Væxthusrække nu kun er tilbage en større Sal under Biblio- theket og et Par mindre Rum i Hovedbygningens østlige Fløj.
Da den botaniske Have var saa langt fjernet fra Univer- sitetet, var det ønskeligt, at de botaniske Forelæsninger kunde holdes i Havens umiddelbare Nærhed. En Sal paa Char- lottenborg Slot med Udgangsdør til Haven havde tidligere "været benyttet til den bot. Haves Forelæsningssal, men denne blev efter Kjøbenhavns Bombardement benyttet paa -anden Maade, først 1816 bevilgedes dens Istandsættelse til Havens Brug efter dens tidligere Bestemmelse. Da imidlertid Kunst- akademiet paa Charlottenborg havde Brug for denne Sal og da Haven længe havde savnet et Locale, hvor Samlingerne kunde anbringes, blev det ifølge Forhandlinger mellem Uni- versitets-Directionen og det danske Cancelli besluttet, at der i Haven skulde opføres en Bygning, der paa engang kunde tjene til Samlingernes Opbevaring og til Forelæsningssal.
!) Det er et talende Bevis for Datidens tarvelige Fordringer til en Bebocl- seslejlighed i hygieinisk Henseende, at en Familie (endog med en stor Børneflok) kunde nøjes med 3 å 4 mod Nord vendende Værelser, der stødte umiddelbart op til Bagsiden af et Væxthus.
#1
_ Denne opførtes 1832, og Bekostningen udrededes ved et Til-
skud af Havens Kasse til den Godtgjerelse som fra Kunst-
"akademiet blev erlagt for Afstaaelsen af Lesesalen paa Char-
lottenborg, !)
Ligesom det stadigt voxende Antal af Frilandsplanter krævede en tilsvarende Udvidelse af Havens Areal, saaledes maatte ogsaa det tiltagende Antal af Væxthusplanter og Hen- syn til de enkelte Exemplarers frodige Udvikliug nødvendig- vis gjøre Krav paa et forøget Antal Væxthuse. At Husenes Antal i den her omhandlede Periode fra 1778—1871 efter- haanden forøgedes og at der navnlig mere og mere toges Hensyn til den højst nødvendige Fordeling af Planterne efter deres ulige Fordringer til Temperaturen, kan skjønnes deraf, at medens Haven maatte nøjes med de meget ufuldkomne Væxthuse påa Sydsiden af Hovedbygningen indtil 1803, da der blev bygget et varmt Væxthus, fandtes der i 1871 i Alt 6 større og mindre Væxthuse med 13 Afdelinger (deraf 5
varme, 5 middelvarme og 3 Overvintringshuse), et Antal, som
dog var saare utilstrækkeligt til at fyldestejore de allerned- tørftigste Fordringer.
Havens Udvidelse i disse forskjellige Retninger, som med- førte ikke ubetydelige og temmelig kostbare Nybygninger og gjorde et stadigt forøget Personale i Havens Tjeneste nød- vendigt til Bestridelse af det tiltagende Arbeide, gjorde ofte Krav påa betydelige Tilskud til Havens reglementerede Ind- tægter, og vi finde i Havens Arkiv jævnligt Indstillinger fra Havens Bestyrere. om extraordinære Bevillinger, og Skrivelser fra Consistoriet eller Universitetets Kvæstor med Formaninger om Sparsommelighed. Men af disse Aktstykker fremgaar det, at lige som der paa den ene Side har været iagttaget en let forklarlig Forsigtighed, stundom vel og forenet med nogen Tvivl om hvor vidt den botaniske Have med Føje kunde gjøre Fordring paa at gjøre saa dybe Greb i Universitetets Kasse, saaledes har der fra den anden Side været vist en
1) Akademiet betalte som Godtgjørelse 2500 Rd., Havens Bidrag var 900 Rd.
12
hensynsfuld Indskrænkning indenfor Grænserne af det højst Fornødne og en alvorlig Bestræbelse for at udrette med for- holdsvis smaa Midler det mest mulige til Opretholdelse af Institutets Anseelse og det botaniske Studiums Fremme.?) Naar den nærværende Skizze af den ældre botaniske Haves Tilstand gaar ud fra dens Skikkelse i 1871, vil det være naturligst at betragte 1) Havens Beliggenhed og nær- meste Omgivelser, 2) Arealets Størrelse, Beskaffenhed og
?) Danmark tør — i det mindste i Eorhold til Landets Størrelse og Res- sourcer — siges at indtage en særdeles hæderlig Plads fremfor mange andre Lande med Hensyn til Samlinger af højt videnskabeligt Værd, som nyde megen Anseelse blandt Sagkyndige i Ind- og Udlandet. Ogsaa vor botaniske Have har længe kunnet glæde sig ved i flere Henseender at besidde et ansét Navn blandt Udlandets Botanikere, og det maa være en Æressag ikke alene for Havens nærmeste Bestyrelse, men for Universi- tetet, Regeringen og hele Nationen, at vedligeholde dette gode Navn ved ikke alene at bevare og udvikle det tilstedeværende Sfof samt hvor Lej- lighed gives, berige det med nye Hjælpemidler til Videnskabens- Fremme, men ogsaa ved at udbrede Plantekundskab i videre Kredse. Naar An- lægscomiteen for den nye botaniske Have med dette Formaal for Øje har søgt at løse den stillede Opgave, naar dens Forslag har mødt en liberal og velvillig Modtagelse og Understøttelse fra Universitetets og Regeringens Side og naar det tør haabes, at den bevilgende Myndighed vil sætte Kronen paa Værket ved at tilstaa Midlerne til Anlægets Fuld- endelse paa en værdig Maade, saa maa man dog være forberedt paa at der fra flere Sider vil rejse sig Indvendinger imod at foretage saa be- tydelige Bekostninger for en enkelt Videnskab, og man vil muligvis drage en Parallel med andre herværende Samlinger. Men man bør da ikke glemme, at ingen af alle de Samlinger, hvorom her nærmest kan være Tale, ifølge deres Beskaffenhed, ikke engang tilnærmelsesvis kræver saa betydelige Udgifter baade ved det første Anlæg og den senere Drift, som netop den botaniske Have, idet denne med sine forskjelligartede og omfattende Opgaver fordrer et udstrakt Areal, rummelige og efter de forskjelligste Hensyn indrettede Localer, en Bogsainling (for en stor Del bestaaende af kostbare Billedværker) og andre Samlinger, som allerede have stort Omfang og stadigt maa forøges, og endelig et betydeligt Per- sonale. Dersom man altsaa overhovedet vil beholde en botanisk Have, vil det være en slet Oeconomi at indskrænke Anlæget indenfor en Ramme, der om føje Tid vilde være for snæver og kræve Forandringer eller Til- bygninger, eller at gjøre Indskrænkninger i Driftsomkostningerne ud over hvad der er nødvendigt for at holde det hele sammensatte Maskineri i forsvarlig Stand og forebygge en Stillestaaen, der vilde være ensbety- dende med Tilbagegang.
13
Anvendelse særlig til Dyrkning af Frilandsplanter; 3) Væxt- husene med disses Indhold af Planter, og 4) Havens øvrige Bygninger med Angivelse af deres Anvendelse i forskjellig Retning til videnskabelige Øjemed. Ved hvert af disse Af- snit vil der blive passende Lejlighed til at meddele Bemærk- ninger, der kunne yde Bidrag til Bedømmelse af Havens fremskridende Udvikling i forskjellig Retning.
I:
Havens Beliggenhed og Begrænsning vil lettest forstaas ved at betragte Kortet. Det vil sés, at den mod Nord er umiddelbart begrænset af Bagsiden af en længere Hus- række i Nyhavn fra Charlottenborg til den tidligere Mønt- byguing. Disse Bygninger, for største Delen høje Pakhuse, bave i de fleste Henseender havt en for Haven heldig Virk- ning, dels ved at beskytte den mod kolde, nordlige Vinde, dels ved at afgive god og rigelig Plads for Espaliertræer, af hvilke enkelte, som nedenfor blive omtalte, have opnaaet en ret betydelig Størrelse.
Mod Øst dannedes Havens Grænse af Møntbygningen og »Mastegraven», fra hvilken sidste den var afspærret ved et Plankeværk ; mod Syd grænsede den til de nærmest ved Mastegraven beliggende Pladser. Mod S. V. var Haven tid- ligere omgivet af en Række lavere Bygninger, hørende til Søværnets Eiendomme paa Gammelholm; saa længe disse Forhold fandt Sted imod Havens Vestgrænse, kunde den fra denne Side faa fornødent Lys og Luft, men en uheldig Forandring indtraadte fra den Tid af, da Gammelholms Grunde solgtes til Bebyggelse, idet nu den ene høje Bygning efter den anden rejste sig i sydlig og vestlig Retning, hvorved hele Haven og især de indenfor Bygningernes Skyggevidde liggende Dele af samme lede betydeligt. Havens nærmeste Nabo mod N, V. er Charlottenborg Slot‘).
1) En stor Del af Kunstakademiets Lærere, som have Bolig paa Charlotten- borg, have fra deres Vinduer Udsigt til Haven, og navnlig havde i sin
14
13.
Havens Areal var, som ovenfor angivet, i 1871 4!/s Td. Land stort. Dens Terrain er aldeles fladt og saa lidet hævet over den almindelige Vandstand, at enkelte, navnlig de nær- mest ved Mastegraven beliggende Partier af Haven sædvanligt oversvømmedes af Saltvand ved indtrædende Højvande, til stor Ulempe for Planterne. Jordbunden bestaar næsten over alt i de dybere liggende Lag af paaførte Masser, tildels Mur- brokker, og er derfor kun lidet gunstig for de Planter, hvis Rødder trænge dybere ned i Jorden, navnlig have flere Træer _ Vist sig meget ømfindlige mod denne Jordbunds Virkninger, saa at de, efter at have naaet en vis Alder, hensygnede og maatte erstattes med nye Exemplarer. De øvre Jordlag ere derimod ved stadig Bearbejdelse omdannede til en frugtbar og til urteagtige Væxters Dyrkning vel egnet Muldjord. Til Vandplanters Dyrkning havde Haven kun meget indskræn- ket Plads i 4 smaa Parker med Tilleb fra Vandværket og Afløb til Mastegraven. Disse smaa og utilstrækkelige Vand- beholdninger ere nu indskrænkede til det mindst mulige, idet den næststørste afgaves 1871 og den største blev afstaaet til den nye Møntbygning i 1872.
En meget stor og følelig Ulempe for Haven er Kulrøgen fra Naboskorstenene; denne afsættes overalt i Skikkelse af en. tæt, sort Skorpe, som i den største Del af Sommeren og Efteraaret overtrækker alle Blade paa en vansirende og for Uddunstningen meget skadelig Maade. Denne Omstændighed, der finder sin naturlige Forklaring ved Havens Beliggenhed i et tæt bebygget Strøg af Hovedstaden paa et ved høje Byg- ninger fra Luftens jævnlige Fornyelse og raske Circulation afspærret Terrain, har været en medvirkende Aarsag blandt
Tid Thorvaldsen fra sit Atelier umiddelbar Udgang til denne. | Ogsaa har der fra gammel Tid været indrømmet saavel samtlige Beboere af Charlottenborg som Havens nærmeste Naboer i Nyhavn, fri Adgang til Haven.
15
de mange andre til Onsket om Havens Flytning fra dens hidtilverende Plads.
Det indskrenkede Areal, de lidet gunstige Betingelser for Planternes frodige Udvikling og til Dels pecuniære Hen- syn have medført Nodvendigheden af at indskrænke Havens Indhold af levende Planter indenfor temmelig snævre Grænser, og at træffe et passende Udvalg. Det er en Selvfølge, at en botanisk Have, der skal fyldestgjøre Botanikens strængere Fordringer som Lærefag ved Universitetet, først og fornemlig maa indeholde saadanne Arter, som især benyttes ved Uni- versitetslærernes Forelæsninger dels over almindelig Plante- lære, dels for de Studerende i enkelte Specialfag (Læger, Farmaceuter, Polyteknikere 0.8.v.). Dernest bør Dyrkerne af det botaniske Studium, saa vel Lærere som Studerende, til enhver Aarstid kunne finde i Haven et Udvalg af Planter, passende som Hjælpemiddel ved Studiet af den almindelige Plantelære (Formlære, Anatomi og Fysiologi) og af System- læren (Repræsentanter for de naturlige Familier). Men alene for at fyldestgjøre disse nødvendigste Fordringer behøves der ikke liden Plads og en saa oeconomisk Benyttelse af Pladsen som muligt, hvorimod der selvfølgelig i en Have af saa ind- skrænket Omfang som den Charlottenborgske ikke kunde være Tale om en fuldstændig Repræsentation af de kjendte Slægter, end sige Arter, af hvilke der indenfor hver Slægt kun kunde dyrkes nogle af de mest karakteristiske. |
I andre, fornemlig til Forskjonnelse bestemte Haver ere Planterne i Regelen ordnede væsenligt efter Skjonhedshensyn, men i en botanisk Have, hvis fornemste. Opgave det er at tilvejebringe det til Undervisningen i Plantelære fornødne Stof, kan Skjønhedens Fordringer ikke være den første Regel for Ordningen, Hensyn til Overskueligheden af det store Antal Arter, der bør være til Stede, til disses forskjellige Krav i Henseende til Livsbetingelserne og til den bekvem- meste og mest oeconomiske Dyrkningsmaade giøre det nød- vendigt, i en botanisk Have at sondre Planterne i flere Af- delinger, som ved deres Regelmæssighed kun i ringe Grad
16
tilfredsstille Skjenhedsbegrebet. For at vise, hvor vidt de til botaniske Haver i Almindelighed stillede Fordringer ere blevne opfyldte særligt i vor botaniske Have, og hvilke Hindringer der i denne have stillet sig i Vejen for at opnaa det bedst mulige Resultat, skal i dette Afsnit gives en Oversigt over Fordelingen af Frilandsplanter"). For disses Vedkommende har Haven følgende Afdelinger: 1) de haard- føre Træer og Buske, 2) de urteagtige Frilandsplanter. Disse sidste ere yderligere underafdelte paa. følgende Maade: a) Kvarteret for Lægeplanter, b) for indenlandske Planter, c) for en- og toaarige og d) for fleraarige Arter.
Indenfor hver især af disse Afdelinger (med Undtagelse af Treerne) have Arterne veret opstillede i systematisk Or- den, men det System, der har veret lagt til Grund for Ord- ningen, har ikke til alle Tider veret det samme, og en Om- legning af Kvartererne har derfor flere Gange veret nedven- dig. I den ældste bot. Have vare, som ovenfor anført, Plan- terne ordnede alfabetisk, i Haven ved Charlottenborg var fra Begyndelsen af (under Rottbolls Bestyrelse) v. Royens System lagt til Grund for Ordningen, men da dette befandtes lidet tilfredsstillende, bleve Planterne af Hornemann omord- nede efter Linnes System (1805), hvilket ogsaa er benyttet iden fuldstændigste Fortegnelse over Havens Planter, Horn e- manns hortus Hauniensis (1815). Det linneiske System af- lostes 1 1839 af en Ordning efter naturlige Familier (Endlichers System), og denne Gruppering er beholdt indtil Nutiden.
1) Havens Areal var anvendt paa følgende Maade: Til Træer og Buske sede te ne IE OD - urteagtige Væxter og Græsplainer . . €. 16,000 — - Gange med Grusbelægning + c. 4,500 — - Bygninger og Skure . . . c. 7,000 — Det øvrige Rum er benyttet til DRASS Oplagssteder for Jord og Gjedning, Varmebede, Vandbeholdninger o. s. v. |
LT
1. Arboretet.
Den betydeligste Plads i enhver og ikke mindst i en botanisk Have ville nødvendigvis Træerne optage, idet det ene Træ maa anbringes i en passende Afstand fra det andet for ikke at hæmmes i sin fulde og naturlige Udvikling. Men i denne Henseende maa der tages særligt Hensyn til hver en- kelt Træarts Karakter og Fordringer i forskjellig Retning (Træer med rank Stamme og oprette Grene kræve langt mindre Plads end Arter med vidt udbredt Krone, nogle Arter fordre meget Lys, andre kunne trives i Skygge, nogle voxe hurtigt, andre langsomt 0. s. v.).
Naar det i Nutiden almindeligt fordres, at en botanisk Have skal rumme Repræsentanter for de vigtigste Frilands- træer, er dermed — naar Fordringen om behørig Plads for hver enkelt Art skal ske Fyldest — tillige betegnet Nød- vendigheden af et mange Gange større Areal end vor ældre botaniske Have var i Besiddelse af (alene de indenlandske og et meget indskrænket Udvalg af de vigtigste udenlandske Frilandstræer vilde behøve en Plads af flere Tdr. Land’). En anden Fordring, som nu til Dags med Føje stilles til en botanisk Haves Samling af Frilandstræer (Arboret) er den, at Årterne i samme maa være opstillede paa en efter viden- skabelige Principer afpasset Maade. Den almindeligste og for et sammenlignende Studium hensigtsmæssigste Ordning er den systematiske, ifølge hvilken de til samme Familie eller i det mindste de til samme Slægt hørende Arter holdes samlede; herved opnaas nemlig, at man paa ét Sted og paa den mest anskuelige Maade kan iagttage Arternes indbyrdes Slægtskab og Forskjelligheder.
Men i Henseende til Betingelserne for en hensigtsmæssig Ordning var den tidligere bot. Have ikke heldigt stillet for Træernes Vedkommende. Paa Grund af det indskrænkede
*) Det vil af de specielle nedenfor nævnte Exempler ses, at f. Ex, Kronen
af den store Platan i den gl, bot. Have breder sig over et Fladerum, hvis Tværmaal er 25 Al.
Bot tidsskr. 3 r. I. Journ d. bot, 3. s. I. 2
18
Areal, der i passende Forhold skulde strække til at tilfreds- stille Havens samtlige Formaal, vare Træerne, paa faa Und- tagelser nær, blevne anbragte i Havens Yderkanter, hvor der ofte var mindre heldige Betingelser til Stede for deres Ud- vikling. Enkelte Arter ere vel voxede frodigt, men da oftest paa deres Naboers Bekostning, som derved ere blevne van- trevne og ofte maatte fjernes; hertil kom, at Haven ikke var anlagt paa én Gang og efter en bestemt Plan, men først efterhaanden er voxet ved Tillæg af mindre Stykker, og man har derfor maattet anbringe de ny anskaffede Træarter paa de Pladser, hvorover der tilfældig kunde raades i disse til for- - skjellig Tid (1811 og 1843) erhvervede Stykker, uden at man “ har kunnet tage andre Hensyn end at skaffe det til enhver Art nødvendige Fladerum. Paa Grund af disse Ulemper i For- ening med et ugunstigt Jordsmon og en mangelfuld Luftcir- culation er det let forklarligt, at den botaniske Have har maattet savne mange almindelige og karakteristiske Træer"), og at af de Exemplarer, der findes i Haven, de fleste ere maade- ligt udviklede, faa have opnaaet en normal og færre en mere end sædvanlig Størrelse. Da imidlertid enkelte af Havens Træer have opnaaet saa ansélige Dimensioner, at de for- tjene at bevares i Erindring naar Haven om ikke lang Tid vil blive rømmet og bebygget, og naar Træerne da, i alt Fald paa faa Undtagelser nær, ville friste den Skjæbne at blive ryddede”), skal her gives en kort Beskrivelse af de største
!) Især af Naaletræernes Orden har Havens Forsyning været meget, ufuld- stændig, da Arterne stadigt mislykkedes i Friland, og man har derfor maattet afhjælpe dette Savn ved at dyrke dem i Potte.
*) Af forskjellige Grunde vil det være lidet hensigtssvarende at flytte de større Træer fra den ældre til den nye Have. Kun undtagelsesvis vil en slig Flytning blive foretaget, ‘naar vedkommende Exemplar er særlig sjeldent og egner sig til at flyttes, men det viide højlig vere at ønske, at Forholdene maatte tillade Bevarelsen af idetmindste enkelte af de store og smiükke Træer paa deres hidtilværende Plads, ikke alene som en -synlig Erindring om Haven, men navnlig ogsaa fordi vi her til Lands hidtil kun alt for lidet have sørget for at bevare ældre og store Træer og at gjøre Optegnelser om deres Alder, hvilket er en Opgave af ikke liden Interesse.
19 og interessanteste Exemplarer tilligemed en Angivelse af deres nuværende Maal i Højde og Omfang samt af hvad der er bekjendt om deres Alder.
1. Sommer-Cypressen (Taxodium distichum) er et af de faa Naaletræer i Haven, som har holdt sig og endog op- naaet en smuk og regelmæssig Væxt og ret ansélig Størrelse. Den havde sin Plads ved den lille halvrunde Park S. for Charlottenborg paa fugtig Grund, men blev i 1871, da denne Park fyldtes og afstodes fra Haven, flyttet ved Maskine til en anden Plads i Haven, hvor den nu henstaar for at af- vente i belejlig Tid at blive flyttet til den nye botaniske Have. Jeg er ikke i Stand til nøjagtigt at angive dens Alder, men da Hornemann (hort. Haun.) omtaler et Exem- plar, der var indført i Haven 1806, og naar der hensés til, at vort Exemplar af en Årt, der ikke voxer hurtigt, har en ganske betydelig Størrelse (Højden 28°, Omfang af Stam- men (4’ over Jorden) 2' 47, Kronens Tvermaal c. 12‘), er det ikke usandsynligt, at dette netop er det af Hornemann nævnte Exemplar, og det vil i saa Fald være omtrent 70 Aar gammelt.
2. Den japanske Gingko biloba er et andet Naaletræ, der fortjener særlig Omtale. Havens Exemplar af denne Art, der findes som Espaliertræ mod S. (tæt ved Palmehuset) er c. 20’ højt, Stammens Omfang (4' fra Jorden) er 2’ 4”; det har- aldrig . blomstret, heller ikke findes nogen udtrykkelig Angivelse af dets Alder, men da Arten er opført i Horne- manns hortus Hauniensis, der udkom 1815, og da det neppe kan betvivles, at han jo har havt det nu levende Exemplar for Øje, vil det nu være mindst 60 Aar gammelt, men det er sandsynligvis ikke lidet ældre.
3. Hvidpilen (Salix alba var. vitellina). Et meget an- seligt Exemplar af denne Art, muligvis det største i Dan- mark, findes i Nærheden af Møntbygningen, hvor det stod jævnsides den nu opfyldte største Park. Det er 75’ højt, dets Omfang i Brysthøjde er 14’, medens Kronen breder sig over et Fladerum med 68’ i Tværmaal. Det har nu for en
LON
20 Del tabt sit tidligere pragtfulde Udseende, idet Grene gjen- tagne Gange ere knækkede, navnlig mistede det i den stærke Storm Novbr. 1872 en af Hovedgrenene. Hvad Træets Alder angaar, da er det ofte hørte Sagn om, at Maleren, Prof. Abildgaard, som boede paa Charlottenborg mellem 1780—90, skulde have plantet dette Træ, uhjemlet: Hornemann (anf. St.) omtaler ikke noget gammelt Exemplar af denne Art, men an- giver kun, at S. vitellina er indført i Haven 1805, efter denne Tidsbestemmelse vilde Exemplarets Alder kun blive c. 70 Aar. Hint Udsagn om en formodet højere Alder, som ikke be- kræftes ved noget Dokument, turde vel snarest hidrøre fra, at der ved Træets Fod i en lang Aarrekke har været an- bragt en Mindesten over en Hund, der har tilhørt Prof. Abild- gaard, som lod den begrave i den botaniske Have. Paa denne Sten læses folgende Indskrift:
Her gjemmes Levningerne af Jordano, et Mønster paa Troskab, han var født i Rom i Pii Sexti Regerings 2. Aar, han døde i Kjøbenhavn i det mærkelige Aar, da et & Sukker kostede 43 Skilling.
4. Sølvpoppelen (Populus alba), plantet 1798, er 60' høj, med en Krone-Diameter af 40‘, Stammen maaler i Bryst- højde omtr. 7' i Omfang. i
5. Endnu højere er den fanadiske Poppel (Populus mo- nilifera), som findes tæt ved Charlottenborg, den har en Højde af c. 90°, Kronens Tværmaal er c. 48’, dens Omfang 10° 7”. Der findes ingen Angivelse af naar den er plantet, men skjønt den er ikke lidet større end Sølvpoppelen, er det, naar Artens meget hurtige Væxt tages i Betragtning, ikke sandsynligt, at den er ældre end hin, snarest tør den formodes at være plantet samtidigt dermed. — Et Exemplar af Sortpoppelen (P. nigra), som blev ryddet i 1873 og da maalte 70’ i Højde med en Krone-Diameter af 54”, var ligeledes plantet i 1798.
6. Vinter-Egen (Quercus sessiliflora). Et stort og
21
sjeldent smukt Exemplar af denne Egeart, hvis Alder ikke er bekjendt, findes tet S. for Museumsbygningen. Det har en Højde af c. 52’, Kronens Tværmaal er 40° og Stammens Omfang i Brysthojde 7 4”.
7. Frynse-Egen (Q. Cerris), som staar i Nærheden af Palmehuset, angives at være indført i Haven 1807. Den er c. 46° hej, har en Stamme med 4 Fods Omfang i Bryst- højde og Kronens Diameter: er c. 28’.
8. Blodbegen (Fagus silvatica var. atropurpurea). Det smukke og anselige Exemplar, som findes ikke langt fra Charlottenborg Slot, er indført i Haven 1806. Dets Højde er c. 40‘, Kronens Diameter 40° og Stammens Omfang 5’.
9. Den østerlandske Platan (Platanus orientalis var. cuneata), som staar i Nerheden af Blodbogen og uden Sporgs- maal er det smukkeste Tre i Haven, er plantet 1806. I For- hold til denne Alder af neppe 70 Aar har det opnaaet en betydelig Størrelse, idet Højden er 50‘, Omfanget i Bryst- højde 10' og Kronens Tværmaal c. 50°. Det har i en meget lang Aarrække aarligt baaret meget rigelig Frugt.
10. Den kaukasiske Zelkowa crenata Spach (Planera Richardi Michx.), som det er lykkedes at bevåre indtil nu, skjønt dens Stamme længe har været angreben af Sygdom, er omtrent 32° høj, dens Omfang 5' og Kronens Tværmaal 21'. Om dens Alder maa bemærkes, at Hornemann (anf. St.) angiver som indført i Haven 1806 Ulmus nemoralis Ait, men da dette Navn betegner den samme Art, er det sandsynlig- vis det nu levende Exemplar, H. dermed har havt for Øje, og Træet vil i saa Fald være netop af samme Alder som den store Platan.
11. Daddelblommetreet (Diospyros virginiana) er omtr. 20° højt, Kronens Tværmaal 16’, dets Omfang 2!/e‘. Det er efter H. plantet i Haven 1809. Et andet Exemplar af samme Slægt, som findes i Haven, benævnt D. Lotus, men som dog snarere er en Afart af den førstnævnte (D. virginiana var. microcarpa) angives at vere plantet 4 Aar tidligere end hint (1805), ogsaa ere dets Dimensioner noget storre
22
end det først nævnte Exemplar, idet Højden er c. 28’, Kronens Tvermaal c. 20° og Stammens*Omfang, maalt ved Grunden, 3‘. d
12. Af den saa kaldte kinesiske Siren (Syringa rotho- magensis)*) findes lige for Trappen til Directorboligen et usæd- vanligt stort og kraftigt Exemplar, som er delt fra Grunden i mange Stammer, af hvilke flere endog have en forholdsvis betydelig Tykkelse. Det har en Højde af c. 26° og Kronens Tværmaal er c. 20°. Arten angives af Hornem. at være ind- ført i Haven 1797, og det synes rimeligt, at det netop er det dengang plantede Exemplar, som endnu findes, baade naar der ses hen til dets betydelige Størrelse og til den frem- tredende Plads, hvor det er anbragt. I saa Fald turde dette Exemplar være det ældste i Danmark. |
13. Orientalsk Hvidtorn (Cratægus odoratissima Andr.) Et stort og smukt Exemplar tæt foran Bibliotheksbygningen til venstre har en Højde af 22' og dets Krone er udbredt over en Flade med 22’ Tværmaal, Stammens Omfang er, maalt 1' fra Jorden, 3'. Det er ifølge Hornemanns Angivelse plantet 1806. — Et Exemplar af C. rotundifolia, ligeledes et smukt og iøjnefaldende Træ omtrent af samme Størrelse som. det sidst nævnte og anbragt nær ved dette, er uden Tvivl indført samme Aar (1806), da det af hort. Haun. ses, at netop i dette Aar et stort Antal Cratægus-Arter ere plantede i Haven, og særlig bemærkes dette om C. glandulosa, med hvilket Navn rimeligvis den her omhandlede Art er be- tegnet.
14. Sibirisk Æbletræ (Pyrus baccata var. cerasifera Ral.) Det bekjendte store og hvert Aar rigt bærende Træ (med røde
!) De nyere Undersøgelser have godtgjort, at dette Træ ikke, som Navnet skulde antyde, er en i Kina vildvoxende Art, men en Bastard af den almindelige og den persiske Siren, der stammer fra Rouen (derfra Nav- net rothomagensis), hvor en Handelsgartner Varin har opdraget den af Frø af S. persica 1777. Med denne Artens Oprindelse stemmer det vel overens, at dens Frugt stadigt fejlslaar uden åt udvikle spiredygtigt Frø,
23
Frugter) tæt uden for Indgangen fra Haven til »Stensalen» er omtr. 32° højt, med en Krone-Diameter af 26° og Om- | fang af Stammen i Brysthojde 3’ 8“. Om dets Alder haves ingen Oplysning, lige saa lidet som om et endnu større Exemplar af sibirisk Æbletræ (P. prunifolia) med gule Frugter (40° højt, 4' 10” i Omfang), som findes ikke langt fra hint, nærmere imod Charlottenborg.
15. Det store Aprikostre (Armeniaca vulgaris), der findes i Espalier op ad den høje Pakhusmur mellem Palme- huset og Montbygningen, har en Højde af 26‘, dets Krone er udbredt over en Murflade af 46° Brede og Stammens Omfang 1’ fra Jorden er 5‘. Det er nævnt som værende til Stede i Haven i 1815 (hort. Haun.), men hvor længe forud for den Tid det har været plantet, er ubekjendt.
16. Sophora japonica tæt ved Palmehuset har en Højde afc. 34", Kronens Tværmaal er c. 22‘, ved Roden er Stam- men i Omfang 4/27, men den deler sig strax i 2 Hovedgrene af 2‘ 9“ Tykkelse. Hornemann nævnede dette Tre som ind- fert i Haven allerede 1799.
17. Alpe-Guldregn (Laburnum alpinum). Det udmærket smukke Exemplar tet V. for Museumsbygningen er c. 26‘ højt med en Krone af 20’ Tværmaal. Stammens Omfang tet ved Jorden er 4‘ 2“, men omtrent i 1 Alens Højde deler den sig i flere Hovedgrene. Traditionen beretter, at dette Exem- plar er saaet paa Stedet, hvor det findes, men en nojagtigere Angivelse om, naar dette er skét, haves ikke, dog er det i hvert Fald over 50 Aar gammelt.
2. Læyeplanternes Kvarter. ©
"I denne Afdeling indeholdes de Arter, som afgive Stof til Lægemidler, for saa vidt de kunne udholde Vinteren i vort Klima. Arterne ere anbragte i systematisk Orden uden Hen- syn til deres Varighed, dog ere egenlige Træer udelukkede. Dette Kvarter, som er 1685 [] Alen stort, rummer 315 Arter, der ere stillede i firekantede Smaabede, saa store at Læge- kvarteret, foruden at tjene til Selvstudium for de medicinske
24
og farmaceutiske Studerende, tillige kan afgive tilstrækkeligt Stof til de Forelæsninger, der holdes for de nævnte Klasser af Studerende. I dets nuværende Skikkelse skriver dette Kvarter sig fra 1839, tidligere vare de enaarige og fleraarige Lægeplanter adskilte.
3. Kvarteret for indenlandske Planter.
I en botanisk Have bør ikke savnes en samlet Repræ- sentation for det Lands Flora, i hvilket Haven er beliggende. Af Hensyn hertil blev en særskilt Afdeling for de danske urte- agtige Planter indrettet, 1843 paa Schouws Foran- staltning, i det nye Areal, som i det nævnte Aar var erhver- vet for Haven, og derved et længe følt Savn afhjulpet, hvor- til Haven ikke tidligere havde kunnet afsé den fornødne Plads. Det »danske Kvarter« som er 1800 [] Al. stort, indeholder c. 570 Arter, der ere ordnede efter samme System som Planterne i Lægekvarteret, og i Smaabede af lignende Stør- relse som i dette. Ligesom ogsaa her de træagtige Arter ere udelukkede, er det en Selvfølge, at desuden et ikke lidet Antal af de i Danmark vildvoxende Arter, som paa Grund af særlige Fordringer til Voxestedet (Vandplanter, flere Skov- planter o. s. v.) ikke kunne trives i dette Kvarter, ere an- bragte paa andre passende Steder i Haven.
4. Systemet for en- og toaarige Planter
udgjør en Rectangel af 3150 []' Størrelse, i hvilken Arterne udsaas hvert Aar i parallele Bede, ordnede efter naturlige Familier. Her dyrkes et Antal af c. 900 etaarige og 320 toaarige Arter, som trives i Friland i vort Klima; dog ere, for at undgaa Gjentagelser, kun undtagelsesvis saadanne Arter optagne, som findes i det indenlandske eller Læge- kvarteret, Da de toaarige Planter ikke blomstre i det første Aar efter Udsæden, er det for disses Vedkommende nødven- digt at have den dobbelte Plads for at sikkre sig at have hvert Aar blomstrende Exemplarer af de paagjældende Arter.
25
5. Systemet for perennerede Planter
optager en Rectangel af lige Sterrelse med det foregaaende, fra hvilket det er adskilt ved en Gang af 31/2 Al. Brede. De Arter af perennerende Planter, som ikke kunne finde Plads i selve Systemet, ere fordelte omkring i Gresplainerne, hvor de eré anbragte familie- eller slægtvis i større eller mindre Grupper; dette gjælder især om større Slægter, for hvis Vedkommende en noget rigeligere Repræsentation af Arter var ønskelig.
Af andre Frilandsplanter, som kræve en særlig Dyrk- ningsmaade, fandtes der i den ældre bot. Have mindre Af- delinger, nemlig a) Vandplanter, b) Skovplanter og c) Sten- eller Alpeplanter. Vandplanterne vare anbragte i de tidligere nævnte 4 smaa Vandbeholdninger, som nu efterhaanden ere forsvundne, men som end ikke, da de alle vare tilstede, ydede tilstrækkelig Plads til at rumme det Antal Vandplanter, der kunde ønskes dyrkede i Haven. TilSkovplanterne var der valgt skyggefulde Pladser under Treerne,og langs Husrækkerne med særlig Tilberedning af Jorden i dette Øjemed, og til Alpeplanters Dyrkning fandtes et Par mindre Stensætninger, anlagte i den sidst er- hvervede Del af Haven. Størstedelen af Havens rige Sam- ling af Alpeplanter, især de kjælnere af disse, vare dog ikke udplantede i Friland, men holdtes i Potte og opbevaredes om Vinteren i Hus, hvorimod de om Sommeren henstilledes paa en dertil indrettet Plads i Haven, i Nærheden af hvilken der ogsaa vare Sommerpladser indrettede for Planterne fra Koldhusene og de capske Væxthuse, hvilket har bidraget ikke lidet til at bevare disse Klasser af Planter i en bedre Tilstand, end det paa Grund af de indskrænkede Forhold i Væxthusene ellers vilde have været muligt.
En meget følelig Mangel i den tidligere botaniske Have var den aldeles utilstrækkelige Plads til en Planteskole, hvorfra Haven stadigt kunde forsynes med nye Planter til
26
"Erstatning for de efterhaanden udgaaede, og hvor de nye Arter, som stadigt opdages og indføres i Haverne, kunde opelskes. I Reglen har man bødet paa dette Savn ved at udsaa de nye Årter i Potte og derefter senere udplante dem paa det Sted, hvor de fremdeles skulde blive staaende; denne Frem- gangsmaade lader sig vel udføre for Urternes, men er deri- mod kun lidet passende for Træernes Vedkommende. — Fra den Tid af, da en Flytning af Haven besluttedes, blev Ønsket om en Plads til Planteskole end mere føleligt, og for at der, naar Flytningen skulde iværksættes, kunde være en Behold- ning af Frilandsplanter, især Træer og Buske, tilstede. til den " nye Haves Forsyning, udvirkedes der i 1860 bevilget Midler til Anlæget af en midlertidig Planteskole. Et Areal af omtr. 1 Td. Land Størrelse blev lejet til dette Brug paaGlaciet udenfor Nørre Port, indhegnet med et Plankeværk og vedligeholdt indtil Foraaret 1873, da deu nye Have var saa vidt færdig at den kunde modtage Beholdningen fra Reserve-Planteskolen. Denne, som da maatte rømmes for at give Plads til de nye Gadeanlæg, indeholdt allerede den Gang et saa stort Antal unge Planter, som Pladsen tillod, men paa Grund af den lange Tid, der var hengaaet med Forhandlingerne om Havens Flytning, vare endog adskillige af de unge Træer voxede saa stærkt, at de ikke længere egnede sig til at flyttes.
IT. VÆXTHUSENE.
Til Dyrkning af de Planter, som i vort Klima i det mindste i den koldere Aarstid behøve andre Livsbetingelser end der kan blive dem til Del i Friland, er det nødvendigt at skaffe disse Betingelser tilveje ved kunstige Midler. Det er ikke alene i Henseende til Varmen, at Planterne efter deres Art og Udviklingstrin stille forskjellige Fordringer i Forhold til det Klima, de oprindelig tilhøre; ogsaa Plante- livets andre væsenlige Forudsætninger (f. Ex. Lys, Fugtighed, Luftcirculation 0.s.v.) maa søges afpassede efter de enkelte Arters Fornødenheder. Blandt de forskjellige Midler, hvoraf Havekunsten betjener sig for at gjøre det muligt, selv i et
27
koldere Klima at dyrke Planter fra de varmeste Egne af Jorden og paa enhver Aarstid at se sig omgivet af Blomster og Frugter af forskjellig Art, er det især Anbringelsen af Planterne under et Glasdekke, Opvarmningen i passende Forhold dels af Luften i det omgivende Rum, dels af Jorden eller Undergrunden, hvori Planterne ere stillede og endelig Vedligeholdelsen af en efter Omstændighederne afpasset Fug- tighedsgrad, som komme i Betragtning. For saa vidt muligt at fyldestgjore de forskjellige Arters Krav i disse Retninger, har man, efter den forskjellige Opgave, der stilles for Dyrk- ningen, indrettet Huse af forskjellig Art.
Det er øjensynligt, at en botanisk Have, i hvilken der fremfor i andre Haver skal dyrkes et stort Antal Arter fra de forskjelligste Egne af Jorden og med saa ulige Fordringer i de nævnte Retninger, hvor ikke alene enhver Art i Alminde- lighed ønskes bragt til den fuldkomnest mulige Udvikling, men ogsaa i sine forskjellige Udviklingstrin har forskjellige Fornødenheder, maa udkræve et meget sammensat Maskineri for at tilvejebringe alle de vigtigere Nuancer, og at der i en saadan er Brug for et langt større Antal Huse end i de fleste andre Haver, hvor man i Regelen indskrænker sig til enkelte bestemt begrænsede Culturarter, og hvor man til Dyrkning kan vælge saadanne Planter, der ere de mest passende i For- hold til de forhaanden værende Betingelser. Foruden større og mindre Varmebede af forskjellig Art og afpassede efter de bestemte Øjemed, maa en botanisk Have være forsynet med Væxthuse!) i saa stort Antal, at samtlige Arters For-
!) Naar Husene i den bot. Have efter almindelig Talebrug benævnes „Driv- huse”, da er dette Udtryk ikke aldeles correct. I Vexthuse tilsigtes der nemlig at skaffe Planterne en normal Udvikling ved at tildele enhver Plante den Temperatur 0.s.v., der paa det nøjeste svarer til det i dens Fædreland sædvanlige Forhold; Drivhuse derimod have til Opgave, ved en stærkt forhøjet Varmegrad at fremskynde Plantens Udvikling ud over det normale Forhold, saaledes at den enten bærer Blomst og Frugt paa en anden Aarstid end den sædvanlige eller at der ved den saaledes for-. cerede Dyrkning fremkaldes større eller talrigere Blomster og Frugter end der uden slige kunstige Incitationsmidler kunde opnaas.
28
nedenheder kunne tilfredsstilles. Skjent man for at oecono- misere saa meget som muligt med Pladsen søger at samle saadanne Arter, hvis Livsbetingelser ere nogenlunde ens, saa- vidt muligt i en fælles Afdeling, er det ikke desto mindre et betydeligt Antal Huse, som maa findes i en botanisk Have. Det er en Selvfølge, at det med Hensyn til Lysvirkningen er af Vigtighed at anbringe Husene i den Retning mod Solen, som i denne Henseende frembyder de gunstigste Forhold, men Husenes Beliggenhed er tillige af Vigtighed for at drage den størst mulige Fordel af Solens Varme til Besparelse af det til kunstig Varme anvendte Brændsel. Retningen mod S.S.0. er den heldigste Beliggenhed for Solens størst mulige Virk- ning paa Husene, og de Huse i den ældre bot. Have, som havde denne Retning, vare solbeskinnede fra den tidlige Formiddag til sent paa Eftermiddagen. Enkelte af Havens Væxthuse vare dog mere eller mindre afvigende fra denne Retning, idet man ved deres Opførelse, som er sket til forskjellig Tid, har maattet tage Hensyn til forskjellige hæmmende Forhold, og deres Beliggenhed varierede mellem S.S.0. ogS.S.V. Men hvad der for flere af Husenes Vedkommende var en større Ulempe, var at de nærmest staaende Træer efterhaanden havde naaet en Størrelse, der hindrede Solens Virkning i en større Del af Dagen fra at komme Husene tilgode.
Allerede i lang Tid var Pladsen i Væxthusene bleven for indskrænket. . Oftere vare mindre vigtige Arter blevne udskudte for at skaffe forøget Rum til de øvrige, men selv med et strængt Udvalg kunde det ikke undgaas, at Exem- plarerne stode alt for tet sammentrengte i Rummet, og at de enkelte Arter derfor ikke kunde udvikle sig frodigt i deres naturlige Form. Det virksomste Middel herimod, Opførelse af nye Væxthuse eller Tilbygninger til de ældre, kunde ikke bringes i Forslag fra den Tid af, da der for Alvor var bleven Tale om Havens Flytning, som stadigt haabedes at være saa nær forestaaende, at betydeligere Bekostninger ved den ældre Have burde undgaas. Trangen til en Udvidelse var dog ble- ven saa følelig, at der i 1872 maatte foretages en Sammen-
29
bygning af Palmehuset med det nærmeste Varmehus, herved vandtes et Areal af 125 [] Al, og gunstigere Vilkaar opnaae- des forelobigt for Varmehusplanterne, af hvilke mange uden denne Foranstaltning sandsynligvis vilde været gaaede til Grunde inden den længselsfuldt imedesete Overflytniug til nye og rummeligere Huse kunde finde Sted.
Med Undtagelse af enkelte Familier, som stille nogen- lunde ensartede Fordringer til. Temperatur og Dyrkningsmaade og som derfor kunne holdes samlede (f. Ex. de tropiske Breg- ner og Orchideer, Kaktusfamilien og tildels de capske Irideer og Logvæxter, lader for øvrigt den systematiske Ordning sig ikke gjennemfore for Væxthusplanternes Vedkommende, da mange Slægter og Familier have Repræsentanter i højst forskjellige Himmelegne og som Følge heraf maa fordeles i forskjellige Huse efter Hensyn til de Livsbetingelser, hvor- under hver især bedst trives. Derfor er Planternes Fordeling i Væxthusene fortrinsvis geografisk, idet ethvert af Husene eller de forskjellige Afdelinger af samme repræsenterer et be- "stemt Klima, og Temperaturen i hver Afdeling maa altsaa holdes indenfor Grænser, der ere passende for det Klimas Planter, den indeholder.
I den botaniske Have ved Charlottenborg fandtes føl- gende Væxthuse eller Væxthus-Afdelinger:
a) Palmehuset (se Afbld. Side 32).
beliggende i Retningen mellem S. og S.S.0., er bygget 1843 og indeholdt indtil Sammenbygningen 1872 et Fladerum af 190 X) Al. Hylde-Areal med en Højde af 10 Al. (i Midten 13 Al.); dets Nordside var indrettet til Frømagasin og Ar- bejdsværelse. Dette Hus indeholdt de tropiske Enfrøblad- planter, Cycadeer (Koglepalmer) og Brægner"); Middeltem- peraturen var 20° C., om Vinteren ikke under 15° C.
1) Da Palmerne og Cycadeerne (der i Bladform slutte sig ner til Fjer- palmerne) ikke alene i Antal, men især i Storrelse og Karakter ere sær- ligt fremtredende og give dette Hus sit ejendommelige Preg, har det i alle botaniske Haver særlig faaet Navn af „Palmehus“.
Blandt de Planter, som ved deres Størrelse, Skjenhed eller ejendommelige Udseende især prydede det ældre Palme- hus, kunne følgende nævnes som Exempler:
Cycas circinalis, en af vore smukkeste Repræsentanter for den i Palmehuset talrigt fremstillede Aoglepalmernes Fa- milie (Cycadeæ). Havens Exemplar af denne Art er opkom- met af Frø 1824 og var altsaa, da Flytningen fandt Sted, netop 50 Aar gammelt. — Af andre smukke og ejendomme- lige Arter af denne Familie fandtes i Palmehuset f. Ex. ('yeas revoluta fra Japan og China, Encephalartos horrida fra Cap,
Dion edule, Ceratozamiu robusta og C. brevifrons fra Mexiko”).
Af Fjerpalmernes Gruppe er den ostindiske Caryota urens en af de mærkeligste Repræsentanter, af denne indeholdt Palmehuset et 26' højt Exemplar, ved sine uregelmæssig finnede Blade med kileformede og i Spidsen gnavet-fligede Smaablade yderst forskjelligt fra. Palmernes sædvanlige Typus.
En anden anselig Fjerpalme var Phoenix spinosa Thonn. fra Afrikas Vestkyst, en til Daddelpalmernes Slægt hørende Årt med meget store Blade, der, udgaaende fra en lav Stamme, danne en Krone, som udbreder sig over et meget
stort Rum.
Af den ægte Aokospalme fandtes i Palmehuset kun ganske unge Exemplarer, men derimod 2 Exemplarer (det ene 22°, | det andet 25° højt) af en anden Art af samme Slægt, Cocos botryophora fra Øerne i det indiske Ocean, hjembragte fi fra Galathea Expeditionen 1847.
Sukkerpalmen (Arenga saccharifera), indført som ung Plante fra Haven i Amsterdam 1850, var nu voxet til et 24° hejt Exem- plar, der af alle Husets Palmer havde de sterste Blade.
Af Viftepalmernes Gruppe fandtes flere smukke Arter,
.
*) Med de to sidstnævnte Arter, som hjembragtes af Liebmann 1842, har der gjentagne Gange været gjort Krydsbefrugtningsforseg, som have havt et saa heldigt Udfald, at der af de avlede Fre er fremkommet Planter, af hvilke nogle allerede have blomstret.
31
f. Ex. Saribus rotundifolius (et omtr. 25 Aar gammelt Ex- emplar), "Latania, borbonica, Rhapis flabelliformis o. fl.
Den saakaldte „Skruepalme“ (Pandanus odoratissimus) hører ikke til Palmefamilien, hvorfra ‘dens Bladform alene er tilstrækkelig til at adskille den, men er derimod nærmest beslægtet med vor Dunhammer og Pindsvineknop, og tilhører en Familie (Pandaneæ) som især har sit Hjem paa Øerne i det indiske Ocean. Det mægtige Exemplar af den ovennævnte Art — udmærket ved de spiralformigt stillede, lange og smalle, i Randen tornede Blade i Spidsen af en høj og rank Stamme, fra hvis største Længde den nedsender talrige Luftrødder af Tykkelse som Skibstoug — var i mange Aar en af Palmehusets skjønneste Prydelser, men døde umiddelbart før Flytningen til den nye Have fandt Sted, efter at det i længere Tid havde været sygt, og efter at det for første Gang havde blomstret.
Af de Kolbeblomstredes Familie (Aroideæ) fandtes mange Arter af Slægten Caladium, blandt hvilke C. esculentum er bekjendt ved Knolden, der leverer det for Sydhavsboerne vigtige Næringsmidde] »Taro«, fremdeles Philodendron- Arterne med hullede Blade og langstrakte, ved Luftrodder klatrende Stængler, Pothos, Anthurium o.fl.
Kryderplanternes Familie (Scitamineæ) og den ner be- slegtede Pisangfamilie (Musaceæ) repræsenteredes ved flere Arter, hvoriblandt Ingeferplanten, hvis Rodstok, og Karda- momeplanten, hvis Frø levere bekjendte Kryderier, Salep- planten (Maranta arundinacea), i hvis Knoller den vestindiske Salep (arrow-root) indeholdes, og Slægten Musa (Pisang) med flere Alen lange Bladplader; af denne Slægt, hvis Frugter, de bekjendte- »Bananer«, ere et vigtigt Fødemiddel for flere Tropelandes Beboere, dyrkedes flere smukke Arter (M. Dacca, paradisiaca o. fl.)
Af Ananasfamilien (Bromeliaceæ) var især den ansélige " Bromelia Karatas iøjnefaldende ved sine stærke Udlobere "og lange, tornede Blade, flere Arter Billbergia, hvoriblandt B. zebrina med hvidstribede Blade og langt nedhængende
Palmehuset.
Blomsterax, Aechmea Weilbachii, der ved sit Nava minder om Havens fortjente Gartner Weilbach, o. fl.
Blandt de Gresarter, der dyrkedes i Palmehuset, vare Bambusplanterne de anseligste Repræsentanter; fremdeles Sukkerroret (Saccharum officinarum), Risplanten, som maa dyrkes i Vand ligesom Papyrusplanten (af Halvgræsarternes Familie) fra de sydlige Middelhavslande.
Foruden de her nævnte Enfrebladplanter dyrkedes i Palmehuset en betydelig Mængde Brægner: af træagtige Arter f. Ex. Alsophila excelsa, Marattia alata og et Par Angio- pteris- Arter, desuden talrige Adiantum- Arter, udmærkede ved det fine Løv og sorte por, oF Acrostichum alcicorne, Asplenium Nidus o. fl. Arter af smukt eller ejendommeligt Ud- seende. Af Mangel paa Plads andetsteds var ogsaa den an- selige Træbrægne, Dicksonia antarctica fra Ny Zeeland, hvoraf 2 Exemplarer skjænkedes af Baron F. v. Müller i Melbourne, midlertidig anbragt i Palmehuset. Havens 2 Expl. af denne Art have en Hojde af 9, med en Krone af fint fjersnitdelt Lev i Spidsen af den tykke, af brun Filt og visne Rod-
trevler tæt beklædte Stamme.
OE see. ne
19 >
b) Varmhuset for Tofrobladplanter
dannede i Forening med det capske Hus en fælles Bygning, beliggende i samme Retning som og ligeoverfor Palmehuset, fra hvilket det for Sammenbygningen i 1872 var adskilt ved en bred Vej. Dette Hus, som oprindelig byggedes 1803, men senere blev ombygget og udvidet i1847 og paa hvis Nordside og Kvist der var indrettet nogle Værelser til Beboelse for Havens Medhjælpere, havde i det Hele et Hyldeareal af 246 Cj Al., et Rum, der selv med de beskedneste Fordringer var lidet tilstrækkeligt til at rumme de Planter, Haven kunde ønske at besidde 1 to saa vigtige Afdelinger.
I den varme Afdeling med en Middeltemp. af c. 15° C. fandtes af oeconomisk anvendte Planter: |
Peberplanten (Piper nigrum) o. fl. Arter af denne tropiske Familie.
Af Figenslagten, som ligeleces er rig paa Arter i det tropiske Klima, dyrkedes foruden det bekjendte ostindiske Gummitre (Ficus elastica), ogsaa den i Buddhaisternes Cultus
hellige Figen (F. religiosa), og Bagveggen af Huset var al-
deles beklædt med en anden Figenart (F. stipulacea), der med sine talrige Luftredder klattrer ligesom Vedbenden.
Kanelbusken (Cinnamomum zeylanicum) fra Ceylon og Ostindien. SMAGE:
Kaffetræet (Coffea arabica) fra Ostafrika og Arabien.
Rispapirplanten (Aralia papyrifera) fra China og
Silkebomuldstreet (Eriodendron anfractuosum), af Familien Sterculiaceæ, fra det tropiske Amerika.
Af Katostfamilien (Malvacee) fandtes, foruden den smukke Hibiscus Rosa sinensis, flere Arter af Bomuldsslægten (Gos- sypium), dels med urteagtig, dels med træagtig Stengel. | = Af den i varmere Jordbælter stærkt repræsenterede Vorte- mælkfamilie (Euphorbiaceæ) kan nævnes Maniokplanten (Ma- nihot utilissima) fra det tropiske Amerika, fremdeles Knald-
træet (Hura crepitans) med elastisk opspringende Spaltefrugt,
Talgtræet (Stillingia sebifera) fra China, med olierige Frø, der udvendig ere omgivne af en talgagtig Masse, som an-
Bot tdsskr, 3 rd, :Fourn.. d bot. 3: s I, 3
_-
34
vendes til Belysning; forskjellige Croton-Arter, som i Frøene indeholde en i Lægevidenskaben anvendt, afførende Olie lige- som Ricinus-Planten, og Arter af Xylophylla, hvis flade, grønne, bladlignende Grene i Randen ere tæt og rigt for- synede med smaa Blomster, men derimod kun bære smaa, skjælagtige Blade. Af Myrtefamilien fandtes et omtrent 30 Aar gammelt, 20’ højt Exemplar af Allehaandetræet (Eugenia Pimenta) og flere Arter af Psidium fra Vestindien. (som bære Gujava- Bær), deriblandt etc. 16' højt Exemplar af P. Cattleyanum. Af Belgplanter: Campechetr@et (Hæmatoxylon ca _cam- pechianum), fra S. Amerika, Tamarindirwet (Tamarindus in- dica) fra Vestindien, og den folsomme Mimose fra Ostindien.
c) Den capske Afdeling,
adskilt ved en Skillevæg fra Afdelingen b, i samme Hus, med en Middeltemperatur om Vinteren af c. 8° C., indeholder næsten udelukkende Planter fra det gode Haabs Forbjerg og fra de under tilsvarende Bredegrader liggende Egne af Ny- holland, hvis Flora i flere Henseender stemmer overens med den capske. Planterne fra disse Jordstreg ere ofte stiv- bladede, og gjøre, samlede paa ét Sted, et ensformigt Ind- tryk. Blandt disse vare de mærkeligste: forskjellige Arter af Lyngslægten (Erica) der er saa stærkt repræsenteret i Caplandets Flora. I Lyngslægtens Sted, som mangler paa Nyholland, har dette Land en med Lyngfamilien beslægtet Familie, Epacrideæ, som i Blomsternes Skjenhed kappes med hin. a ae
Proteaceerne here til de for Cap og Nyholland felles og karakteristiske Familier, som i denne Afdeling var repræsen- teret ved flere interessante Arter, tilhørende Slægterne Bank- sia, Hakea, Grevillea o. fl. Særlig karakteristisk for Nyhol- lands Flora og rig paa Arter er Slægten Eucalyptus af Myrte- familien. Blandt de forskjellige E.-Arter, som fandtes i denne Afdeling,. maa især bemærkes E. globulus, der er et af Nyhollands vigtigste Træer, dyrket ogsaa udenfor sin Hjem-
35
stavn paa Grund af sit fortrinlige Ved, hurtige Vext og anselige Højde (indtil 300‘). En anden for Nyholland ka- rakteristisk Slegt er Acacia, serlig den Gruppe af samme, som istedetfor de andre Acaciers dobbelt finnede Bladplade have en i de forskjelligste Former udviklet Bladstilk uden Plade, hvorfor de i Almindelighed kaldes »bladlose Acacier«. Ved sine stivt læderagtige, snart brede og flade, snart naale- formede Bladstilke ere disse nyhollandske Acacier i Udseende himmelvidt forskjellige fra de i ls Verdensdele forekom- mende Arter af Slægten.
Til de for Nyholland og Sydhavs-Qgrupperne ejendom- melige Former af træagtige Planter uden egenlige Blade hører fremdeles Casuarinernes Familie, som ved sine leddede Stængler, stribede Grene med Bladene reducerede til tan- dede Skeder minde om Padderokkerne paa den ene, Sleg- ten Ephedra paa den anden Side, men ,som i Blomsternes og Frugtens Bygning staa nærmest ved Rakletræerne.
Andre fremragende Planter i dette Hus vare Dammara australis (Naaletræ), hvoraf der fandtes et 16' højt Exemplar, Edwardsia grandiflora (Bælgplante) Expl. af 20‘ Højde o. fl.
d) Orchidéhuset
var et lavt Hus i Retning mod S. S. V., bygget 1843, men ombygt 1854 og delt i 2 Afdelinger, hvoraf den ene inde- holdt lavere tropiske Tofrøbladplanter. Tilsammen indehøldt de tvende" Afdelinger et Hyldeareal af 96 I Al. Af særligt "Hensyn til de Betingelser, der kræves til Dyrkningen af det varmere Jordbæltes Orchideer (Gjøgeblomster), har den Af- deling af Huset, hvor disse findes, en høj Middeltemperatur (20—25°) i Forbindelse med fugtig Luft. Flertallet af de
tropiske Orchideer er nemlig Luftplanter, o: fasthæftede paa Træstammer o. desl. i de fugtige Skove, og ved Luftrødder, der i rigelig Mængde udgaa fra Stammens nedre Del, satte i Stand til at indsuge den atmospheriske Fugtighed. De
fleste Arter anbringes i større eller mindre Kurve ef Kork- 3r
fo
36 stykker, med passende Mellemrum, hvorigjennem Luftrodderne kunne bane sig Vej.
Omtrent 170 Arter af Orchideer indeholdtes i denne Af- deling. Det overvejende Antal af disse Arter ere fra det tropiske Amerika, og navnlig hjembragte af danske Rejsende, f. Ex. fra Mexico (Liebmann), Central- Amerika (Ørsted) og Brasilien (Warming). Vanilleplanten (Vanilla aromatica) er den eneste Årt af vigtigere oeconomisk Betydning, som fandtes i dette Hus, den har i 1870 blomstret og baaret Frugt.
e) Mindre Væxthuse. .
I samme Retning. som Orchidéhuset fandtes et noget længere Hus af samme Hojde som det sidst nævnte, bygget 1838 og delt i 3 Afdelinger med et Hylde-Areal af i alt 147 [] Al. Den ene af Husets Afdelinger anvendtes som Supplement til det tropiske Hus (b), den anden” til lavere capske Planter, i den tredie havde Kaktusfamilien og lig- nende Arter med saftfulde Stængler og faa eller ingen Blade deres Plads. Middeltemperaturen i den sidst nævnte Afdeling var c. 12° C. Kaktusfamilien, som udelukkende tilhører det varmere Amerika, udmærker sig især ved Stammens karakteristiske, ofte meget besynderlige Former, ved Knipper af Torne i Bladenes Sted, mange af Arterne tillige ved store og smukke Blomster; af denne besad den gamle bot. Have omtr. 120 Arter, tilhørende fortrinsvis Slægterne Opuntia (Nopaler), med tykke, men flade Grene, fra Siderne af hvilke der atter udgaa Smaagrene af lignende Form, Cereus (Sojle- kaktus) med Stænglerne og deres Forgreninger trinde eller kantede, ofte formede som Armstager, og Melocactus med
. Stengelen af Form som en Melon, Pereskia, der er- forsynet
med Blade, hvoraf de øvrige Slægter kun have Spor i de
talrige Tornknipper, um, Echinocactus, ane
Mammillaria o. fl. I samme Afdeling dyrkedes en Gruppe af Veoteinadiel slægten (Euphorbia), som ved sine kjødfulde, med Torne rigt
aa
37
forsynede Stængler have en skuffende Lighed med Kaktus- familien. Flere af disse sojleformede og bladlose Euphorbier ere vigtige Lægeplanter, og af saadanne dyrkedes her E. canariensis og E. officinarum fra de canariske Øer og det nordvestlige Afrika.
Stapelia- -Slægten, af hvilken flere ker bee i denne Afdeling, have ligeledes kjodfulde, bladløse Stængler, deres forholdsvis store, stjerneformede Blomster have en ejendom- melig, skiden graabrun Farve med mørkere Aftegning og en
- ubehagelig, aadselagtig Lugt. De fleste Arter af denne Slægt,
hvis Udseende og Dyrkningsmaade berettiger dem til at sam- menstilles med de 2 foregaaende, have deres Hjem ved det gode Haabs Forbjerg.
I samme Afdeling fandtes tillige Planter med saft-_ rige Blade, især af følgende Slægter:
Aloe-Slegten (Liliefamilien) var repræsenteret ved c. 25 Årter, mindre: iøjnefaldende ved deres Blomster end ved de tykke, ofte i Randen tornede, men for øvrigt i Form, Farve 0.8. v. yderst forskjellige Blade. De fleste Aloe-Arter here hjemme i den gamle Verden, navnlig i Caplandet, Ost-Afrika og Ostindien. I Bladform meget lig Aloerne, men dérimod i Blomst og' Frugt nærmere beslægtet med Narcisfamilien er Slægten Agave, ejendommelig for Amerikas varmere Jord- strøg ; af denne Slægt dyrkedes her omtr. 10 Arter, alle med store Blade, udbredte i Form af en Rosette, hvorfra Blom- sterskaftet, der bærer en stor Mængde Blomster i sin Top hæver sig højt i Vejret (indtil 16—20’). I vore Væxthuse komme dog Agaverne sjelden til Blomstring, idet de udvikle sig meget langsommere end naar de voxe i Friland, og i vor ældre botaniske Have har intet Exemplar blomstret siden 1838. *)
Den ved sine saftrige Blade af hojst forskjellig: I Son og
!) Den daværende Gartner ved bot. Have (Mørch) lod til den blomstrende Agave,.som ikke kunde rummes i Havens Væxthuse, bygge et højt Træ- hus i Amaliegade, hvor Planten forevistes for Publicum imod Betaling for at dække Omkostningerne ved Husets Opførelse.
38
ved de ofte smukke Blomster, der kun aabne sig i Solskin, udmærkede Slægt Mesembryanthemum, hvoraf et stort Antal Årter høre hjemme i Caplandet, dyrkedes af Mangel paa Plads ikke i dette Hus, men anbragtes om Sommeren paa en solbeskinnet Plads i det Frie, om Vinteren i Koldhus. Paa lignende Maade dyrkedes Arterne af de Tykbladedes Fa- milie (Crassulaceæ), hvoraf Haven besad talrige Repræsen- tanter, tilhørende Slægterne Crassula, Echeveria, Kalanchoe, Cotyledon, Æonium o. fl.
Et mindre Hus (Nr. 4), omtrent i Retning mod S., var opført 1843 og indeholdt 82 [] Alen Hylde-Areal, fordelt i 2 Afdelinger, hvoraf den ene var bestemt til yngre Planter, der skulde opdrages til senere Indflytning i det capske Hus, den anden til forskjellige Løg- og Knoldvæxter, fornemlig fra den capske Flora og tilhørende Liliernes og Irideernee Fa- milier, hvoriblandt mange smukt blomstrende, f. Ex. Hæman- thus, Gladiolus, Antholyza, Tritonia, Ixia, 0. fl.
; fy Koldhuset fandtes i underste Etage af den gamle botaniske Haves Ho- vedbygning mod Nyhavn, dels under Bibliotheket, i Byg- ningens Centrum, i den saakaldte »Stensal« i hvilken der om Sommeren jævnligt udstilledes et Udvalg af smukke og in- teressante Væxthusplanter paa de Dage, da Haven besøgtes af Publicum, dels i et Par mindre Rum i Husets ostlige Flej, der fra ældre Tid bare Navn af »Stegehuset«. Disse Kold- husafdelinger, Levninger af en større Væxthusrække, som efterhaanden var bleven omdannet til Beboelseslejligheder, indeholdt i Alt 250 7) Al. Hyldeareal; Planterne havde her et taaleligt Vinteropholdssted, men ogsaa for denne Afdelings Vedkommende blev Mangelen af Plads stadigt mere følelig. De Egne af Jorden, som især levere Bidrag til vore Kold- huse, ere dels Middelhavslandene og de canariske Øer, dels de varmere Dele af Nordamerika, Japan og China samt Ny- Zeeland og Sydspidsen af Sydamerika. Men netop disse Egne besidde et stort Antal vigtige og interessante Arter, som
39
nødig maatte savnes i Havens Beholdning, og selv ved at indskrænke sig til det mindst mulige Antal blev det ikke muligt at skaffe hver enkelt Art den til en frodig Udvikling fornødne Plads. Ulemperne herved bleve dog til Dels hævede ved at anbringe Koldhusplanterne om Sommeren i det Frie, nemlig i en kredsrund, af en Ælmehæk og Slyngplanter om- given Plads S. V. for Montbygningen. Som Exempler paa mærkeligere Koldhusplanter kan nævnes af Naaletræer: Pi- nien (Pinus Pinea) fra Middelhavslandene, Libanons-Cederen (Cedrus Libani) og Himalaya-Cederen (C. Deodara), flere Cypresarter, hvoriblandt Sorge-Cypressen (C. funebris) og Pyramide-C. (C. fastigiata), den karakteristiske Araucaria imbricata fra Chile; af Enfrobladplanter: flere Yucca-Arter fra N. Amerika, den nyxeelandske Hor (Phormium tenax), Dvergpalmen (Chamerops humilis) fra Middelhavsbaltet; af Lyngfamilien: Jordbærtræet (Arbutus Unedo) og Lyngtræct (Erica arborea) begge fra Syd-Europa, Clethra arborea fra N. Amerika; fremdeles Laurbærtræet (Laurus nobilis), Olietræet (Olea europea), Terebinthen og Mastixiræet (Pistacia Tere- binthus og P. Lentiscus) samt Johannesbrødtræet (Ceratonia Siliqua) alle de sidstnævnte fra Middelhavslandene.
Foruden de her nævnte Væxthuse med i alt 13 forskjel- lige Afdelinger hørte der til Havens Materiel, for saa vidt dette vedkom de levende Planters Dyrkning, forskjellige Varme- bede og Bagger, Bænke eller Kasser til Henstilling af Potte- planter om Sommeren, Jordmagasiner samt adskillige Skure til Omplantning af Potteplanter, til Opbevaring af Inven- tariet 0. 8. v.
Et stort Savn i den gamle bot. Have var, at der ikke fandtes et særeget Aquarium, hvorfor de tropiske og capske Vandplanter maatte anbringes i Vandbeholdere, fordelte i de forskjellige Huse, men deres Antal var paa Grund af den sparsomt tilmaalte Plads kun ringe, og om Dyrkning af Victoria regia eller andre af de større Aakandearter, som kræve en stor Vandflade, kunde der ikke vere Tale. — Lige saa lidet var der et særlig til Dyrkning af Brægner bestemt
40 Hus, men af denne Familie besad Haven dog et temmelig stort Antal (over 300 Arter), deraf vare omtrent 130 Arter fra det tropiske Bælte anbragte i de forskjellige Afdelinger af Varmehusene, 80 Arter dyrkedes i det capske og Kold- huset, de øvrige paa Friland.
Det ligger i Sagens Natur, at Beholdningen af Årter i en saa stor Samling af levende Planter stadigt maa være til en vis Grad vexlende, og at man ikke til forskjellig Tid vil kunne træffe netop de samme Arter indeholdte i den bo- taniske Have. Fra Tid til anden blive nogle Arter forsætlig udskudte, andre dø uden strax at kunne erstattes med nye Exemplarer af samme Art’), og naar desuagtet Arternes An- tal indtil de senere Aars betydelige Indskrænkninger i Arealet har været i stadigt Tiltagende, maa der forudsættes en aarlig Tilgang af nye Exemplarer”), dels levende, dels opdragne af Fro®). De Kilder, fra hvilke Haven forsynes med nye Planter, ere forskjellige og som de vigtigste af disse kunne nævnes:
a) Fro. Mellem de fleste botaniske Haver i Europa har der lenge bestaaet en Bytteforbindelse, idet der fra hver Have
1) I Regelen dyrkes dog 2 a 3 Exemplarer af hver Art.
?) Aarlig kan denne Tilvæxt gjennemsnitsvis anslaas til 300 Arter.
3) Til Oplysning om Havens Planteantal i de forskjellige Afdelinger kort før Flytningen og om den aarlige Tilvext for nogle af Afdelingernes Vedkommende meddeles nedenstaaende Oversigt:
Af Varmhusplanter (med Undtagelse af Orchideer og Brægner) besad
Haven ° 1848 1857 1873 Slagter . . 52 2° pee ee a SO Arter SAM i. SN ee ee eee Exemplarer . len 4) 2082 4824 2388 Af Orchideer: Slægter "ORNE. 49 35 36 Arter ir MEERE 217374 flame | Hxpl. i. ;y. „SIEBEN 4385 VE RUES Af Bragner: Skepter "SCORE, 25 25 53 Arter 257 (fps OED 92 308 Expl. | 258: 248 775
41
aarligt udgives og uddeles til Correspondenterne en Forteg- nelse over de Frø, der kan afgives; paa denne Maade bliver det ved talrige Forbindelser af denne Art muligt for enhver Have at faa et stort Antal Arter til Udvalg, og saaledes at erhverve paa ny hvad der maatte være tabt eller at komme i Besiddelse af nye Arter. Vor botaniske Have har i længere Tid stadigt corresponderet med 23 fremmede Haver, og mod- tager fra endnu flere Fortegnelser, som dog kun undtagelses- vis benyttes. Denne Forøgelse af Planteforraadet ved Hjælp af Frøbytning har dog ved Siden af forskjellige Fordele tillige flere Ulemper, dels idet ikke alle botaniske Haver ere lige omhyggelige i Navngivning, hvorfor der ofte modtages Frø under urigtigt Navn, dels fordi det modtagne Frø ofte mangler Spireevne.!)
b) Levende Planter. Da mange Arter enten aldeles ikke formeres ved Frø eller i det mindste langsommere og mindre sikkert kunne opdrages paa denne Maade end ved Formering ad anden Vej, og da der desuden af en stor Mængde Arter aldrig findes Frø angivet i Fortegnelserne, er det nødvendigt, stundom at tilvejebringe det manglende paa anden Maade. Ved Hjælp af sine Forbindelser med andre Haver har vor botaniske Have ikke sjeldent tilbyttet sig vær- difulde Planter i levende Exemplarer, men kun undtagelses- vis, og da som oftest ved Hjælp af extraordinære Tilskud, har man benyttet den sikreste, men tillige kostbareste Vei til nye Planters Anskaffelse, nemlig ved Indkjøb af levende
Af Capske og Koldhusplanter fandtes 1873 . . . 1713 Arter - Saftplanter Meare TUN % oe eae) Ser sesame ee Buske Ok. ek MING - — — D Planteskolen u... 1398 — URSTABEIEH BIBSNGBEDlanter- . 2. . . » «ti ro DE rma. 06 et ET ba Ialt: Arter i den egenlige Have . . 8415 — i Planteskolen . . . 1392
1) I Gjennemsnit kan regnes, at 33 pCt. af det modtagne Frø er uspire- dygtigt, og naar hertil kommer det urigtigt bestemte, kommer neppe Halv- delen af det modtagne Fre Haven til Gode,
Be;
Planter fra bekjendte større Handelsetablissementer. Men en betydelig Tilvext har Haven desuden havt ved Gaver, saa vel af Fre som af Planter, fra Forskjellige, dels Bota- nikere, dels Andre, som paa denne Maade have lagt deres - Interesse for den botaniske Have for Dagen. Flere større Haveejere have saaledes beriget Havens Indhold med sjeldne og til Dels kostbare Arter, men et forholdsvis stort Antal af Havens verdifuldeste Planter skyldes Indsamling paa de i ældre og nyere Tid af danske Botanikere foretagne Rejser i forskjellige Lande.
De nyerhvervede Planter maa, efterhaanden som de blom- stre, underkastes en Undersøgelse og bestemmes før de blive optagne i Havens Hovedkatalog, og med denne Plantebestem- melse forenes jævnligt en Revision af de i Haven dyrkede Slægter eller hele Familier, som ikke sjeldent medfører, at overflødige eller mindre vigtige Arter udskydes; uden denne Forholdsregel vilde Antallet snart forøges ud over hvad Haven formaar at rumme. Valget bestemmes saa vidt muligt efter den Regel, at det størst mulige Antal Familier og Slægter søges repræsenterede, men at Arternes Antal indenfor hver Slægt indskrænkes til de mest karakteristiske eller for Ha- vens Formaal vigtige.
Ved Siden af Planternes nøjagtige Bestemmelse, hvilket Arbejde udføres af Havens Direktør, er den Gartneren paa- hvilende Omsorg for Bogføring, Arternes Forsyning med Navnepæle og Tilsyn med Frøets Indsamling og Ordning af største Vigtighed for god Ordens Vedligeholdelse i Haven. Denne har været saa heldig at have havt flere udmærket dygtige Gartnere, blandt hvilke især fortjene at nævnes Hol- bøll, som i 36 Aar, og Weilbach, som i over 30 Aar stod i Havens Tjeneste; begge disse Mænd have gjort sig meget fortjente af Haven ved deres Dygtighed, Ordenssans og levende Interesse for deres Gjerning, det er for en væsen- lig Del deres Fortjeneste, at Haven har et saa godt Navn blandt Evropas Botanikere.
Til Jævnførelse og Orientering ved Planternes Bestem-
43
melse opbevares der i Haven ikke alene de siden Aarhun- dredets Begyndelse udgivne Frøfortegnelser fra vor egen og andre botaniske Haver, men ogsaa en betydelig Samling Prøver af de forskjellige Frø, der efterhaanden have været udsaaede. Ved Hjælp heraf og den af Holbøll indførte be- kvemme og let overskuelige Bogføringsmethode, er det for- holdsvis let at finde sig til Rette blandt den store Mangfol- dighed af Arter og at forfølge de fleste Arters Historie langt tilbage i Tiden. |
Til god Orden i Haven hører fremdeles, at de i samme dyrkede Planter maa være betegnede paa en Maade, som gjør det let for de Besøgende at skaffe sig fornøden Oplysning om deres Navne. Denne Fordring var dog længe kun paa en ufuldkommen Maade sket Fyldest, idet den ved hver enkelt Plante anbragte Navnepæl (Etikette) kun fandtes mærket med et Numer, der henviste til det tilsvarende Nr. i Reichardts Udgave af Linnés System. Denne Betegnelsesmaade var meget ubekvem, idet det ikke var let at føre det nævnte Værk (i 4 Dele) med sig naar man ønskede at gjennemgaa Planterne i Systemet, end sige naar man paa et flygtigt Be- søg kunde ønske at kjende en Plantes Navn. Efter Udgivel- sen af Hornemanns hortus hafniensis bleve Etiketternes Nu- mere rettede efter dette Skrift, som vel var lettere transpor- tabelt, men den Ulempe, at Planterne betegnedes med et Numer istedetfor med et Navn, vedblev indtil 1841, fra hvilken Tid af der efterhaanden er indført Etiketter med fuldstændige Navne, og allerede i lang Tid findes der nu ikke længere nogen bestemt og i Catalogerne optagen Art, som ikke er betegnet med dens systematiske Navn, hvortil des- uden Mærker ere føjede, som angive dels vedkommende Arts Plads i Systemet, dels hvorfra den er kommen i Havens Be- siddelse. Denne Planternes Forsyning med Navnepæle og den stadige Fornyelse af disse, som i vort regnfulde Klima ikke saa ganske sjeldent bliver nødvendig, er altsaa en af Havens vigtigste Opgaver, som imidlertid kræver betydelig Arbejdskraft og en ikke ringe Udgift.
åd
Den første og hidtil eneste fuldstændige Fortegnelse over den botaniske Haves Planter, var den ovenfor nævnte, af Hornemann i 1815 udgivne hortus hafniensis, som senere forøgedes med et Tillæg 1819; i dette Værk vare Planterne ordnede efter det linnéiske System; senere udgav daværende bot. Gartner Mørch i 1839 en alfabetisk ordnet »Catalogus plantarum horti bot. hafniensis«, i hvilken dog ikke alle de opregnede Arter vare videnskabeligt prøvede. 1847 udgav Schouw en »foreløbig Fortegnelse over den kjøbenhavnske bot. Haves Planter«, indeholdende de i Femaaret 1842—46 undersøgte Arter, ordnede efter nat. Familier. Siden den Tid har (med Undtagelse af de aarlige Frøfortegnelser) ingen trykt Angivelse af Havens- Indhold set Lyset.')
Adgangen til den botaniske Have har stedse, indenfor den Udstrækning, i hvilken samme overhovedet er bleven tilstedet, været uden Betaling, men Grænserne for Tilladelsen til at besøge og benytte Haven have til forskjel- lig Tid, lige som i de fleste andre bot. Haver, været dragne meget forskjelligt. Som en Universitetshave maatte dens vigtigste Bestemmelse være at tjene til det botaniske Stu- diums Fremme og Adgangen til samme især gjøres let for de Studerende; i Havens ældste Periode synes der dog kun at have været gjort lidet for at gjøre det botaniske Studium til- trækkende for de Studerende ved en liberal Adgang til Haven”), om Adgang til denne for en større Kreds var der dengang næppe eller i alt Fald kun undtagelsesvis Tale,
1) Udgivelsen af en fuldstændig og systematisk ordnet Fortegnelse over Havens Planter, hvilket omfattende Arbejde lenge har været forberedt, men i de senere Aar udsat fornemlig af Hensyn til Havens forestaaende Flytning, vil nu forhaabenlig ikke lade vente længe paa sig, dersom de fornødne Midler til en slig Catalogs Trykning kunne bringes tilveje.
2) Ifølge Instrux til Lectoren og Gartneren af 24. April 1782, skulde
„Gartneren afskjære de til Lærernes Forelæsninger nødvendige Planter, —
Leetoren maatte aflevere Neglen til Driv-Husene, det paalagdes Gartneren ikke at taale den studerende Ungdoms Omvanken udi Haven udenfor Læsetimerne, da han og Folkene om Sommeren have saa megen Have- gjerning, at de ikke kunne være tilstede for at paapasse Planterne, hvor-
asses) a à
45
Forst i 1805 synes denne strenge Afsperring at være bleven tildels hævet, idet der da gaves de Studerende en mere udvidet Tilladelse til at besøge Haven (6 Timer dag- ligt) og en beskeden Adgang indrømmedes det større Publi- kum, nemlig en Gang om Ugen. I senere Aar udvidedes de Studerendes Adgang til at gjælde hele Dagen, hvorimod Haven indtil 1867 vedblev kun at være aaben én Gang ugen- lig for Ikke-Studerende. For at controllere, at der paa de andre Dage i Ugen ikke indlodes andre end Studerende, blev der til disse udstedet Adgangskort, lydende paa Navn.
Uagtet Publicum i det hele taget har benyttet den spar- somt tildelte Adgang til Haven flittigt, har der dog kun yderst sjeldent været ført Klage over Uordener. Kun fra. de Stu- derendes Side blev der ikke altid vist en lige hensynsfuld Benyttelse af Adgangsfriheden, især vare Frugttræerne jævn- ligt en fristende Gjenstand for Efterstræbelse, og efterat der gjentagne Gange af Gartneren var klaget over betydeligere Beskadigelser, ansøgte man om Løn til en Opsynsbetjent, der om Sommeren kunde paasé Ordens Opretholdelse. Efter at dette var bevilget 1867, har der ikke været ført Klage over betydeligere Brud paa Ordenen. Samtidigt med denne For- anstaltning udvidedes den almindelige Adgang for Publicum til 2 Gange om Ugen. Paa disse Dage udstilledes i »Sten- salen« et Udvalg af de smukkeste og interessanteste Planter fra Væxthusene, til hvilke der ellers i Regelen ikke tilstede- des Adgang. |
Det samlede Antal af Besogende for hvert enkelt Aar kan ikke.angives, da ingen Foranstaltning har været truffet for at erfare dette. Derimod er optegnet Antallet af de til Studerende aarligt udstedte Adgangskort, hvoraf det frem-
for han staar til Ansvar, og paa den Tid udi Haven læses, skal Gart- neren fordele sine Folk saaledes i Qvartererne, at de kan opagte den studerende Ungdom og fraholde dem nogetsteds at afplukke noget. Lec- toren maa ikke, uden Gartnerens Samtykke, til nogen af de Studerende eller andre udlevere Qviste, Planter eller Free, efterdi Gartneren svarer til Haven og Planterne”. (S. Tender Lund „noget om bot. Have“ S.13),
46
gaar, at Gjennemsnitstallet af disse Adgangskort var 238 aarligt for de 6 Aar 1867-72; det største Antal Kort er i denne Periode udstedt 1868 (326), det mindste 1872 (183) !).
IV. HAVENS VIDENSKABELIGE SAMLINGER.
Det var et stort Fortrin, vor Have har været i Besid- delse af fremfor mange andre botaniske Haver, at her paa ét Sted og under samme Bestyrelse har været samlet alle de Botanikens Studium vedkommende Indretninger og Sam- linger af forskjellig Art. De botaniske Forelæsninger holdes i Haven, hvor Materialet af levende Planter er saa let til- gængeligt, og i Havens Localer kunne Lærere og Studerende finde hvad der i mange Universitetsstæder er spredt paa flere . Steder, navnlig en rig Bogsamling, Herbarier og Samlinger af præparerede Plantedele. Samtlige disse Samlinger, der for Videnskaben have fuldt saa megen Betydning som den egenlige Have, henstaa endnu i de gamle Localer, men lige som det er paavist, at selve Haven var altfor indskrænket og ikke planmæssig anlagt, saaledes have de samme Klager længe og med endnu større Ret, lydt for Samlingernes Ved- kommende. Botanikens stadigt voxende Omfang og Betyd- ning gjorde forøgede Hjælpemidler i forskjellig Retning nød- vendige; for at tilfredsstille denne Fordring blev det fra æl- dre Tid henliggende Materiale fremdraget og ordnet, ved tal- rige Bidrag fra mange Sider forøgedes Stoffets Mængde, men denne raske og betydelige Tilvæxt i Forening med de Foran- staltninger, der ved Hjælp af særskilte Bevillinger bleve trufne for at gjøre Samlingerne mere tilgjængelige og frugtbringende
1) De Klasser af Studerende, som især have besøgt Haven, ere medicinske og pharmaceutiske Studerende, af hvilke hine have udgjort omtrent Halv- delen, disse gjennemsnitsvis omtrent 18 pCt. af det hele Antal. At An- tallet af Studerende, som have benyttet Haven, er jævnt aftaget efter 1868, turde tildels finde Forklaring deri, at Veterinær-, Landbrugs- og Skovbrugs-Studerende, som tidligere flittigt besøgte den bot. Have (om- trent 12 pCt. af samtlige Besøgende), efterhaanden som Haven ved Land- bohøjskolen har udviklet sig, mere udelukkende benytte denne til deres botaniske Studium.
for Videnskaben, krævede betydelig forøget Plads, et Savn, hvorpaa idelige Omflytninger af Samlingerne kun for en Tid og ufuldstændigt kunde raade Bod. Allerede forlængst vare alle Localerne overfyldte og man var naaet til den yderste Grænse for hvad der kunde ventes opnaaet ved Hjælp af de anvendte Midler. De ældre Localer, hvori Samlingerne op- bevaredes, vare desuden meget forfaldne, men om større . Hovedreparationer, enå sige Tilbygning, kunde der ikke være Tale efter at der nu for Alvor tænktes paa en Flytning af det hele Institut, og man imødesaa derfor med Længsel det Tidspunkt, da en Museumsbygning vilde rejse sig i den nye Have, stor nok til at rumme de rige Samlinger og sluttende sig påa en værdig Maade til det nu fuldendte nye Haveanlæg.
For at man kan blive istand til at anstille en Sammen- ligning mellem det forventede nye Museumslocale og de tidligere Localer, selv efter at disse forlængst ere forsvundne, turde en kort Beskrivelse af den Charlottenborgske Haves Byg- ninger til Samlingernes Opbevaring samt disses Fordeling i de resp. Rum her være-paa sin Plads.
a) Det botaniske Bibliothek
har havt sin Plads i øverste Etage af Hovedbygningen (se vedføjede Afbildning), i en Sal af 16 Al. 10 Tom, Længde og 10 Alens Brede, umiddelbart ved hvilken der desuden findes nogle Sideværelser af ringe Størrelse og meget uhensigtsmæssig Form, anvendte til Læse- og Udlaansværelser, til Magasin for nye Bøger o.s. v. k
Den botaniske Bogsamling, der for Tiden indeholder omtrent 13,000 Bind, er fra ferst af dannet ved en af Oeder efterladt Samling af Bøger samt en Del botaniske Værker, der bleve udtagne af O. F. Müllers til Universi- tetet skjænkede Bibliothek"). Men den vigtigste Forøgelse fik Bibliotheket ved M. Vahls efterladte Bogsamling, som
!) Om det Omfang, i hvilket den bot Have skulde tage Del i Arven efter O. F. Müller, førtes der i 1801 en livlig Brevvexling mellem Havens Di- rection paa den ene og Universitetsbibliothekaren, Prof, Nyerup paa den anden Side.
Bibliotheket, Gartnerboligen og den forhenv. Direkterbolig,
tilligemed hans Herbarium og Haandskrifter afkjebtes Boet af Regeringen for en Sum af 3000 Rd. og en aarlig Livrente til de Efterlevende, og skjænkedes til botanisk Have, Ved denne betydelige Tilvext, bestaaende af c. 800 Bind"), for en stor Del sjeldne og værdifulde Værker, var der dannet et solid Grundlag for et botanisk Bibliothek, og dette forøgedes nu efterhaanden rask ved Gaver fra Forskjellige (deriblandt ogsaa fra Vidensk. Selskab, Universitetsbibliotheket og det kirurgiske Akademi) og ved Indkjeb, hvortil der for nær- værende Tid er fastsat et Beløb af 600 Rd. aarligt.?)
1) Det Vahlske Bibliothek ansloges til i alt c. 3000 Bind, men da en stor Del heraf ikke var af botanisk Indhold, indlemmedes kun en mindre Del i det botaniske Bibliothek. 2) Denne Sum til Bogindkjøb er dog først i de seneste Decennier opnaaet. I 1822 (se Hornem. i Tidsskr. for Naturvidenskab I, p. 67) blev der kun anvendt 150 Rd. aarlig til Bøgers Anskaffelse, og til kostbare Vær- kers Erhvervelse maatte der søges kongeligt Tilskua; men den botaniske Literaturs stadigt voxende Omfang krævede en tilsvarende Forøgelse af den aarlige Indkjøbssum.
ee ir A ee EN
49
En betydelig Forøgelse fik Bibliotheket end videre ved Er- hvervelsen af Hornemanns efterladte Bogsamling, som af Schouw ansloges til at indeholde c. 600 Bind og af Rege- ringen afkjøbtes Arvingerne 1842, ligesom der senere paa Bogauktionerne efter de afdøde Botanikere Drejer, Schouw, J. Vahl, Liebmann, Vaupell og Ørsted efterhaanden er erhvervet flere tidligere manglende Værker.
Bibliotheket er i flere Retninger meget rigt forsynet: det har f. Ex. en betydelig Samling af botaniske Værker fra Tiden før Linne, til Dels meget sjeldne, f. Ex. Cupani Panphyton Siculum’), og indeholder mange, endog meget kostbare Pragt- værker, f. Ex. Webb et Berthelot, histoire des iles Ca- nariennes, Martius’s Palmeværk og Flora Brasiliensis, Wal- lich’s plante Asiaticæ rariores, Roscoe, Scitamineæ, Blume, Flora Javæ og Rumphia, Ledebour, icones fl. Rossicæ, Flora Danica, Waldstein et Kitaibel, pl. rariores Hun- garie; Hoffmansegg et Link, flore Portugaise, Ettings- hausen et Pokorny, Physiotypia plantarum Austriacarum, Host, Gramina Austriaca, alle de Jacquinske Kobber- værker, Kotschy, die Eichen des Orients o.s.v.
Et af de mærkeligste og sjeldneste Pragtværker i Havens Eje er det saakaldte »Plantes du roi« (Louis XIV}: 319 for- trinlig tegnede og kobberstukne Tavler med Plantetegninger°) i Imperial Folio.
Med Undtagelse af en Del Rejseverker og alm. natur- historiske Tidskrifter, af hvilke Botaniken udgjor en Bestand- del, er Bibliothekets Indhold for øvrigt udelukkende botanisk. ?) Desuden ejer Haven flere værdifulde Exsiccatsamlinger, f. Ex. Marcgrav et Piso’s gamle brasilianske Herbarium, Heerforths lolland-falsterske Herbarium, en Samling gren-
") Dette sjeldne Værk, hvoraf der kun existerer ganske faa og tildels ucom- plette Exemplarer, blev af Schouw kjøbt ucomplet paa Sicilien, og com- pletteret ved Kopiering af det manglende.
?) Tegninger af Robert, Bosse og Chatillon, Text af N. Marchant.
*) En Fortegnelse over Bibliothekets Indhold, som hidtil har været savnet, forberedes og kan ventes at blive trykt om ikke lang Tid, naar de til Trykningen fornødne. Midler maatte blive bevilligede.
Bot. tidsskr, 3 r.I. Journ. d. bot. 8. s. I. 4
50
landske Planter ved P. Egede (et af de ældste Bidrag til Grønlands Flora), Hofman-Bangs til Haven testamenterede Algeherbarium, hvori findes mange vigtige Original-Exemplarer, Fries’s Herbarium normale 0. s. v., samt Tegninger, især til Svampenes Orden, deriblandt 3 Bind Svampe, tegnede af Schumacher, en Samling Originaltegninger af Svampe, op- rindelig bestemte for Flora Danica, skjenket af Hs. Maj. Kong Chr. 9., efterladte Svampetegninger af Prof. Orsted o. fl. Blandt Tegningerne har særlig Interesse en Samling Copier efter Planterne i Banks’s Herbarium, udferte af Schu- macher') og et Bind Tegninger, copierede efter det ikke udgivne Værk over Mexikos Flora af Mocino og Sessé*). Men til Bibliotkekets verdifuldeste Indhold here de Vahl’ske Manuskripter, som bleve kjebte og skjænkede til Haven tilligemed hans Bogsamling; disse ere af stort Omfang og særdeles vigtige for Systematiken, en Del af dem benyt- tedes til Udgivelsen af 2. Del af Vahls Enumeratio plan- tarum, som udkom efter Forfatterens Ded, men dette vigtige Værk afbredes desværre dermed, og mangen en tidligere ube- kjendt Art, hvis Beskrivelse af Vahl var nedlagt i denne Række Manuskripter, er saaledes enten hidtil forbleven ube- skreven eller af Andre beskreven under andet Navn.
b) Herbarierne.
Da en Samling af tørrede Planter især tjener som Ma- teriale for den systematisk-beskrivende og geografiske Bota- nik, og kun har en underordnet Betydning for den morfolo-
!) Ifølge Schumachers Biografi af Schönberg (pag. 9) fik S. under sit Op- hold i London 1788 Tilladelse af Sir J. Banks til at tegne de sjeldneste Arter i dennes berømte Herbarium og at gjøre Uddrag af Solanders hidtil utrykte Fortegnelse over Banks’s Herb. Disse vigtige Arbejder skjenkede Sch. til Vahl, efter hvis Død de indlemmedes i bot. Haves Bibliothek. ,
?) Disse Copier, som have stor videnskabelig Betydning, da Originalerne ere citerede i De Candolles Prodromus, ere tillige meget sjeldne, idet Prof. Alph. De Candolle kun har ladet udfere nogle faa Exemplarer til de større botaniske Bibliotheker i Evropa. _
pl
gisk-anatomiske og især for den fysiologiske Botanik, er det let forklarligt, at Repræsentanterne for den nyere Tids stærkt fremherskende anatomisk-fysiologiske Retning i Plantelæren stundom kaste Vrag paa Herbarier eller i det mindste kun tillægge disse et ringe Værd, saa meget mere som paa den anden Side flere Systematikere, især i tidligere Tid, have overvurderet Herbariernes Vigtighed som Hjælpemiddel paa de levende Planters Bekostning. Men bortset fra disse Yder- ligheder, og uagtet det er øjensynligt, at tørrede Exemplarer ikke kunne erstatte de levende Planter, naar saadanne haves til Undersøgelse, er det uomtvisteligt, ‚at rige og vel vedlige- holdte Herbarier udgjøre en vigtig og uundværlig Bestanddel ‘af botaniske Samlinger. De kunne benyttes til. enhver Aars- tid, medens de levende Plauter kun haves til Raadighed i en begrænset Periode af Aaret, og selv den rigest forsynede bot. Have savner en Mængde af de Arter, der findes opbevarede i Herbarierne. Især ved de til Arternes nøjagtige Bestem- melse sigtende Arbejder henvises Botanikeren derfor ideligt til Herbariets Benyttelse, og i samme Forhold som et Her- barium er rigt paa skjensomt indsamlede, vel præparerede og rigtigt bestemte Arter, vil det have Værd som videnskabeligt Hjælpemiddel. Ganske særlig Betydning som Bilag til en Arts Beskrivelse og Vidnesbyrd om dens Ægthed faa dog de Exemplarer i et Herbarium, der af vedkommende For- fatter, af hvem Arten er opstillet og beskrevet, ere nedlagte i dette; disse ere, som Original-Exemplarer, en vigtig Kilde til Artens Erkjendelse. I denne sidste som i flere andre Retninger indtager vor botaniske Haves Herbarier en sær- deles respektabel Plads, hvilket nedenstaaende korte Over- sigt over deres vigtigste Indhold vil godtgjøre.
Herbariernes nuværende Ordning skyldes oprindelig den af Schouw i 1843 trufne Foranstaltning, ifølge hvilken de tidligere i en Mængde Specialherbarier af forskjelligt Omfang og Værd adskilte Samlinger forenedes, for deraf at uddrage særskilte Samlinger for Danmarks, for Polarlandenes og for det øvrige Evropas Floraer, Hele Havens øvrige
4*
52
Beholdning af Herbarie-Exemplarer bleve samlede i et al- mindeligt Herbarium, som skulde indeholde den muligst fuldstændige Repræsentation for alle Verdensdeles Plantearter. Paa Grundlag af denne Ordning, hvorved der vandtes ikke liden Plads og opnaaedes betydelig Lettelse ved Herbariernes Afbenyttelse, blev det da tilstedeværende Materiale fordelt, og Ordningen af Stoffet saa vel som Arternes nøjagtigere Bestemmelse har i den følgende Tid stadigt været fortsat, medens Herbarierne navnlig i de seneste Aar ved rejsende Botanikeres Indsamlinger, ved Kjøb og ved Gaver fra For- skjellige ere blevne betydeligt forøgede i Omfang.
Denne Herbariernes stærke og stadige Forøgelse gjorde det nødvendigt at træffe Foranstaltninger, hvorved. der ikke alene skaffedes rigeligere Plads, men tillige en hensigtsmæs- sigere og mere overskuelig Ordning end den, der hidtil havde fundet Sted, idet Herbarierne havde været spredte paa de for- skjelligste Steder i Lokalerne. Da Direktørboligen ved Lieb- manns Død 1856 blev ledig, erhvervedes denne Del af Hoved- bygningen til Brug for Herbarierne, hvorved for en Tid den føleligste Trang til Udvidelse blev afhjulpen. Men Indord- ningen af de rige Skatte, der dels allerede forud vare tilstede i uordnet Tilstand, dels senere erhvervedes (f. Ex. Liebmanns store Herbarium, som afkjøbtes Boet imod en Livrente til den Afdødes Søn) har efterhaanden fyldt Lokalerne, saa at nu atter ikke mere Plads er tilovers for fremtidige Udvidelser, og flere værdifulde Samlinger henligge indpakkede uden at kunne benyttes. |
1. Det almindelige Herbarium. Før de forskjel- lige Specialherbariers Forening vare disse fordelte i folgende indbyrdes adskilte, sterre og mindre Samlinger: a) en lille Samling af Forskäl (fra Ægypten og Arabien); b) Rott- bølls og c) Viborgs Herbarier, ikke meget omfattende og begge af.meget forskjelligt Værd, for saa vidt som der for mange af de deri indeholdte Arter savnes Angivelse af Finde- ‘stedet, dog har den Rottbøllske Samling særlig Interesse ved de deri opbevarede, af König i Ostindien og af
53
Rolander i Surinam samlede Arter, af hvilke mange ere Original-Exemplarer til de af Rottbøll fra de nævnte Egne beskrevne nye Arter; d) Schousboes Samlinger fra Spanien og Marokko. Disse have Interesse, dels i plantegeografisk Hen- seende, idet de indeholde talrige Repræsentanter for dengang lidet kjendte Egne, dels særlig som authentiske Bilag til S.s Værk om Væxtriget i Marokko. e) M. Vahls store Her- barium var ikke alene paa den Tid, da det af Regeringen skjænkedes til den botaniske Have (1805) en af de største øg rigeste da existerende Plantesamlinger, men udgjør endnu den i videnskabelig Henseende vigtigste Bestanddel af det almindelige Herbarium. Det indeholder dels Planter fra Vahls egne Rejser (i Norge, Spanien og Tunis), dels. Original-Ex- emplarer til de talrige af V. beskrevne (deriblandt de For- skålske) Arter, dels rige Bidrag, for en stor Del authentiske Exemplarer, fra hans mange Forbindelser med Udlandets be- rømteste Botanikere, f. Ex. Cavanilles, Commerson, Desfontaines, l’Heritier, Jacquin, A. L. de Jussieu, Lamarck, Swartz, Thouin, Thunberg, Willdenow o.fl.!) f) Schumachers Herbarium, som erhvervedes efter denne fortjente Botanikers Ded 1830, har iser Verd som indehol- dende Typerne til de af Thonning i Guinea samlede og af S. beskrevne Arter; de ovrige Bestanddele af dette meget store Herbarium ere af ringere Værd, idet de dels ere Dou- bletter af hvad der ogsaa findes i Vahls og Hornemanns Samlinger, dels Haveplanter; desuden er der ved Arternes Bestemmelse ikke altid anvendt forneden Kritik: en Mengde Arter ere betegnede med nye Navne af S., men uden tilfojet Beskrivelse og uden at disse Navne nogensinde ere publice- rede. g) Iserts Samlinger ira Guinea og Martinique inde- holde en Del sjeldne og i de andre Herbarier ikke indeholdte Arter. h) Hornemanns Herbarium, som erhvervedes for
!) Planterne i det Vahlske Herbarium ere helt paalimede paa Papir af lille Format; i samme Størrelse og paa samme Maade behandlede ere Exem- plarerne i Rottbells, Viborgs og Schumachers Herbarier.
54
Haven 1842, indeholder en stor Mængde værdifulde Arter, dels meddelte af Rejsende i forskjellige Egne af Jorden, dels fra den botaniske Have (hvoriblandt adskillige Original-Ex- emplarer til de i Hortus hafniensis beskrevne nye Årter) og dels authentiske Exemplarer fra H.'s talrige Forbindelser med saa godt som alle Samtidens betydeligste Botanikere'), hvor- for denne Samling ligeledes var meget omfangsrig”).
Det ved de ovenfor nævnte Samlingers Forening dannede almindelige Herbarium har senere modtaget en meget betyde- lig Forøgelse fra alle Verdensdele, f. Ex. fra Nordamerika (A. Gray, Tuckermann), Vestindien (Benzon, Ravn, Hornbeck, Krebs), S. Amerika (Raben, Merckel, Blanchet, Claussen, Spruce, Reinhardt, Levy, Man- don, men især Dr. P. W. Lung), Australien (Preiss, F. v. Miller, J. D. Hooker), Ostindien (Voigt, Griffith, Wallich, Wight, Hooker & Thomson, Falconer), Vestasien (Kotschy, Szowitz, Hochstetter, Bourgeau, Balansa), Japan (v. Siebold, Oldham), Nordafrika (Ba- lansa, Bourgeau, Guyon, Kralik, Ehrenberg, Schim- per), Sydafrika (Drege, Ecklon, Zeyher), de canariske Øer (Lowe, Mandon, Bourgeau) o. fi.*)
Det almindelige Herbarium er opbevaret i Træskabe med dobbelte Dore. Hvert Exemplar er opklebet ved
1) I Hornemanns Herbarium treffe vi Navne som Bernhardi, Bunge, Ecklon, Fischer, Fenzl, W. J. Hooker, Ledebour, Lindley, v. Martius, C. A. Meyer, Roth, Schrader, Sieber, Wallich o. fi.
2) Papiret i det Hornemannske Herbarium er større i Format end i de ev- rige ældre Herbarier, og Arterne ere fastheftede ved Papirsstrimler, men uheldigvis paa en usolid Maade, saa at flere Exemplarer have lidt en Del og efterhaanden have maattet paaklebes paany.
3) Liebmanns store Herbarium, som efterhaanden er indlemmet i Sam- lingen, var meget rigt paa Arter, saavel vildtvoxende fra de forskjelligste Egne, som dyrkede Planter, Den vigtigste Del af dette, de af L. fra Mexico hjembragte rige Samlinger, ere dog ikke optagne i det alm, Her- barium, men danne Grundlaget for en særegen Afdeling (s. ned.) Der- imod henligge de betydelige Samlinger, der hjembragtes fra Verdensom- sejlingen med Corvetten Galathea, samlede af Botanikerne Kamphø- vener og Didrichsen, endnu — for en Del ubearbejdede —, uden at være indlemmede i Havens Herbarier.
55
Hjælp af Papirsstrimler paa et Halvark, samtlige de til en Art hørende Exemplarer ere samlede i Helarks- Omslag"), lige- ledes ere Omslagene for hver Slægt Helark. Herbariets Ind- hold er ordnet familievis (efter Endlichers System); da det er sammenbragt ved en Forening af flere ældre Herbarier, er fornøden Oplysning om, fra hvilket af disse Herbarier Exem- plaret hidrører, tilvejebragt ved et Stempel paa Bagsiden af hvert Halvark. *)
2. Det evropeiske Herbarium er fra først af grundlagt fornemlig ved de af Schouw hjembragte og for største Delen af ham selv paa flere Reiser til Italien samlede betydelige Samlinger af Representanter for Italiens Flora. Flere Bidrag fra Italien og Sicilien ere senere tilkomne fra Andre (Kamphevener, Parlatore, Nyman, Lund, Heiberg), og den italienske Flora er saaledes temmelig fuldstendigt re- præsenteret i Herbariet, hvilket bl. A. af Hensyn til Schouws forskjellige Arbejder over Italiens Vegetationsforhold har In- teresse. Et meget betydeligt Bidrag fik Samlingen senere ved Dr. J. Vahls Død 1854, idet hans anselige og vel kon- serverede Herbarium erhvervedes for Haven; dette indeholdt dels Udbyttet af hans egne Rejser i Tyskland og Frankrig, dels Planter, meddelte af hans talrige Korrespondenter i de fleste evropæiske Lande. I de senere Aar ere flere Bidrag fra Evropas forskjellige Egne erhvervede og indlemmede, saa at den hele evropeiske Flora nu er temmelig rigt repræsen- teret. Selv fra fjernere og mindre fuldstændigt kjendte Lande som Grækenland og Spanien ere ret anselige Bidrag?) til-
') Denne Ordning (at indlægge alle Exempl. af én Art i et Omslag) er dog først paabegyndt for faa Aar siden og er endnu langt fra at være gjennemført. i
?) En af de væsenligste Ulemper ved det almindelige Herbarium er den Omstæudighed, at der til forskjellig Tid er brugt Papir af meget for- skjellig Størrelse. Navnlig er Papiret i de ældre Ilerbarier saa lille af Format, at Planterne ofte, for at rummes paa Papiret, have maattet deles i flere Stykker,
3) Fra det førstnævnte Land haves de vigtige Exsiccatsamlinger af Spruner, Heldreich og Orphanides, fra det sidstnævnte Bidrag fra Schousboe, Boissier, Willkomm, Joh. Lange, Bourgeau (0. fl.)
56
stede. Format og Opbevaringsmaade er i dette Herbarium lig med det almindelige Herb., men da det evropæiske er dannet paa engang efter en bestemt Plan, ere samtlige Arter opklæbede paa Papir af samme Størrelse.
3. Det danske Herbarium. I Hornemanns efter- ladte Herbarium fandtes en lille Samling af danske Arter, som dog ikke var fuldstændig, i Regelen ikke indeholdt For- mer fra forskjellige Voxesteder og navnlig, hvad der maatte beklages, kun undtagelsesvis indbefattede Originalplanter til Tegningerne i Flora danica. For øvrigt maatte den, der ser- ligt ønskede at gjøre sig bekjendt med Danmarks Flora, mej- sommeligt opsøge hvad der fandtes spredt i Vahls, Schu- machers eller Hornemanns Herbarier. Dette Savn af en fuld- stændig og med Exemplarer fra forskjellige Voxesteder rige- ligt forsynet danske Plantesamling, som især var føleligt for de yngre Studerende, der særlig vilde beskjæftige sig med Fædrelandets Flora, foranledigede »det naturhist. Selskab« (senere kaldet »den botaniske Forening«) til at indgive et Andragende til Schouw (1843) om at der maatte blive dan- net et særligt dansk Herbarium, og at dette maatte vedlige- holdes som saadant, adskilt fra de øvrige Afdelinger. Som Bidrag tilbød Foreningen en af dens Medlemmer tilvejebragt Samling af danske Arter, som den af Mangel paa Lokale ikke saa sig i Stand til at fortsætte. Da intet Sted var saa egnet til en slig Samlings Opbevaring som den bot. Have, hvor det laa nær at søge en fyldigt repræsenteret dansk Plantesamling, modtog Schouw Tilbudet, og ved at sammen- bringe og ordne hvad der allerede var tilstede, dannedes saa- ledes det danske Herbarium, som senere ved rigeligt til- strømmende Bidrag fra danske Botanikere og ved Indlem- melse af Udvalg fra J. Vahls, Liebmanns og Schlichtkrulls!)
1) Denne Samling, hidrørende fra en afdød ivrig Botaniker, tilhørte i længere Tid den herværende Apothekerforening, men blev af denne skjænket til botanisk Have,
57
Herbarier er voxet til et ikke ringe Omfang, og indeholder et rigeligt Antal Exemplarer fra de forskjelligste Voxesteder. Under den danske Flora indbefattedes den Gang foruden Kongeriget tillige de 3 Hertugdommers samt Færøernes Planter, og i denne Begrænsning er der efter de poli- tiske Forandringer i Rigets Omraade ikke foretaget nogen Ændring.
4. Det arktiske Herbarium indbefatter Arter fra det højnordiske Bælte indenfor Nordpolarkredsen. Hoved- bestanddelen heraf dannes af de rige Samlinger, som Dr. J. Vahl under sit otteaarige Ophold i Grønland har hjem- bragt; i denne Samling er indeholdt det rigeste Materiale til en grønlandsk Flora, som findes samlet nogetsteds, idet de grønlandske Arters Antal, hvortil tidligere vare Bidrag til- stede fra Raben og Wormskjold, senere er forøget ved Bidrag fra Holbøll, Rink, Olrik, Th. Fries, R. Brown og den tyske Expedition til Grønlands Østkyst. — Islands Flora er forholdsvis mindre nøje kjendt end Grønlands, dog findes ogsaa herfra et ikke ringe Antal Arter, de fleste hid- rørende fra Steenstrups Rejse til Island 1840, foruden senere modtagne Bidrag fra Krabbe, Grønlund, Lundgren o. fi. — End videre indeholder dette Specialherbarium en omtrent fuldstændig Flora for Spidsbergen (J. Vahl, Th. Fries), talrige Arter fra Nordlandene og Finmarken (Dein- boll, Sommerfelt, J. Vahl, Th. Fries, Norman) og fra Lappland (L&stadius, Andersson o. fl.) Saavel til den arktiske som til den danske Samling er benyttet Pa- pir af mindre Format, medens Opbevaringsmaaden for øvrigt er den samme som i de ovrige Herbarier.
5. Det mellemamerikanske Herbarium. De be- tydelige Samlinger, som hjembragtes af Liebmann fra Mexiko (1843) og af Ørsted fra Centralamerika (1849) vare af vedkommende Samlere afstaaede til Indlemmelse i den bo- taniske Haves Samlinger imod en Godtgjerelse af Universi- tetets Midler. Efter at den første af de to nævnte Videnskabs- mænd var afgaaet ved Døden, blev det funden rigtigst, at søge
58
de endnu ubestemte Familier bearbejdede af forskjellige Bo- tanikere, som beskjeftigede sig med disse Familiers Studium, og derpaa, efterhaanden som Bearbejdelsen var tilendebragt, at samle dem under et og, overensstemmende med begge Sam- leres Ønske, deraf at danne et Fellesherbarium for det mellemste tropiske Amerika, hvortil da senere Arter fra andre nerlig- gende Egne (f. Ex. fra Vestindien) kunde slutte sig. Hidtil er af de Liebmannske Samlinger omtrent Halvdelen bestemt og indordnet, den Ørstedske Samling befandt sig indtil Sam- lerens Død i hans eget Værge, og er først nylig gaaet over til Havens Varetægt, hvor den nu vil blive taget i Anvendelse efter Bestemmelsen.
6. De blomsterløse Planters Afdeling. Med Undtagelse af Brægnerne og de øvrige Karkryptogamer, som ere indlemmede, ifølge deres resp. Fædreland, i de ovenfor nævnte Herbarier, udgjøre de øvrige blomsterløse Planter en særskilt Afdeling af Herbariet og opbevares i mindre Skabe. Indtil de seneste Aar henlaa disse til lavere Plantefamilier henhørende Planter (Mosser, Laver, Alger og Svampe) uord- nede og til Dels ubestemte i Pakker, og kunde følgelig ikke benyttes som brugbart Materiale for Undersøgelse. Efter at Interessen for de kryptogame Planters Studium imidlertid var vaagnet i de senere Aar hos flere af vore yngre Botanikere, blev Trangen til det rige og værdifulde Materiales Ordning stedse mere følelig, og de fleste Familier ere nu dels be- stemte, dels i det mindste foreløbig ordnede med velvillig Bistand af flere Botanikere, der særligt have beskjæftiget sig med Studiet af disse Familier, som ere fordelte paa følgende Maade: |
Bladmosserne. De af J. Vahl i Grønland og Spidsbergen samlede Arter (bestemte af Dr. Berg- gren i Lund) udgjere en betydelig Del af denne Fami- lies Indhold, desuden findes Arter fra Island (Steen- strup, Grønlund), Færøerne (Rostrup og Feilberg), Dan- mark (Th. Jensen, M. T. Lange, Liebmann o. fl.), Norge (Th. Jensen, Liebmann), Sverige (Joh. Lange),
59
Alperne (J. Vahl, Hornschuch), Italien (Schouw, M. T. Lange), Spanien og Pyrenæerne (Joh. Lange), Mexiko (Liebmann). Hertil kommer fremdeles flere Exsiccatsamlinger (f. Ex. af F. Schultz, P. Reinsch o. fl.).
Af Levermosser findes ligeledes et sterre Antal fra Grønland (J. Vahl), Island (Mørch, Steenstrup, Gron- lund), Danmark og Sverige (Mørch, Joh, Lange, Samsø- Lund), Mexiko (Liebmann). Saavel de grønlandske som de mexikanske Arter have betydeligt Værd ikke alene paa Grund af Voxestedet, men tillige fordi de ere bestemte af Familiens berømte "Monograf, Dr. Gottsche.
Samlingen af Characeer indbefatter trende betydelige Exsiccatsamlinger, den ene af danske Arter ved P. Nielsen, den anden af Arter fra hele Skandinavien ved Dhrr. Nord- stedt og Wahlstedt. De øvrige Arter, som Haven ejer, samlede i forskjellige Egne, ere bestemte dels af afd. Wall- mann, dels af Prof. A. Braun.
Af Alger haves flere vigtige Samlinger, deriblandt Lyng- byes Original-Exemplarer til Hydrophytologia Danica, Schous- boes Algesamling fra Nordafrikas Kyster, Harveys fra Au- stralien, J. Agardhs fra Middelhavet, Liebmanns fra Mexiko. Desuden ejer Haven Rabenhorst’s Exsiccatverk, en saakaldet »Typ-Samling« af Fru Akerhjelm (serdeles smukt udstyret og bestemt af Prof. J. E. Areschoug), samt Hofman Bangs til botanisk Have testamenterede Haand- samling, der indeholder flere Original-Exemplarer.
Af Lavarter findes Sommerfelts og Blytts Sam- linger fra Norge, J. Vahls fra Gronland, Steenstrups fra Island, Th. Fries’s fra Sverige og Finmarken, Schouws fra Italien o. fl. En betydelig Lavsamling fra forskjellige Lande er erhvervet ved Kjeb efter den afdede Lichenolog . Dr. Hepp; desuden findes Exsiccatsamlinger af E. Fries, Tuckermann, Nylandero. fl. — Lavsamlingen er gjennem- gaaet og bestemt af Pastor Deichmann Branth, som til- ligemed Seminarielerer Rostrup har beskrevet Danmarks Laver; begge Forfatterne af dette Arbejde have tillige skjæn-
60
ket til Samlingen et temmelig fuldstændigt Udvalg af danske Arter. À
Den betydeligste Del af de Svampe, som tilhore Haven, men hvis Ordning ikke endnu er tilendebragt, turde være en betydelig Samling af danske Svampearter, samlede og efter- ladte af afd. Adjunkt Thomsen og afd. Prof. Orsteds Samlinger af de lavere Svampegrupper, hvilke begge af Uni- versitetet afkjebtes Boerne efter de Afdøde, der i flere Aar med Forkjærlighed havde beskjæftiget sig med denne Gruppe. Fremdeles findes Repræsentanter for Danmarks mykologiske Flora, meddelte af botanisk Forening og af. Seminarielærerne Rostrup og Mortensen, en betydelig Samling Svampe fra Rusland (Lassen) o.s. v.
Havens Herbarier ere anbragte i 3 sterre og 3 mindre Verelser, i hvilke enhver brugbar Plads er optaget af Plante- skabe. Skabene ere ordnede paa en Maade, som tillader en nogenlunde let Afbenyttelse af deres Indhold, men i Hen- seende til Arternes Bestemmelse staar endnu meget tilbage at udføre. Af Mangel paa Plads og Arbeidskraft ere flere og ret anselige Samlinger ikke endnu indordnede, men hen- ligge indpakkede for senere at optages. I et særligt Værelse
findes betydelige Doubletsamlinger, der have Værd for Haven-
som Materiale til Bytning, naar Lejlighed tilbyder sig.
En Opgave, til hvis heldige Løsning Bestyrelsen har søgt at virke ved Anvendelse af forskjellige Midler, er at bevare Herbarierne for yderligere Angreb af den i de fleste større Herbarier levende graadige Anobium-Larve, der især i nogle Plantefamilier har anrettet beklagelige Ødelæggelser.?)
!) Den i flere Herbarier anvendte Forgiftning ved Sublimat er dels meget besværlig og bekostelig, dels neppe uden Fare for Præparatørernes Sund- hed. Forsøg ere gjorte med Anvendelse af Insektpulver og Naphta, men uden tilfredsstillende Resultal. For Øjeblikket gjøres Forsøg med Svovl- kulstofdampe, for hvilke Planterne udsættes, indsluttede hermetisk i 6—8 Dage. Denne Fremgangsmaade synes at love et heldigt Resultat i det Øjemed at redde Samlingerne for yderligere Overlast.
—
c) Samlingerne af torre eller i Spiritus opbevarede . Plantedele og Præparater.
Denne Del af de botaniske Samlinger har ved Siden af den videnskabelige Betydning tillige et stort praktisk Værd, idet den indeholder et vigtigt og rigt Stof til Oplysning om Planternes Anvendelse i forskjellig Retning. |
For den botaniske Systematiks Vedkommende danne disse Samlinger et uundværligt Supplement til Havens Be- holdning af levende Planter og til Herbarierne, idet man her er i Stand til at fremstille dels saadanne Arter, som enten aldeles ikke findes levende i Haven eller dog kun kunne studeres paa en enkelt Aarstid, dels Planter eller Plante- dele, som paa Grund af deres Form, Struktur eller Størrelse ikke egne sig til Opbevaring i et Herbarium. Systematikeren vil altsaa her til enhver Tid kunne finde rigt Materiale til
Museumsbygningen.
62 =
Undersøgelse, men ogsaa for Morfologen og Anatomen indeholdes der i disse Samlinger et værdifuldt Stof af op- lysende Præparater til Sammenligning af Planterne i deres forskjellige Livsstadier. Ved Havens rige Indhold af denne Art er man i Stand til i mindre Maalestok at følge det af flere større Museer givne Exempel, ved en Sammenstilling af de vigtigste anvendte Planter med de af disse vundne Raa- stoffer og teknisk tilberedte Brugsgjenstande at give det større Publikum en haandgribelig Forestilling om Planterigets mangeartede Indflydelse paa Menneskelivet og de forskjellige Erhvervsgrene.
»Det botaniske Museum«, hvis Dannelse skyldes den senere Tid, var fra Begyndelsen af fortrinsvis, om ikke ude- lukkende, beregnet paa at tjene Systematiken. Det fra ældre Tid. forhaandenværende Stof, som synes at have været ret betydeligt") henlaa af Mangel paa Plads og Arbejdskraft i en Tilstand, som i høj Grad vanskeliggjorde dets Afbenyttelse. Den 2-Etages Bygning (se omstaaende Afbildn.), som opførtes i Haven 1832, og hvis nederste Etage indtages af Forelæs- ningssalen, gav paa første Sal foreløbig Plads til de nævnte Samlinger, men en videnskabelig Ordning og systematisk Op- stilling af disse blev først begyndt 1840, da der ifølge For- slag af Schouw blev ansat en Assistent for at have Tilsyn med Havens Samlinger. Dr. J. Vahl, som udnævntes til denne Post som Havens Assistent og Bibliothekar, begyndte nu paa Bestemmelsen og Ordningen af de til forskjellig Tid erhvervede Stykker: Frugter, Frø, Vedstykker o.s.v. frem- " droges af Magasinskabene, hvor de hidtil havde henligget, og opstilledes i systematisk Orden. Samlingerne forøgedes nu hurtigt med rige Skatte, f. Ex. fra Galathea-Expeditionen, fra Liebmanns, Ørsteds og Warmings Rejser i Amerika, ved Bi- drag fra Landsmænd og Velyndere af Haven i forskjellige
‘) Hornemann (Beretning om den bot. Have i Tidsskr. for Naturvidensk. 1822, S, 71) omtaler „en meget betydelig Samling af Frugter og Frø, hvoraf mangfoldige ikke findes i Gårtners fortræffelige carpologiske Værk, en Samling af Planter i Spiritus og af Træsorter“.
63
Egne, samt hvad Haven selv kunde yde. Lokalet blev som Folge af denne raske Tilvext snart for trangt, saa meget mere som det hidtil havde maattet tjene til Opbevaring af flere Herbarie-Afdelinger, og det blev da nødvendigt at ud- vide det, hvilket skete ved Tilbygning af en Etage (1854). Da nu desuden Herbarierne i 1856 flyttedes til Hovedbyg- ningen, vandtes derved saa megen Plads, at en Sondring kunde foretages mellem de forskjelligartede, men hidtil i en eneste Sal samlede Gjenstande, saaledes at de tørre Gjen- stande fik Plads paa forste, Spiritussagerne paa anden Sal. Efter at Tilbygningen havde fundet Sted overdroges det 1855 Prof. Didrichsen at fortsætte den begyndte Ord- ning. Uagtet det ikke varede længe inden den Plads, hvorover man kunde raade, efterhaanden som Opstillingen skred frem, viste sig for lille til at rumme Gjenstandene, naar disse skulde faa den fulde Betydning ved ikke at sammentrænges alt for stærkt, lykkedes det dog hidtil no- genlunde at fremstille de for - Videnskaben vigtigste Styk- ker og at bevare de øvrige uskadte indtil rigeligere Rum- forhold i den nye Museumsbygning ville tillade at begynde paa en Opstilling af de anvendte Plantedele paa en fyldig, let overskuelig og til Belæring for det større Publikum tjen- lig Maade.
Den indtil videre i det ældre Museumslokale anvendte - Ordning af Stoffet er følgende:
Tørre Frugter og Frø. Det store Antal Stykker af denne Art, som Museet ejer, er fordelt efter de na- turlige Familier, hvortil de Planter henhøre, som have leveret Frugterne. Efter Beskaffenheden af de. vedkom- mende Stykker ere disse opstillede enten i Skabe med Glasdøre, i Montrer eller i Skuffer. Under denne Afdeling findes mange værdifulde og lærerige Stykker, f. Ex. en stor Blomsterstand med talrige Frugter af Sagus Rumphii!),
!) Skjænket af Dr. med. Langgaard til Prof. Didrichsen og af denne over- ladt til Museet.
— 64
en rig Samling af Blomsterstande af forskjellige Cycadeer, et stort Udvalg af tildels sjeldne Naaletre-Kogler'), en Mængde Frugter af Egearter?) o.s.v.
Andre Plantedele eller Plantestoffer ı
Tilstand. Haven ejer af herhen hørende Sager en be- tydelig Samling Vedstykker i Tver- og Lengdesnit*), frem- deles Exemplarer af de vigtigere Bark- og Bastarter, for- skjellige Trævlestoffer og andre Raaprodukter af Planteriget (undertiden ledsagede af de deraf forarbejdede Brugsgjenstande), der enten i medicinsk, oekonomisk eller teknisk Henseende ere af Interesse. Ogsaa af hele Stammer, f. Ex. Palmer, Breg- ner og Agaver haves nogle Exemplarer, som det dog af Mangel paa Plads ikke har været muligt at give en passende Anbringelse i Museet.
Den palæontologiske Samling er dannet i de se- nere Aar, paa Grundlag af Stykker, erhvervede dels ved Kjeb, dels ved Gaver fra Forskjellige, navnlig fra Universi-
tetets mineralogiske Museum. Det betydeligste Bidrag i denne
Retning er den rige Samling af Planteaftryk fra Kullagene ved Atanekerdluk i Grønland, som er tilvejebragt ved afdøde Justitsraad Olriks Omsorg og af ham skjænket til Museet {).
Samlingen af Plantedele eller hele Planter, opbevarede i Spiritus. De herhen hørende Gjenstande, som indeholdes i Glas af forskjellig Størrelse, ere fordelte i
1) Den betydeligste Del af disse er samlet af afd. bot. Gartner Weilbach og efter hans Død erhvervet af Haven.
?) Heriblandt Frugter af flere nye, af Liebmann i Mexiko opdagede Arter.
3) En stor Del af disse ere ligeledes hjembragte fra Mexiko af Liebmann, fremdeles ere righoldige Samlinger af fortrinligt præparerede Vedstykker sendte fra Brasilien og Platastaterne ved de derværende danske Consuler.
4) En Del af disse grønlandske Samlinger har tjent som Materiale for det berømte Værk af Heer om de grønlandske Plantelevninger, meget er dog endnu ubestemt og venter paa Bearbejdelse. Afdøde Prof. Ørsted havde begyndt en videnskabelig Bearbejdelse af de i den bot. Have væ- rende palævntologiske Såmlinger, med hvilke der ifølge hans Ønske var overdraget ham særligt Tilsyn, men dette Arbejde afbrødes des værre ved hans tidlige og uventede Død.
ee ne ee a N ee na
hede Jordbelte. (Palmer. Cy-
lin - cadeer. Bambuser. 0.50) i
13. Varmt Huus, Femtalsplan. ter (Dicotyledoner) J fra ae he- de FES -
JG: Koldt Huus. Planter Jia i det varmere te Jor belte tsar fra Sydafıica og Nyhollan Pb \: I. Koldt Haus. Som NS 094 15. Muws til at tiltrække hjel men yngre EEE ye nere Llarnter, ter fra Jyd - » : | | 22 Nyholland. ete?) Varmt Huus. Ingre Plan. BE FE FL YOO (ge 1 3 ter fra det hede Jordbelte. - os oF cat es ede til Jorskjel . \ Lo. Varmt Huus. Orchideer : et 7 7 ; Jra det hede Sordbeltte. TE hvor NE U Koldt Haus. Be: RER TEN ie kanske mindre Plan. Rl Cane ea BE LE. Steenplanter.
19. Planter til nermere Un ON ersögelse.
AASRARANA Sækker.
RE Gresstykker med Lee Cragop EA a Ale: rige Ur É
rter .
=== Sx
Ben RES ee ROV: Ps: a | er ren Fad a Feit. alt] Bei ea ee rn provevy
ZEN N % VQ - GES" « N eo ! > g Arsen a Er) Ari LL HT RE SES GT? MERE ER 22 ZB se ean > Ve es Z L : = aN Z ange» = TI: [[ 2: Z LA 2%, Ç TEA . SE 2 LL Z LPO... RNCS A Qj, SP eS År, IHRE =: 2, = de AE ï er D sn © CL a me? Inu OTT TOT TIT A OY OTT Gu“ Hj; ae : à SR SE re Z GEHN N ZZ pr) EIN Gz eK. a ter = = G 7 A Yen mr = EN NOIR = G EBEN = Ga © g CH © SK i - oe Zeeraari 5 > RUN eeraa e Z 0.0.7. it Gå +: o \ I] A . N D = 2. \ Så \ FÅ si ° \ | 5 age ) GÅ Ga N == WY) (i. || || ” || N i | on
à ZZ =p. S| i =—— — S827
kr. at Wi «5 es oth ET FEE SE
‘
. 2 ‘ | dl: HA Le re ur RL Poe À. RR ar ’ À - . à n “ RAY A LA pe *
65
i Be me Glasskabe, der indtage den største Del af Bygningens øverste | Etage. Paa denne Maade opbevares kjødfulde Blomster, Frugter, Kjødsvampe 0.s.v., og hertil knytter sig desuden en Række Præparater, lærerige i anatomisk, morfologisk eller fytografisk Henseende, som skyldes iser Prof. Didrichsens Omsigt, Samlerflid og omhyggelige Preparation. “a
En Studiesamling, bestemt til Brug ved de botaniske Læreres og Studerendes Studier og Øvelser blev først begyndt af Prof. Ørsted. Til denne Samlings videre Fortsættelse har der hidtil manglet Plads, men da der er beregnet et sær- skilt Lokale .hertil i den nye Haves Museumsbygning, vil den let kunne udvides ved Hjælp af det betydelige Doubletforraad, Haven ejer og af hvad der kan indsamles i Haven særlig i dette Øjemed. — Til Brug ved den botaniske Undervisning ejer Haven desuden. en anselig Samling af Forelesnings- Ap- parater, bestaaende dels i Tegninger,. dels i et Herbarium af medicinsk eller teknisk anvendte Planter.
Til Slutning meddeles her en Fortegnelse over de Em- bedsmænd, hvis Virksomhed har været knyttet til den botaniske Have som dennes Bestyrere, Professorer eller Lektorer, Assi- stenter og Gartnere. Af denne i Forening med den ovenfor givne Fremstilling tør det antages at fremgaa, at medens Ansvaret for Havens umiddelbare Bestyrelse indtil 1856 har paahvilet den bot. Professor ved Universitetet (eller paa de Tider de tvende Professorer vare ansatte, da Prof. ord.), har den bo- taniske Professors Virksomhed i Havens Anliggender til for- skjellig Tid dog ikke været lige stor eller direkte, ligesom der har fundet en forskjellig Fordeling af Arbejdet Sted. Fra 1797 til 1817, da der bestod en Direktion for Haven, er ingen vigtigere Sag bragt i Udførelse uden at have været for- handlet i Direktionen, og den bot. Professors Ansvar for Havens Administration har derfor i denne Periode i Regelen været indskrænket til at bringe de af Direktionen tagne Be- slutninger i Udførelse. Efter at Direktionen var ophævet
Bot. tidsskrit. 2 r, I. Journ. d. bot. 3 8. I. 5
66
FE a + fik Havens Direktør en mere selvstændig Stilling som Ad- ministrator og et virkeligt Ansvar i direkte Forhold til Con- sistorium eller Universitetsdirektionen. |
Lektoren ved Haven var oprindelig ansat dels for at yde Prof. bot. Bistand i Forfaldstilfelde, dels for at holde nogle af" de bot. Forelæsninger og lede Exkursionerne; da imidlertid ikke Professoren, men Lektoren havde Bolig i Haven, laa det ner, at denne sidste paa flere Maader maatte tage Del i de Haven vedkommende Forretninger udenfor den egenlige Administration (saaledes har Vahl i den korte Tid, han var ansat som Lektor, været virksom for Planternes rigtige Be- stemmelse, Hornemann var som Lektor tillige Sekretær i Havens Direktion, og har som saadan havt en kjendelig Ind- flydelse paa Forretningsgangen i alle Havens Sager), men ligesom Lektoratets Betydning har været noget forskjellig i den her omhandlede Tid, synes navnlig Grænserne mellem Professorens og Lektorens Forretninger ikke at have været faktisk nøje begrænset. (Viborg var f. Ex. i Tidsrummet fra 1797—1801 paa én Gang Lektor og Professor; Hornemann be- stvrede som Lektor Haven indtil han 1808 blev udnævnt til Professor). . Fra den Tid af blev ingen ny Lektor udnævnt, thi om end den i 1821 oprettede Plads som Prof. extraord. i Botanik for en Del svarede til det tidligere Lektorembede, var Schouws Udnævnelse dog maaske snarere et Tegn paa Anerkjendelse af hans videnskabelige Dygtighed i Forening med Ønsket om at der holdtes Forelæsninger i enkelte af Botanikens Grene, som tidligere ikke havde været repræsen- terede end der egenlig ses at have været paatænkt nogen Deltagelse i de Haven direkte vedkommende Forretninger.
At imidlertid Schouw ved sit klare Blik paa administrative
Forhold paa mange Maader har støttet Hornemann i dennes lange Embedsvirksomhed og navnlig i hans Alderdom og flere Aars Svaghed har havt betydelig Indflydelse paa Havens An- liggender, er øjensynligt. Da han 1841 succederede Horne- mann som Prof. ord. og Havens Direktør, blev hans Bestyrelse paa mange Maader til Gavn for Haven, og ikke mindst ved
a
\ 67
den Indflydelse, han udøvede for at forskaffe Haven forøgede Arbejdskræfter, hvortil der meget trængtes. Efter at Dr. Vahl fra 1840 havde været engageret for at ordne Biblio- theket og Samlingerne, blev han 1841 fast ansat som Biblio- thekar og Assistent ved Haven; han begyndte med Iver og Dygtighed en Ordning af Herbarierne og de øvrige Samlinger efter den af Schouw lagte Plan, og efter at han paa Grund af Sygdom maatte opgive sin Virksomhed i Havens Tjeneste 1849, have hans Efterfølgere fortsat det begyndte Arbejde efter den hidtil fulgte Plan. Da Arbejderne ved Havens Samlinger stadigt forøgedes og ikke kunde bestrides af Assi- stenten i den vedtagne Arbejdstid, bevilgedes der Midler til yderligere Arbejdskraft, saaledes at Prof, Didrichsen fra 1855 besørgede de egenlige Museumsforretninger, Cand. Kiær- skou fra 1861 Tilsyn med og Indordning af det Liebmannske Herbarium. Det omfattende Arbejde, der kræves ikke alene til de udstrakte og forskjelligartede Samlingers Vedligeholdelse og Ordning, men især til den videnskabelige Bearbejdelse, ved hvilken Samlingerne først faa deres rette Betydning og Værd for Videnskaben, gjør en yderligere Forøgelse af Arbejdskræfter nødvendig, hvis ikke Arbejdet skal «udstrækkes over et ube- stemmeligt Tidsrum.
Havens Direktører for 1778—1875.
C. F. Rottbøll (Prof. medicinæ og bot.) 1778—97.
E. N. Viborg (Prof. bot.) 1797—1801 (fra 1798—1817 Med- lem af Havens Direktion).
M. Vahl (Prof. bot.) 1801—1804 (Medlem af Havens Direktion fra 1798—1804.
J. V. Hornemann 1804—1841 (fra 1804—8 som Lektor,
:… fra 1808—41 Prof. bot.)
J. F. Schouw 1841—1852.
F. M. Liebmann 1852—1856. É
Joh. Lange fra 1856 fungerende Direktør.
68
Lektorer.
M. Vahl 1779—83. E. N. Viborg 1783—1801 (fra 1797—1801 ALEN Prof. ord.) J. V. Hornemann 1801—8.
Extraord. Professorer. *
J. F. Schouw 1821—41 (fra 1841—52 Prof. ord.)
F. M. Liebmann 1845—52 (fra 1852—56 Prof. ord.)
A. S. Ørsted 1856—72 fra 1862 Prof. ord.)
F. Didrichsen, fra 1856 Docent i pharm. Bot., fra 1873 extraord. Doc., fra 1875 Prof. ord.
B. Ware; extr. Doc. i anatom. Bot. fra 1873.
Assistenter og Bibliothekarer.
J. Vahl fra 1840—49, entlediget 1850.
Joh. Lange fra 1851—58 (fungerede i Vahls Sted 1849—51).
F. Didrichsen fra 1858—75 (fungerede i sin Formands Fra- værelse fra 1851—52, fra 1855—73 Assistent ved Museet.
H. Kiærskou fra 1861 extraord. Assistent, fra 1873 const. Assistent ved Bibliotheket og Museet.
Fr
Bot. Gartnere. Kæsemacher 1778—1780.
_N. Bache 1780—1793.
F. L. gee 1793—1829. O. J. N. Mørch 1829—1842. A. rive 1842 — 1868. R. Christensen (nu bot. Gartner i Lund) constitueret 1/2 Aar i 1868. Th. Friederichsen fra 1868. : #
69
OM EN FIRCELLET GONIUM (DUJARDINS TETRAMONAS SOCIALIS ?).
AF EUG. WARMING.
(Hertil Tavle 1.)
+ I Maj Maaned 1875 fandt jeg i et Glas, som havde staaet Vinteren over med Myriophyller og andre Vandplanter fra Kjøbenhavns Omegn i mit Værelse, en Volvocine. Den faldt let i Øjnene blandt de andre. Alger ved, at Cellerne næsten altid vare forenede i Familier paa fire, som bevægede sig ret adstadigt og langsomt, drejende sig om en Axe, der stod lodret paa det gjennem de fire Cellers Midte lagte Plan. Der kan ogsaa forekomme Familier paa to Celler (Fig. 9, 13) og endelig findes ogsaa enlige Exemplarer (Fig. 3, 12, 16), hvem det ikke er lykkedes at stifte Familie, og som næppe vilde kunne skilles fra en Chlamydococcus, hvis ikke Selska- bet, hvori de ere, og Maaden hvorpaa de dele sig, belærte os om, at de høre herhen. Naar Familien saaes fra en af Enderne, viste den sig som Fig. 17 og 19. Saaes den fra Siden, viste hver Celle sig ægformet som f. Ex. i Fig. 2,7 12 og 16, og Cellerne dækkede da tildels hverandre (Fig. 2, 7). Hver Celle er altsaa ægformet, med en stærk afrundet Bagende, og stump eller svagt tilspidset Forende. Den be- staar af en Cellehinde og en af denne mere eller mindre løst omsluttet Protoplasmakrop. Cellehinden har paa Siderne to korte armlignende Forlengelser, ved Hjælp af hvilke Fami- liens Celler henge sammen, ganske paa samme Maade som Cellerne i det stjerneformede Parenkym hænge sammen med
70
de mere eller mindre forlengedeArme, der udgaa fra hver enkelt. Det »Intercellular-Rum«, der dannes i Familiens Midte, er i en mærkværdig. Grad regelmæssig firkantet. For- enden af Cellehinden maa være gjennemboret af to Huller, gjennem hvilke de Cilier rage frem, som nedenfor omtales; se disse Huller direkte kunde jeg ikke. Undertiden, men langtfra almindeligt, fandt jeg, at Cellehinden i Cellens For- ende var svagt udrandet, idet den dannede to smaa Udbugt- ninger (Fig. 6, 9, 10, 13 og 16). Gjennem disse Spidser gik de to Cilier ofte ud, men mærkeligt nok ikke altid (Fig. 10). Størrelsen af Cellerne er meget forskjellig; jeg har maalt en Tykkelse af dem paa 0,005—0,014 Millimeter, og en Længde af 0,009—0,020 Millim. Hele Familiens Størrelse varierer selvfølgelig ogsaa; den har en Sidelængde af fra 0,012—0,030 Millim.
Protoplasmakroppen har en lignende Ægform som Celle- hinden. Den ligger i Reglen temmelig tæt op til Væggen i hele sin Omkreds, undtagen i Forenden og der, hvor de to Arme gaa ud, (Fig. 13, 14, 16, 17, 19); indi disse fortsætter den sig ikke, i alt Fald ikke dens grøntfarvede Del. Den er farvet med Klo- rofyl i næsten hele sin Udstrækning; kun Forenden, hvor Ci- lierne sidde, er blegere, undertiden næsten ganske farveløs. Den kan være temmelig homogen finkornet (Fig. 2, 7, 12, 15), men er ofte mere grov kornet eller ligesom dannet af smaa klorofylfarvede Plasmakugler (Fig. 8, 11, 13, 14, 17); saa- ledes synes navnlig ældre Exemplarer at være byggede. Jeg fandt ingen Cellekjærne (i alt Fald ikke noget Legeme, som _ jeg med Bestemthed kan erklære for en saadan), heller ikke nogen kontraktil Vakuole, der jo er funden hos nogle af dens Slegtninge, deriblandt ogsaa Gonium pectorale, men ikke hos . Chlamydococcus, Stephanosphæra og Pandorina. Derimod er der i Bagenden, tæt bag ved den hele Celles Midtpunkt, of- tere et lysere kugleformet Legeme, der viser sig homogent blegere grønt end det omgivende kornede Plasma (Fig. 2, 4, 5, 7, 12); jeg maa anse det for en Vakuole. Stivelse kom- mer til Udvikling navnlig i ældre grovkornede Celler.
71
I Plasmakroppens Forende findes undertiden ud til den ydre Side et Punkt af samme rede Farve, som de »Gjepunk- ter« der kjendes hos flere Volvocineer og Sværmsporer (Fig. 19). Fra Forenden udgaa dernæst de to omtalte Cilier, der ved Jod blive brunlige ligesom hele Plasmakroppen og derved mere synlige. Længden af dem er i Regelen det Dobbelte til Tredobbelte af Kroppens. Saadanne Cicilier skulle efter forskjel- lige Forfatteres Meninger være Bevægelsesorganer; om de vir- keligt ere det, vil jeg lade staa hen; jeg har andensteds havt Lejlighed til at gjøre mig bekjendt med lignende Cilier, som ganske vist ikke ere den Kraft, der sætter Kroppen i Be- vægelse1); men det er vist nok, at de selv ere i en uafbrudt svingende Bevægelse. De vende under hele Familiens Bevægelse alle omtrent til en Side, den hen imod hvilken Familien bevæ- ger sig (se Fig. 2 og 7). Som allerede nævnt er Bevægel- sen en Rotation om den Axe, der parallel med den enkelte Celles Længdeaxe kan lægges gjennem hele. Familiens Midte. Det er et særdeles fængslende Syn at se de fircellede Fa- milier under stadig Rotation om Axen bevæge sig hen over Synsfeltet. Banen, i hvilken de bevæge sig, er uregelmæssig, men falder sammen med Rotationsaxens Stilling; jeg har ikke set en eneste rulle sidelængs hen over Objektglasset som et Hjul eller bevæge sig baglængs, d. e. med den afrundede Ende forrest. Bevægelsen varer længe ved, saalænge vistnok til Delingen af alle Celler under Familiens Formering er fuldendt, og Cilierne kunne ogsaa paavises saa længe, som Cellen endnu ikke er delt. Paa Fig. 13 ses en Celle udelt; den har endnu begge sine Cilier, medens jeg ikke kunde opdage nogen hos dens i Deling værende Søster.
Jeg har ikke kunnet opdage noget for hele Familien fæl- les Slimhylster. « | . En kuriøs afvigende Form (Monstrositet) er afbildet Fig. 1. To Celler synes at være smeltede sammen med deres
1) Se min Afhandling: „Om nogle ved Danmarks Kyster levende Bakterier” i Naturhistorisk Forenings ,, Videnskabelige Meddelelser" for 1875.
72
bageste Ende, saaledes at deres Protoplasmakrop danner en eneste tolappet Masse. Den ene Celle havde næsten intet Cilieapparat, paa den anden var det fuldstændigt udviklet. Jeg saa den ikke levende, da den blev fundet i et Præparat, hvortil der var sat Jod. Derfor er Protoplasmakroppen truk- ket tilbage fra Væggen.
Jeg har hos denne Volvocine kun iagttaget rent vegetativ Formering ved Cellernes Deling. I Fig. 11 er afbildet en " Familie, hvis Medlemmer belære os om Delingens forskjellige Stadier; i de to Celler har Plasmakroppen delt sigi to Klumper (i den øverste er dette ikke blevet saa tydeligt fremstillet i Stikningen, som det skulde), i den tredie har hver af disse atter delt sig, og der er dannet fire Klumper, som blot have nødvendigt at omgive sig med en Cellehinde hver og indgaa en broderlig Forening for at optræde som en ny Udgave af Moder- familien, der vil følge det af den fjerde Celle givne Exempel og forlade den gamle Cellehinde, efterladende den tomme snart vel opløste Membran, og søgende ud til selvstændig Virksomhed i Livet. Andre Billeder af Formeringen ses Fig. 13, hvor af to den ene er fuldstændig udelt og uforandret, den anden er i Deling, og de fire ny Celler synes allerede at være dannede, uden at Modercellens Væg har undergaaet nogen Forandring; som Fig. 11 og 14 vise, blive de »frugt- sommelige« Celler i Reglen meget større end de, som endnu ikke ere i Deling. Fremdeles vil Fig. 14 vise en Familie, hvor en Celle omtrent har fuldendt sin Deling, medens de andre ere aldeles udelte, et nyt Exempel. paa, at de fire Sødskendeceller i en Familie kunne være overmaade forskjel- ligt begavede og en ile forud for en anden. Exempler paa enlige Celler i Deling frembyde Fig. 3 og 8.
De nydannede Celler ligge oprindelig tæt til hverandre, som Fig. 2,3,7 og 8 viser; tørst senere, naar Cellemembranen træder tydeligere frem, skille de sig fra hverandre, idet de smaa armformede Forlængelser af Celleveggen uddannes. Deres Stilling er i alt Fald i mange Tilfælde som Modercel-
t
13
lens, deres Bagende vender mod Moderens Bagende o. s. v. (Fig. 3).
Hver Familie bliver altsaa normalt Moder til fire nye ligedannede. Dog kan man, som anført, ogsaa iagttage Fa- milier bestaaende af 2 Medlemmer saa vel: som enligt om- vankende Exemplarer. I nogle Tilfælde er det tydeligt, at disse engang have nydt Familielivets Goder, de bære Mær- ker af det Baand, hvormed de have været knyttede til andre, (som Fig. 10 og 18); i andre Tilfælde er dette vist næppe Tilfæl- det, og man maa antage, at en Adskillelse af de fire Sød- skende har fundet Sted, førend de bleve nøiere knyttede. til hverandre. Saadanne enligt levende og 2-cellede fandt jeg for- øvrigt sjeldent i Forhold til de Mængder, jeg saa af de andre.
Jeg holdt denne Alge levende flere Sommermaaneder igjennem; Glasset staaer endnu fyldt med Alger som før, men Oscillatorier have formeret sig i en overordentlig Grad, Volvocineen er forsvunden, og jeg opnaaede ikke at faa andre Udviklingstrin at se end de omtalte.
Den maa være en Art af Slægten Gonium, som vor be- rømte Landsmand Otto Friedrich Miller opstillede for c. 100 Aar siden (1773) med fem Arter, af hvilke den ene endnu er Slægtens typiske Repræsentant, medens de andre, som ere ubevægelige, ere fjernede fra Volvocineerne og ind- lemmede i Slægten Merismopedia.
Af Gonium pectorale Müll. udkaster Cohn!) følgende Skildring: »Wir kånnen daher das Bild desselben zusam- menfassen, inden wir es betrachten als eine Vereinigung von 16 polygonalen Zellen, welche vermittelst ihrer in Spitzen verlångerten Ecken mit einander in Vérbindung stehen, und von einer gemeinschaftlichen Schleimhille, åhnlich einer an den Kanten abgestumpften, quadratischen Tafel, umgeben sind ; jede Zelle besteht aus einer hyalinen Membran und einem in Protoplasma, Chlorophyll und dunklen Körnchen organisirten
‘) F. Cohn, Untersuchungen über die Entwicklungsgeschichte der mikro- skopischen Algen und Pilze. Act. Ac. Leop. Car. T. XXIV, 1. 1853.
ed 1e
Zellinhalt, der die Spitzen des Zellmembran nicht erfüllt, und
in der Mitte ein einziges Chlorophyllbläschen, so wie mehrere _
Vacuolen von verschiedener Beschaffenheit umschliesst, an einem Ende aber zwei die Schleimhülle durchbohrende Flim- merfäden trägt.« Det er tydeligt nok, at min oven for be- skrevne Alge maa staa meget nær ved denne Müllers Go- nium pectorale, om ikke være identisk med den.
De vigtigste Træk i Gonium’s Historie ere følgende:
Den beskrives altsaa første Gang af Miller 17731), og omtales af ham foruden andre Steder, som i det Stockholmske Videnskabernes Selskabs Skrifter, senest 1786 i det efter hans Død af Otto Fabricius udgivne Arbeide: »Animalcula infusoria fluviatilia et marina«. Han udkastede en Beskri- velse af. den, og gav tillige en saa fortrinlig Fremstilling af dens Udviklingshistorie, at kun smaa Details, som Ciliernes og Vakuolernes Existens undgik hans Opmærksomhed, og han blev først 1853 overgaaet af Cohn, selv Ehrenberg naaede ham ikke i visse Punkter. Skjøndt han ikke kunde se Cilierne selv, opdagede han dog den Hvirvel i Vandet, som. foraarsagedes af dem, naar de pidske til andre Smaa- gjenstande, og han beskrev den hele Bevægelse nøgtern og klart. Om dens Udvikling skriver han: »Propagatur resulo- tione matris in totidem juniora, ac globulos fert, sic sedecim pulli semper matrem unam succedunt membrana dirupta, et pullus sive globulus dissolutus denuo ex sedecim minoribus constare conspicitur«. Han har altsaa set — og tegner det —, hvorledes Moderen opløses, og hver Kugle frembringer 16 Unger, og hver Unge bestaae paa ny af 16 mindre Kug- ler, ganske som hos min ovenfor beskrevne Form hver Celle i den 4-cellede Moderfamilie frembringer en ny fircel- let Familie. Man maa nu erindre, at Gonium pectorale ikke
!) Vermium terrestrium et fluviatilium, p. 60, Navnet Gonium fik den paa Grund af sin kantede Form, yovia == Hjørne; Artsnavnet pecto- rale, fordi den lignede den jødiske Yppersteprest’s Brystskjold. Her- efter det Müllerske danske Navn: „Bryst-Hjerneren“. Müller anbragte den som bekjendt i sit Vaaben,
15
stod for Miiller som en Plante dannet af 16 Celler, men som et Dyr; og denne Formeringsart staar som en Fødsel; der- for lyder Forklaringen til hans Fig. 11, Tab. XVI (i »Anim. infusoria«): Gon. pectorale: »in partu, globulo singulo no- vum animalculum, sedecim corpusculis constans, formare inci- piente«; ligeledes findes ogsaa hos senere Forfattere lignende Udtryk; saaledes taler Dujardin om »accouchement«, Den opfattedes af Müller tillige som et Dyr. Derimod se vi alle- rede 1774, at Pastor Goetze, som ved en Ven havde faaet Exemplarer sendt af den, opfatter.den som et Selskab, hvil- ket han sammenligner med f. Ex. Polypernes. Der skulde imidlertid gaa over 60 Aar, før denne Anskuelse atter blev udtalt og trengte igjennem.
Den forste, der i Gonium saa en Plante, var Turpin‘), men hos Ehrenberg er den desuagtet fremdeles et Dyr. 1838 udkom hans store Infusorieværk 2). Her omtales den under Navnet »griiner Tafelthierchen«, og nu er den igjen en Familie dannet af 16 »Dyr«, med et fælles krystalklart »Pan- sero; Ehrenbergs Mikroskop tillod ham at se Cilierne og de »indre Organer«. »Die Tafelthierchens mangle Øje og »Schwanz«, men de udstyres forøvrigt som alle hans Infusionsdyr a la hojere Dyr: »sie haben im Inneren grüne Körnchen als Eier« (Klumper af klorofylfarvet Plasma), »eine rundliche, matt durchsichtige Samendrüse« (rimeligvis en Vakuole, som den jeg oven for beskrev), og »eine veränderliche klar durch- sichtige Samenblase« (kontraktil Vakuole); i Forenden er en Mund.
Efter at Siebold (ifølge Cohn) havde fort Gonium pec- torale hen til Planterne, fordi den manglede den Kontraktili- tet, hvorved den dyriske Celle skulde skilles fra Plantens, var det Cohn, der i 1853 (l. c.) gav os de bedste og nej- agtigste Oplysninger om Gonium, hvortil der ikke siden den Tid er føjet noget Væsentligt, naar undtages Al. Brauns
1) Mémoires du Museum, 1828. XVI, S. 322. ?) Die Infusionsthierchen als volkommene Organismen,
an
Bemærkninger!) om den Delingsmaade, ved hvilken de 16 Celler fremkomme af den grundlæggende ene; thi Fresenius’s?) Af- handling indeholder ikke meget nyt; han er enig med Cohn i visse Punkter, finder saaledes, at den grønne Protoplasmakrop »die hyaline Membran nirgends berührt«, og at Cellerne ikke have saa sterke Udbugtninger til Siderne som Cohn afbilder, In- tercellularrummene ere meget mindre. Heller ikke kan han opdage det fælles Slimhylster, Ehrenbergs »Panzer«, som Cohn særligt fremhævede og aftegnede saa skarpt og be- stemt, og som ogsaa andre have set. Han fandt, at hver Celle undertiden havde et redt Punkt henimod Forenden, hvilket Cohn ikke havde set. Om O. F. Müller forekom- mer følgende Ytring: »Und doch hat schon O. F. Müller in den Abh. der Schwed. Akad. in seiner Fig. 12 eine sehr genaue, dem wahren Thatbestand entsprechende Zeichnung gegeben, von welcher meine 75 Jahre später entworfene Figur 10 fast wie eine verkleinerte Copie sich ausnimmt.«
Müller havde fem Arter af Gonium, nemlig foruden pectorale folgende: pulvinatum, corrugatum, rectangulum, ob- tusangulum. En Kritik af disse fire findes hos Ehrenberg (l. c. 59); de have aldeles intet med G. pectorale at gjøre.
Ehrenberg (l.c.) nævner foruden G. pectorale fire Ar- ter. Af disse er »Gonium? glaucum« en Merismopedia, og det samme gjælder vist G. tranquillum; G. hyalinum opfører han ligeledes med?, den er farveles og fandtes i Altaibjer- gene. Hvad hans fjerde Art, G. punctatum er, veed jeg ikke. Den opføres hos Perty°), der kun nævner den og G. Helveticum, en ny af ham opstillet Art, men mangler hos Rabenhorst*), der kun anferer G. pectorale og G. Hel-
!) Sitzungsberichte der Gesellschaft naturforschender Freunde zuBerlin, 19. Jan. 1875; aftrykt i Botan. Ztg. 1875, No. 12 og 13.
2) G. Fresenius: Über die Algengattungen Pandorina, Gonium und Ra- phidium, i Abhandl. der Senckenberg. naturf. Gezellschaft. Bd. II, 1, p 191. Taf. VII. i
?) Perty, Zur Kenntniss kleinster Lebensformen. Bern 1852. P. 178.
*) Rabenhorst, Flora europæa Algarum aque dulcis et submarinæ. Vol.
IL. 1868, pag. 99.
17
veticum. Den er i alt Fald forskjellig fra min ovennævnte Gonium.
Hvad nu Pertys Goniwm Helveticum angaaer, da siger han: »Das Gonium, welches ich in der Schweitz auffand, ist ver- schieden von dem nordischen durch den Mangel der Verbin- dungsröhren der einzelnen Individuen und durch den Besitz eines allerdings äusserst feinen rothen Stigmas swischen den _ Bewegungsfäden« (l. c. S. 83-84). Cohn betvivler denne Arts Berettigelse (l. c. 170) og Rabenhorst opstiller den som »Spebies dubias, og det: sikkert med Rette. Thi, som ogsaa Cohn bemærker, det at forbindende Arme mellem de enkelte Celler mangle, kan ikke afgive »nogen væsentlig Ka- rakter;« unge Exemplare af vor 4-cellede mangle ogsaa saa- danne Arme (Fig. 2, 3, 15), medens ældre have, og Frese- nius har jo overhovedet ikke set disse Arme saa stærke som Cohn; og hvad det røde Punkt angaar, kan det endnu mindre begrunde en Adskillelse, thi baade Fresenius og Ehrenberg have set røde Prikker hos Gonium pectorale, og hos vor 4-cellede fandt jeg dem hos nogle Familier, medens de manglede hos andre. Ogsaa deres Tilstedevæ- relse eller Mangel afhænger maaske af Udviklingstrinnet. Ogsaa Ehrenberg holder G. Helveticum for identisk med G. pectorale'). Pertys G. Helveticum maa altsaa rimelig- vis forenes med Müllers Gonium pectorale”).
Tilbage staar da Spørgsmaalet, om den oven for beskrevne 4-cellede Gonium er en ny Art, eller maaske kun en Ud- viklingsform af G. pectorale. Den første Forskjel, der falder i Øinene, er Tallet; aldrig fandt jeg mere end 4 Celler i Fa- milien, men G. pectorale anføres med normalt 16 Celler i . Familien; men hvad er lettere at tænke sig: Gon. pectorale er en videre udviklet Form af denne, eller denne er et Slags Hæmningsdannelse af hin? Ehrenberg siger imid-
") Berichte des Berliner Akademie, 1853, 8. 321.
*) Perty taler S. 178 om Forskjellen mellem G. Helveticum og G. quadran- gulare; jeg formoder at dette Navn ved en Skrivefejl er kommet i Ste- det for G. pectorale.
15.2
lertid: »Sie« (9: Enkeltdyrene) sind einer raschen oder plötz- lichen Selbsttheilung in jedesmal 16 Längstheile fähig. Ich habe Tausende beobachtet und habe nie eine Abweichung von dieser Zahl bemerkt, welche auch den früheren Beobach- tern fest schien.« Ligeledes: »Oft findet man weniger als 16 Thierchen, nie mehr, in einem Täfelchen, das kommt vom Austreten der Einzelnen, um selbstständig zu werden und ist ein Entwicklungszustand, aber nie zum Wachsen, sondern zum Auflösen der Tafeln.« ” Dette taler bestemt for, at vor Go- nium er en Form, hvis Udviklingskreds er en i sig afsluttet, hvis Celletal ikke naar ud over 4. Cohn omtaler, at »Monstro- sitäten, durch welche die Normalzahl der Arten verringert wird, bei Gonium nur sehr selten beobachtet werden« (1. c. S. 185). Fresenius omtaler ogsaa defekte Familier, hvor en, flere, ja selv de fleste Geller mangle, og som dog bevæge sig som ubeskadigede. Han afbilder Taf. VIII, Fig. 16 en lille Gruppe paa 4 Celler, som fuldstændig ligne en af vore 4-cellede Familier, men i Texten hedder det: »Nur ein Paar Maal sind mir vier Zellen aufgestossen (Fig. 16, es waren die vier centralen der Gruppe), die durch etwas deutlicher vorragenden Zapfen der hellen Membran in Contact sich be- fanden osv.,« og heraf fremgaar aabenbart, at den lille Gruppe herer til en normal 16-cellet Familie, der sandsyn- ligvis for Pladsens og Udgivtens Skyld ikke er udført helt. I Fig. 21, Taf. VIII, afbilder han forevrigt en lille fircellet Alge, hvis med to Cilier forsynede Celler ere omsluttede af et fælles Slimhylster; han vover ikke at afgjere, hvor den horer hen. Muligvis er den vor fircellede Gonium. At denne sikkert har været iagttaget før, fremgaar f. Ex. af Al. Brauns Yttring!): »Wiewohl ich selten vierzellige (vielleicht einer besonderen Art angeherige) Gonium-Täfelchen gesehen habe, ist es mir doch nicht geglückt, achtzellige zu beobachten. « Dette maa ganske sikkert være vor Gonium, og som vi se, er Al. Braun i Tvivl, om det er en egen Art eller ikke. , 1) Bot. Ztg. 1875, S. 207.
19
Endnu tydeligere er.det, at Archer har set den 4-cel- lede Gonium®). Jeg aftrykker alt, hvad der siges om den: »Mr. Archer showed a form of volvocinaceous plant, which å priori might be looked upon as an undescribed species of Gonium. He had found this before, in May least, on the occasion of the excursion of the Club to the Vale of Ovoca, and, again, in a gathering made by Dr. Barker, and subsequently by himself in the Poenix Park. This little organism seemed to differ from Gonium pectorale in having the constituent cells, but four only, not sixteen; also in the form of the cells, which were much drawn out towards one side of the little tablet, that, indeed, whence cilia originated; seen laterally, they showed an ovale outline; self-division of the cells took place much as in G. pectorale, but stopping, of course, when, divided into.four; and here a possible fourther distinction presented itself in that, — whilst in G. pectorale the self-division is successionel, here it apears to be simultaneous. This, however, is a question, so far as it may bear, open to further exami- nation; at least, Mr. Archer, had not found any constituent cells of these little tablets otherwise than undivided or divi- ded into four; he had not seen them halved or divided into two daughter-cells only.«
Efter min Mening maa den 4-cellede Gonium være en egen Art. Derfor taler for det forste Tallet, der lige saa konstant er 4, som det hos G. pectorale (og Helveticum) er 16. En Borgen herfor er, at den er iagttagen af i det mind- ste fire Botanikere, uden at de have seet den overskride dette Tal, og at man aldrig har fundet normale Mellemformer mel- lem den og G. pectorale, eller fundet en anden normal De- lingsproces hos G. pectorale end af en Celle 16 nye (2x2x 2><2). Men dertil komme nogle andre Forhold, som ere af- vigende. . Et fælles Slimhylster har jeg ikke kunnet finde, dog det kan ingen Betydning have, thi ogsaa hos G. pectorale
‘) Proceedings of the Dublin microscopical club 16. March, 1865; cfr. Quar- terly journal of microscopical science, vol. V, New. serces, 1865; S. 234. Dr. O. Nordstedt har velvilligt gjort mig opmærksom paa denne Meddelelse.
80
kan det efter Fresenius mangle eller dog være meget van- skeligt synligt. At der kan være en rød Plet paa hver Celles Forende er heller ikke af Betydning, thi en saa- dan kan jo ogsaa findes hos G. pectorale. Derimod turde det være væsentligere, at jeg ingen kontraktile Vakuoler har bemærket, hvilke jo netop findes hos G. pectorale, og nogle andre Volvociné-Slægter, medens de mangle hos andre. Dog ere de heller ikke altid lette at se hos denne, og Fre- senius har kun set dem paa en eneste Familie (1. c. 195). Hvad jeg imidlertid betragter som væsentligst er Celleformen. Perty kalder Cellerne hos G. Helveticum kugleformede, og ogsaa af Ehrenbergs og Cohns Fremstillinger fremgaar det, at de hos G. pectorale ere omtrent kugleformede, i alt Fald ikke nær saa ægformede, som Chlamydomonaderne, hvilke de isole- rede Celler ligne. Men vor Goniums Celler ere tydelig ægfor- mede, naar de sees fra Siden. Dertil kommer, at Forenden af Cellemembranen ofte, som anført, er forlænget i to svagere eller stærkere Udbugtninger, og saadanne finder jeg ikke om- talte eller afbildede for G. pectorales Vedkommende.
Jeg anseer disse Forhold tilsammentagne (Celletallet og Celleformen tilligemed Mangel af Vakuoler) for tilstrækkelige til at begrunde en foreløbig Opstilling af denne Gonium som en egen Art.
Efter den foregaaende Fremstilling af Hovedpunkterne à Goniums Historie vil det være klart, at som Gonium har den næppe været omtalt af Nogen, uden af Al. Braun og Archer. Men under et helt andet Navn turde den muligvis være be- skrevet, afbildet og overset. i
Under Benyttelsen af Dujardins Infusorieværk i andre Øjemed stødte jeg paa hans Cryptomonas (Tetrabæna) socia- lis"), og blev overrasket over den store Lighed, som er mel- lem denne og vor fircellede Gonium. Den beskrives saaledes: »Animal a corps ovoide, regulier, vert avec un point rouge
1) Félix Dujardin: Histoire naturelle des Zoophytes. Paris 1841. Pag. S33.) aba VW, „Big silt:
Bi.
au milieu, enveloppe d'un tegument épais, diaphane et offrant souvent A l’intérieur un commencement de division spontanée. Vivant agrégés en groupes réguliers de quatre individus sim- plement agglutinés, et ayant leurs filaments flagelliformes : dirigés du méme cöte. — Long. de 0,0156 a 0,020.« Han iagttog den ved Paris i Januar; Familierne bevægede sig lang- somt ved deres Cilier. »Je les aurai pris pour des Go- nium s’il m’eût été possible d’y apercevoir quelquetrace d’en- veloppe commune; je ne peux douter neanmoins qu’ils n’aient la plus grande analogie et avec les vrais Gonium, et avec ce que M. Ehrenberg a nommé Syncrypta dans sa famille des Volvocina«. |
Der er i Dujardins Beskrivelse kun et Punkt, som ikke passer paa den 4-cellede Gonium eller kan forklares nogenlunde let. At »le tegument», Cellevæggen, kaldes tyk og klar, og afbildes saaledes, kan forstaaes af, at den grønne Protoplasmakrop ikke har sluttet tet op til Veggen, saa at der var et farvelost Rum mellem dem, som for et mindre godt Mikroskop, hvad Dujardins maaske har veret, vel kunde vise sig som en tyk gjennemsigtig Veg Familier, hvis »Individer ere simpelthen klistrede sammen«, det vil sige, ikke vise Spor af de forbindende armformede Forlengelser af Celleveggen, ville mine Figurer ogsaa vise, og selv om saa- danne Arme skulde have veret tilstede, har Dujardin maaske overseet dem; Literaturen viser, at der har veret ikke lidt Strid om disse Armes Tilverelse, og f. Ex. Fre- senius fandt jo ingen. Endog Længden passer godt: 15—20 u, medens jeg har fundet 9-20 u. Bevægelsen og Stillingen under Bevægelsen er aabenbart den samme, For- meringen den samme, — der er kun et Punkt, som er fuld- stendigt afvigende, nemlig Ciliernes Antal. Paa den ene af de tre Figurer, c, er der paa den afbildede Celle ingen Cilie, men dens Cellekrop er ogsaa i Deling; den ligner i en mærkelig Grad min Fig. 3. Paa de to andre (a og b) ses
Cilier derimod tegnede, men hver Celle har kun en Bot, tidsskr. 3 r. I. Journ. d. bot. 8 s. I. 6
82
eneste. Over for den gjennemgaaeende overordentlige Over- ensstemmelse, der er med min 4-cellede Gonium, kan jeg ikke andet end antage, at der ogsaa i dette Punkt vil være -Overensstemmelse. Men Dujardin har ikke tydelig kunnet se Cilernes Antal og har saa kun tegnet en. Da jeg ikke er hjemme i Infusoriernes interessante Verden, ved jeg ikke, hvad den nyere zoologiske Literatur gjør ved Dujardins Cryptomonas (Tetrabæna) socialis; i den botaniske Literatur findes den ikke; at den;herer derhen, og at den er en Go- nium, samt min 4-cellede Art, hvilken jeg, indtil jeg stødte paa Dujardins Infusionsdyr, i mine Optegnelser havde kaldt G. quadrijuga, derom nærer jeg ikke mindste Tvivl, og der- efter bør den da benævnes Gonium sociale (Dujard.) Warm., selv om dette Artsnavn er uheldigt, da det ikke udtrykker andet end, hvad derer et for Slægten ejendommeligt Forhold. Dujardin var, som vi sé, jo ogsaa selv lige ved at henføre den til Gonium; men den manglede »enveloppe commune« ; havde han vidst, hvad nu Fresenius har belært os om, at G. pectorale godt kan mangle fælles Slimhylster, var den bleven en Gonium.
Hvis jeg ikke tilfældigt var stødt paa Dujardins Cryp- tomonas socialis, var det dog muligt, at jeg alligevel var bleven opmærksom paa den; thi hos Perty findes den nævnt (l. c. 178) under Gonium punctatum med følgende Ord, der unægtelig ikke opfordre meget til at se efter hos Dujardin: »Dujardin meint, dass seine Cryptomonas (Te- trabæna) socialis grosse Ähnlichkeit mit? Gonium und Syn- crypta Volvox« (en anden Volvociné) »habe, vas aber nicht der Fall ist.« q
Slægten Gonium O. F. Müller har altsaa nu følgende Arter: |
1. @. pectorale O. F. Müller. 2. @. sociale (Dujard.) Warming.
Dertil kommer endnu den af Ehrenberg selv som tvivl- som opførte @. punctatum.
# + \
Bot. tdsskr. 37. 1 bd: (Journ. de bot.3s.1 vel)
EJ
83
Gonium sociale har folgende Artsdiagnose: Familier nor- malt fircellede; Cellerne ægformede, ofte i Forenden forsynede med to svage Udbugtninger.
Fremtidige Undersegelser maa vise, om den nu virkelig er en Art, og ikke et Udviklingstrin af G. pectorale.
Tab. 1.
FORKLARING AF FIGURERNE. (Forsterrelsen er 660 Gange.)
Gonium sociale (Dujard.) Warm.
- Abnorm Form; dræbt i Jod.
- Normal Familie, i den under Bevægelsen indtagne Stilling.
. Enlig Celle i Deling.
. Enlig Celle fra Siden.
. Lignende fra Enden.
. Enlig Celle, i hvilken Kroppen har trukken sig sammen.
Familie som Fig. 2.
Enlig Celle i Deling, set fra Enden.
Familie paa 2.
. Enlig (losreven) Celle, dræbt.
- Familie i Deling; en af de nydannede Familier har allerede fjernet sig og efterladt den tomme Modercellevæg.
12. Enlig Celle.
13. Familie paa 2; den ene Celle i Deling.
14. Familie set ovenfra.
15. Ung Familie.
16. Enlig Celle.
17. Familie i Bevægelse, set ovenfra.
18. Løsreven Celle.
19. Familie som Fig. 17;
M © © 00 =I @ OH GO NO Mi
bi bi
6*
84
SMAA BIOLOGISKE OG MORFOLOGISKE BIDRAG
AF
EUG. WARMING.
1. DENTARIA BULBIFERA L.
Midt i Juli Maaned 1873 fandt jeg Dentaria bulbifera i Mængde paa Møens Klint, med moden Frugt og modne Kim- løg. Frugten er elastisk opspringende og spreder derved Frøene vidt om, ganske som hos Cardamine, og Slægten henføres ogsaa f. Ex. af Hooker og Bentham (i deres »Ge- nera plantarum«) under denne. Det er mærkeligt, at dette Forhold ikke omtales i enhver Haandbogs Slægtsdiagnose; det findes f. Ex. hos Lange, men ikke hos Ascherson (Flora von Brandenburg, S.41), skjønt han om Cardamine siger, at Klapperne ved Modningen elastisk slaa sig tilbage; ganske paa samme Maade gaar det med Döll (Flora von Baden,.S. 1282 og 1279). Skjønt Planten sætter faa Frugter, rimelig- vis fordi den har rigelig Erstatning i sine Kimløg, skulde man dog ikke antage dette Forhold ubekjendt for dem.
Da de glatte brune Fre, som jeg saaede, spirede, brød de til samme Plante hørende Kimblade frem gjennem Jorden | paa forskjellige Steder, ofte en Tomme og derover fra hin- anden, og det ene ofte saa længe før det andet, at det kunde være fuldt udviklet, medens det andet endnu laa, blegt og lille, skjult i Jorden. Først ved Udgravning kunde man blive sikker paa, hvilke Kimblade der hørte sammen. Det ene er oftest ogsaa større end det andet (Fig. A, kogk). Kimbladstilken
85
kan blive næsten 10 cm. lang. Pladen er næsten kredsrund, udrandet i Spidsen og ved Grunden. Flere end disse to klorofylforende Blade komme ikke til Udvikling i den første Vegetationsperiode; thi alle folgende Blade, som udvikles i denne, ere tykke kjedede blege Skel som dem, der findes paa Rodstokken, men meget mindre. Paa den i Fig. B tegnede Kimplante, hvis. Kimbladstilke (k, k) sno sig stærkt ved deres Grund, var der i Alt fem kjodfulde Skelblade synlige for en blot ydre Betragtning; de stode i Spiral.
Jeg har ikke kunnet folge Kimplanternes Udvikling i 2den Vegetationsperiode; men man tør vist uden at fejle sige, at det lille Løg, som dannes af Kimknoppen, vil forholde sig fuldstændigt som et af de neden for omtalte Kimløg.
Hovedroden kommer vel til Udvikling, men kommer ikke til at spille nogen fremtrædende Rolle (Se AogB). Der ud- vikles tillige en fin Rod i Kimbladenes og et. eller to af de nærmest følgende Skælblades Axler (se B) — hvis væsentligste Funktion vel er den at fæste Løget i Jorden. Som en almin- delig Bemærkning kan anføres, at de fine lange svagt forgre- nede Rødder, som Dentaria har paa sin Rodstok, altid have en for Rødder yderst sjelden Stilling, nemlig i Bladaxelen selv, omtrent paa Knoppens Plads (ikke altid lige midt i Axelen). Bliver Knoppen anlagt, staar Roden oven over den, som om den var en accessorisk Knop (Fig. F). Sjeldent udvikles mere end en Rod fra samme Axel.
Den overjordiske blomstrende oprette Stengel bærer, som bekjendt, glinsende, sortebrune, æg- eller næsten kugle- formede Kimleg i en Mængde af sine Bladaxler. Det er Axelknopperne, der omdannes, og hvert Kimløg bærer derfor nederst to hinanden -omtrent modsatte Blade, »Kimknop- bladene« (a og 2, Fig. D og C). Bladene ere tykke kjød- fulde, tæt sammensluttende, idet ingen Stængelstykker ere udviklede. De Kimløg, som bleve saaede i August og an- bragte i et Vindue i min Stue, kom hen paa Efteraaret til Udvikling. De beholdt den glinsende sortebrune Farve, men fra den forreste Ende kom nye hvide eller grønlige Blade til
Dentaria bulbifera L.
A: en Kimplante i naturlig Størrelse; k og k ere Kimbladene; Jordens Overfiade er forglemt antydet af Træskjæreren; den er c. 15 mm. oven for Kimbladenes Grund. B: Basis af en anden Kimplante, forstørret; k, k Kim- bladene; 1—4, de fire første Blade efter disse. C: spirende Kimløg i nat. St.; a og B ere Knopkimbladene; D: spirende Kimleg, forstørret; S, Stedet hvor Kimleget var befæstet; a og 8 Knopkimbladene; en Rod bryder frem af hver Axel paa dem. E: et af et nu henraadnet Kimleg (b) udviklet Rhizom, som ved a og c forgrener sig. Fi: et Blad fra et Rhizom med dets Axelknop og den oven over denne staaende Rod.
87
Udvikling (C, D). Naar Kimleget spirer, blive dets Blade Werardrede i Stilling og Afstand fra hverandre, men skrumpe lidt efter lidt — skjønt mærkværdigt sent — ind, medens nye udvikles af Endeknoppen. Tillige udvikles meget hurtigt Rødder af flere is@r af de nedre Blades Axler, til Fæstning af Kimløget (Fig. C, D, E).
Efter at nogle faa smaa skælformede Blade, af hvilke de øverste allerede vise en Overgang til Løvbladene ved en slankere Form og ved at være mindre kjødfulde, og som ofte ere grønlige, ere fremkomne, følger der i Reglen et (selvfølgelig grønt) Løvblad, sjeldent to eller tre, hvorpaa der atter optræder hvide kjødede skælformede Blade næsten som selve Kimløgets, og ligesom disse bærende 3—5 smaa Tænder, Antydninger af en Plade. Som Exempler anføres følgende. Paa et Kim- løg fulgte efter de to Knopkimblade 7 andre skælformede, derpaa 1 Lovblad, saa atter skælformede Blade, alt i %/s Spiral. Paa et andet var Lovbladet det 7de efter Knop- kimbladene, paa et tredie ligesom i første Tilfælde det 8de, men det oven for og lidt neden for staaende Blad var et ru- dimentart Løvblad.
Efter at et større eller mindre Antal Skælblade ere frem- bragte, standser Udviklingen for denne Vegetationsperiode. Fig. E viser et af et Kimløg udviklet Aarsskud, medens " Kimløget selv er gaaet til Grunde; Resterne af det sees ved b.
Efter Overvintringen udvikler Endeknoppen et nyt Aars- skud, der som det første begynder med nogle faa Nedreblade, hvorpaa følger et Løvblad, ‘og saa atter Nedreblade, der danne den overvejende Mængde af Blade paa Aarsskuddet. Stængel- stykkerne mellem -disse Nedreblade ere i Regelen 1—2 Mm. lange. Aarsskuddene kunne vare to, tre, fire og maaske flere Aar, som hos Anemone nemorosa; de falde let i Øjnene dels ved de Indsnøringer, der findes ved Begyndelsen af et- hvert af dem, idet Rodstokken ikke er saa tyk der, som i de mellemliggende Dele, dels derved, at-det fortrinsvis er fra Løvbladets og de andre nederste Blades Axler af hvert Aars- skud, at Rødder komme til Udvikling. Ved nærmere Efter-
88
syn vil man tillige let finde Arrene af de visnede Lovblade og de nærmest under dem staaende meget smaa Overgangs- blade, som ligeledes ere forgengelige, medens de andre Blade paa Rodstokkens Axe vare lige saa lange, som denne over- hovedet. &
Men dernæst er det ikke sjeldent, det kan maaske endog siges at være det hyppigste, at Rodstokken, i alt Fald den yngre, ikke ligger ganske vandret, og at dens Aarsskud have forskjellig Retning; ved hvert Aarsskuds Begyndelse faar den ligesom et lille Knæk, der kan være saa stærkt, at Vinklen, som to paa hinanden følgende Aarsskud danne med hinanden, er 120°. Dette Knæk synes at have en biologisk Betydning. Idet jeg paa Skovbunden søgte efter unge Rhi- zomer, som vare udviklede af Kimløg eller af Kimplanter, blev jeg opmærksom paa, at den Dybde, i hvilken Rhizomet ligger i Jorden, bliver større med Alderen — i Almindelighed. Rhizomer, hvis Løvblad kun er lille og tredelt, ligge i en Dybde af 1—2 Centimetre; 5-delte Løvblade findes paa Rhi- zomer, der allerede ligge 4—5 Cm. dybt og derover, og 7-delte Løvblade eller saadanne, som ere naaede saa vidt, som de overhovedet kunne, bæres af Rhizomer i 6—7 Cm. Dybde. Omtrent i denne Dybde vil man ogsaa finde de Rhizomer, der kunne frembringe de blomsterbærende over- jordiske Stængler.
Det er aabenbart, at Rhizomet med Aarene arbejder sig
dybere og dybere ned i Jorden, indtil en vis Dybde, der vist ikke er meget over 7—8 Cm., og jeg kan ikke se, at det kan gjere dette uden netop derved, at hvert Aarsskud (der ellers i Regelen er ret) stiller sig under en svag Vinkel med det foregaaende.
Det er en Selvfolge, at der, gives mange Undtagelser fra denne Regel for Beliggenhedens Forhold til Alder og Udvik- lingstrin. Hvis et Fre eller et Kimløg ved et eller andet Tilfælde strax bliver rodet dybere ned i Jorden, ville de og- saa der spire, og de Løvblade, hvorved de sætte sig i Kom- munikation med Luft og Lys, faa en saa meget længere Stilk.
89
Det i Fig. C afbildede spirende Kimleg var saaledes lagt meget dybere i Jorden, end det i den frie Natur rimeligvis. nogensinde vilde vere kommet til at ligge.
Mange andre Rhizomer, navnlig saadanne som staa lod- ret og de bort bagtil, maa ogsaa stadigt arbejde sig dybere ned. Irmisch har et Par Steder i sine morfologiske Af- handlinger berørt dette Forhold; han søger Grunden dertil i Rødderne, som skulde forkorte sig, naar de blive gamle, for- trinsvis i deres indre faste Dele, og derfra kunde maaske ogsaa de Rynker komme, som findes paa mange ældre Rødder (vist især af Enkimbladede, Skærmplanter o.a.), idet Barklagets Celler ikke saaledes formaa at trække sig sammen. Ogsaa det — hypokotyle Stængelstykke skulde forholde sig som Rødderne. De yngre Rødder, der ere besatte med Rodhaarene, skulde navnlig virke som fastholdende, og Rodstokken eller rettere hele Planten, idet de ældre Roddele trække sig sammen, saa- ledes drages dybere ned. Ogsaa Beer har udtalt lignende Anskuelser som Irmisch. Om de ere rigtige, maa først af- gjøres ved bestemte Forsøg, og Spørgsmaalet er nok Forsøg værd. Men for Dentarias Vedkommende kunne Rødderne ikke være de trækkende; thi for det første ere de meget fine og svage i Forhold til Rhizomet, hvis Aarsskud kunne naa en Længde af i det mindste 6—7 Cm. og sandsynligvis mere. og en Tykkelse af 3—4 Mm., og for det andet har et Aars- - skud, der er i Udvikling, endnu ingen eller næsten ingen Rødder, og de Rødder, der senere komme frem, findes især i dets nederste Del, medens man snarest skulde vente dem i dets øverste, hvis Rødderne skulde virke nedaddragende, og Aarsskuddet kan dog være bøjet under en meget tydelig Vinkel mod det foregaaede.
Saaledes er altsaa det hvide kjødede Rhizoms Udvikling og Bygning. Det er et Monopodium i saa mange Aar, som det ikke har opnaaet Kraft nok til at frembringe en over- jordisk, blomstrende Stængel, og i en uafbrudt Spiralfølge (i Regelen */s eller et højere Tal af Grundrækken) frembringes Nedreblade, 1 Løvblad, Nedreblade o.s.v. Den Spiral, som
90
grundlægges af Kimløget (eller Kimplantens Plumula?) fort- sættes uforandret, indtil den faar sin Afslutning i den første blomstrende Stængel. Saasnart denne er fremtraadt, bliver Rhizomet et Sympodium.
Forgrening af Rhizomet indtræder ogsaa ofte tidligere, ja selv paa det allerførste af et Kimløg udviklede Aarsskud (Fig. E; a og c betegne Knopper i Udvikling). De eneste Blade paa Aarsskuddet, der normalt synes at kunne støtte saadanne Knopper, ere Løvbladene og de nærmest under (og over?) dem staaende, som danne en Overgang til dem, — altsaa netop de samme Blade ved Aarsskuddets nederste Del, fra hvis Axler der fortrinsvis bryder Rødder frem. Disse . Knopper ligne i alt Væsenligt Kimløgene, men ere lidt : slankere, og løsne sig vel heller ikke som disse. Deres to første Blade stemme i Stilling og Beskaffenhed med Kim- knopbladene paa Løgene.
2. SAUROMATUM GUTTATUM (WALL.) SCHOTT.
Denne Aroide har en mangeaarig Rodstok, der har Form som en Knold, hvis nedre Del er halvkugleformet, medens . dens ovre er flad eller endog noget hul; midt paa den ovre Flade eller i denne Hulhed sidder Endeknoppen.
Knolden er paa den nedre halvkugleformede Del glat og omtrent af Farve som en Kartoffel; der er her hverken Ar af Rødder eller af Blade eller af Knopper. I den øvre Del findes derimod mange saadanne; Bladarrene ere ringformede (om- fattende), de andre kredsformede Gruber, men Knoppernes (oa: de affaldne, knoldformet udviklede Knoppers) større og dybere end Reddernes.
I Hviletiden ses paa denne Knold intet andet Organ end den kegleformede Endeknop, der er omgiven af brune tildels opløste Bladrester; af Rødder der er ikke en eneste frisk eller i Virksomhed. Derimod kunne undertiden en eller nogle faa
91
Knopper, Axelknopper for nogle af de yderste Blade i Ende- knoppen, være blottede, idet Levningerne af Støttebladet næsten ganske ere forsvundne. Saaledes forholdt det sig “med Knop I—III paa Fig. 1. |
Knolde, som endnu ikke ere blomstringsdygtige, ere Monopodier: Endeknoppen vedbliver i uafbrudt Spiralfolge (?/5) à at frembringe Nedreblade og Levblade; af de sidste er der i Regelen kun 1 paa hvert Aarsskud, der bliver fuldt udviklet, om man end kan finde en Plade tydeligt anlagt paa andre, naar de undersøges i Knoppen. Alle disse Blade støtte Knopper; hvis disse udvikles videre, danne de smaa Knolde, der løsne sig fra Moderknolden og danne Formeringsorganer. Paa en ung Knold med en største Diameter af c. 4 Cm. og en Højde af 3 Cm. vare de tre yderste Nedreblade i Opløsning, det fjerde fuldkommen frisk. Det 10de Blad var Løvblad. Ejen- dommeligt er, at den ene af de to hinanden dækkende Rande af et Blad har en bestemt Stilling: den ligger altid lige ud for det foregaaende Blads Knop eller Midtlinie (Se Figurerne). I den omtalte yngre Knold var højre Rand af ethvert Blad stadigt den dækkende.. Skruen gik til Venstre.
Paa et Par ældre blomstringsdygtige Knolde, som kunde faaes til Undersøgelse, og som vare endnü bredere, ikke blot absolut (7—8 Cm. i Tvermaal), men ogsaa i Forhold til Højden (c, 4—5 Cm.), fandtes Endeknoppen i Begyndelsen af November c. 1 Cm. høj. Stilling og Snoning af dets Blade, samt det første Blads Forhold i Axelknopperne ere for den enes Vedkommende angivne i Fig. 1. Tre Knopper (I—III) vare kun støttede af Rester af Nedreblade. Det 4de Blads venstre Rand dækkede højre; ligesaa det Ste, 7de, 8de, Yde og 10de Blads, hvorimod det var højre Rand af det 6te Blad, der var den dækkende. Af Knopperne havde 5te og 8de den højre Rand paa 1ste Blad dækkende, de andre venstre. Skruen i denne Knold gik til Højre (*s). Axelknopperne toge jævnt af i Størrelse fra I— VII; ved denne var der et plud- seligt Spring, idet Axelknop VIII (homodrom med Moder- axen) var meget stor. Og efter denne et lige saa pludseligt
92
Fig. 1. Fig. 2.
VIII uC) Sauromatum guttatum.
Fig. 1. Diagram af Blad- og Knopstilling i en Knop. Blad I—VIII ere Nedreblade, Blad 9, 10 Hajblade, Blad 10 specielt Hylsteret. Fig. 2 er Dia- gram af en i Axelen af B stillet Hovedknop; 1—5 angive Blade; A er Moderaxen.
Spring, idet Blad 9 og 10 slet ingen Axelknopper havde. Bladene 1—8 vare Nedreblade, Blad 9 det neden for Kolben staaende længere og finere Nedreblad, der snarere vel maa kaldes Højblad, og Blad 10 selve Kolbens Hylsterblad.
Knop VIII var aabenbart Hovedknoppen, der altsaa har sin Plads i øverste Nedreblads Axel, eller i det 3die øverste Blads Axel paa hele Axen, naar Hylsterbladet be- tragtes som det øverste (hvad det faktisk ogsaa er).
Dette bestyrkedes af den anden ældre Knold, hvis Blomsterstand allerede var visnet.
Medens den forrige Knold endnu ikke havde Spor af Rødder uden som meget smaa halvkugleformede Fremrag- ninger, der laa spredte inde i Knoppen paa de korte Stæn- gelstykker mellem Bladene, havde denne allerede udviklet en lang, tynd, forgrenet Rod. - Ved Grunden af den afblom- strede Blomsterstands endnu friske Stilk fandtes en c.4 Cm. lang Knop, omgivet af de hendøende brune Nedreblade, der _ ofte trævle op, idet Karstrængene holde længere ud end Pa-
93
renkymet. Af Bladene selv kunde man ikke udlede deres Stilling, dertil vare de for opløste. Men deres Axelknopper vare desto tydeligere. Skruen gik til Højre, og Hovedknoppen hørte særdeles tydeligt med ind i den, og var den øverste af Knopperne. Efter den fulgte om Basis af Blomstertandens Stilk endnu et tyndt, visnende Blad, som havde havt 7—8 Cm. Længde og løb ud i en lang Spids; det var det omtalte Højblad, der ogsaa endnu var aldeles goldt. Derpaa fulgte Hylsteret.
Hovedknoppens Diagram er aftegnet Fig. 2. — Skruen var homodrom med Moderaxens. Paa alle de Blade der vare saa vidt udviklede, at Dækningen af Skedernes Rande kunde ses, var venstre Rand den dækkende. Første Blad paa Hoved- knoppen var Nedreblad, aden mindste Spor af Plade. 2det —Åde Blad vare tydeligt Nedreblade, men havde, som de fleste Nedreblade, Spor af en lille pilformet Plade i Spidsen. bte—7de Blad vare anlagte som Levblade med en stor Plade; derimod fandtes ikke Spor af Plade paa det 8de og de der- paa følgende endnu meget smaa Bladanlæg. Herefter synes det som om tre Løvblade i dette Tilfælde kunde komme til Udvikling; i Regelen udvikler Sauramatum guttatum's Knold dog kun et Løvblad. Dette, der er helt udviklet omtrent to Maaneder efter Blomstringen, hører altsaa til en anden Axe end den foregaaende Blomsterstand, og den Blomsterstand, der afslutter dets egen Axe kommer først til Udvikling efter en halv Snes Maaneders Forløb, naar Knolden er kommen ud af sin Hvileperiode. De i Hovedknoppen efter Løvbladenes følgende Blade ere Nedreblade, der tillige tjene som Knopskæl for den Blomsterstanden udviklende Endeknop.
Stillingen af Bladene i den undersøgte Hovedknop ses af Fig. 2. Det ste Blad var svagt tokjølet. Paa de Axel- knopper, der vare saa vidt udviklede, at dette Forhold kunde ses, var det første Blads højre Rand den dækkende.
Sammenlignes Rodstokken af Dentaria med Rodstokken af Sauromatum, findes ikke faa Ligheder. i
Bladene paa begge ere stillede i Skrue, der høre Hoved-
LR
rækken til. Axen er et Monopodium saa længe, til den første Blomstring har fundet Sted, hvorpaa Sympodialdannelse ind- træder; Blomsterstanden er terminal. Mest fremtræder Lig- heden dog i Bladfølgen: hvert Aarsskud begynder med nogle faa Nedreblade, derpaa følger nogle Løvblade, af hvilke i Regelen kun 1 udvikles fuldstændig, derpaa følge atter Nedreblade. Blomsterne hos begge ere dannede af Axer af 2den Orden i Forhold til Hovedknoppens Axe som Axe af 1ste Or- den. Forskjellighederne falde let i Øjnene: Axens og Bla- denes Udvikling, Røddernes Stilling, Bladenes forskjellige Udviklingstid m. m.
3. OM SKÆRMPLANTERNES SKÆRM,
Det er bekjendt, at »Skærmen« regnes til de »ubegræn- sede« Blomsterstande. Den Jagttagelse, at der hos nogle Skærme findes en Terminalblomst, der altsaa begrænser og afslutter Blomsterstanden (paa samme Maade som vi i mange Klaser finde terminale Blomster), bragte mig til at efterspore dette Forhold nærmere i Naturen som i Literaturen. Det viste sig bekjendt og optegnet paa en hel Del Steder (af Döll, Wydler, Röper, Germain St, Pierre, Clos o.a.).
Sammenstilles deres og mine egne Optegnelser, viser det sig, at Terminalblomster ere fundne hos en Mængde Slægter, over hvilke der gives en Oversigt neden for.
Som en almindelig Bemærkning om Terminalblomsten kan anføres, at den ofte har en kortere og tykkere Stilk end alle de andre Blomster i Skærmen, og ligeledes er den ofte af et andet Kjøn end de nærmest staaende Blomster, samt springer ud før dem eller endog før alle de andre Blomster i Skærmen. Kun et Tilfælde er bekjendt, hvor den ofte til- lige har en anden Farve, nemlig hos Daucus Carota; de fleste Botanikere have. sikkert set dennes mørkpurpurrøde Blomst, midt i Stor-Skærmen, der ofte tillige er en hel Del større
95
end de andre Blomster. Forholdet hos Artedia squamata, der omtales neden for, vilde ogsaa nærmest være at føre her- hen. Endelig er det af Interesse, at Tallet af Frugtblade i Terminalblomsten meget ofte er mere end det sædvanlige, nemlig 3, sjeldent, og som det da synes ved en Slags Sam- menvoxning af to Blomster, som den Cramer har iagt- taget hos Compositeer, 4 og 5.
Hos mange Arter har jeg forgæves søgt efter en Terminal- blomst, saaledes hos Torilis Anthriscus, Pimpinella magna, Conium maculatum, Anthriscus silvestris o. fl. andre, som jeg ikke har optegnet. Da den imidlertid heller ikke altid findes konstant hos de Arter, der kunne have den, er det jo tenkeligt, at man ved at gjennemgaa et endnu storre Antal Exemplarer vil finde Terminalblomster i sjeldne Tilfælde ogsaa hos disse.
Terminalblomster ere fundne hos felgende:
Aegopodium Podagraria. De fleste Smaaskerme have Terminalblomst med kort og tyk Stilk samt større Frugt- knude end de nærmest nedenfor staaende Blomster; den er altid tvekjønnet, selv om disse, hvad vel oftest er Tilfældet, ere Hanblomster; i nogle Tilfælde har jeg fundet den tre- tallig. Den aabner sig efter Skærmens periferiske Blomster, men før de den nærmest omgivende. I mange af de periferiske Blomster fandt jeg i denne Sommer (1875) Frugtknuden klø- vet i to Dele, de to Frugtblade vare frigjorte fra hinanden mere eller mindre dybt ofte lige til Basis; ikke desto mindre vare de frugtbare, dog den mod Skærmens Midte vendende | slog ofte fejl. Hver af dem bar sin Del af Blomstens Blade.
Aethusa @ynapium.
Ammi majus.
Artedia squamata. Denne Daucus nær staaende Slægt, som kun tæller denne ene Art og har en upigget, ele- gant vinget Frugt, har i Midten af sin Skærm en violet- sort, glat, tyk Sejle, der for oven bærer en stor Mængde graalig sort - violette Legemer, som ere lidt kolleformede og c.1 Mm. lange; det graalige Ydre faar den af utallige kegle-
96
formede, encellede og tykvæggede Haar, der ere tæt besatte med Cuticularprocesser, Nogen Blomst udvikles ikke paa denne Søjle, og hvad disse kølleformede Legemers Natur angaar, har jeg kun en Formodning at give, den, at de ere homologe med golde Blomsterstilke. Den hele Søjle vilde da repræsentere en ejendommelig omdannet terminal Smaaskærm.
Athamantha Cretensis. |
Bowlesia tripartita, hvis Skærme ere treblomstrede. Det samme gjælder sandsynligvis andre Bowlesia-Arter, der have Skærm med 3—5 eller et lignende ringe Antal af Blomster.
Bupleurum ranunculoides, fruticosum, falcatum, tenuis- © simum, junceum. Ofte ere Skærmene reducerede til treblom- strede, og af disse tre Blomster staa de to i Axelen-af Brak- teer, medens den tredie er terminal. Undertiden skal der komme et Par Brakteer til, krydsstillede med de andre to, og de skulle støtte hver et Rudiment af en Blomst (efter Clos). Terminalblomsten udfoldes for de andre (B. rotundi- folium); er Skærmen treblomstret, faa vi altsaa en ægte tre- blomstret Kvast.
Carum Carvi (?)
Caucalis daucoides. Blandt de Exemplarer, jeg 1873 undersøgte paa Møen (Graaryg), fandt jeg undertiden nogle med meget regelmæssigt byggede Skærme. Yderst stode fem Tvekjønsblomster hver i Axelen af en Brakté; derpaa fulgte afvexlende med dem 5 Hanblomster, ligesom de periferiske forsynede med Stilk, og Centrum indtoges af en ustilket tve- kjønnet Blomst. Men Uregelmæssigheder fandtes meget hyppigt. |
Cherophyllum aureum, temulum, bulbosum, aromaticum, hirsutum. Hos Ch. temulum er Terminalblomsten oftest meget tydelig og saa kortstilket, at Frugten nesten bliver siddende. Den er frugtbar og Skærmens periferiske Blomster ligeledes, medens en Del mellemliggende ere Hanblomster. I de paa en Plante sent optrædende Skærme er Tilbejeligheden til Dannelsen af Hanblomster sterre end hos de tidligst dannede, og de allersidst fremkomne ere helt golde.
97
Cicuta virosa.
Coriandrum sativum.
Daucus Carota og muricatus. Det er en gammel, bekjendt Ting, at Daucus Carota har en mørk purpurfarvet Blomst midt i sin Storskerm. Det er imidlertid langt fra alle Skerme, i hvilke den findes, gjennemsnitlig hver tiende. Den rager ved sin lange Stilk ofte højt op over de andre Blomster og er ikke lidt større end disse; dens Kronblade ere store og mere opadrettede, dens Stevknapper til Dels pur- purrede. Undertiden ere dog ogsaa nogle af de omkring- staaende Blomster mere eller mindre rodfarvede. Den er ofte, maaske oftest steril, i' andre Tilfælde tvekjennet. Un- dertiden reduceres Centralsmaaskærmen til nogle meget faa eller. en eneste Blomst, den kan endog blive indskrænket til en gold Stilk. I alle de andre Smaaskærme finder man i Re- gelen ogsaa Terminalblomster, som ere let i Øjne faldende ved, at de ere fremmeligere i deres Udvikling end de nærmest om dem staaende Blomster, medens de staa tilbage for de mere periferiske Blomster. I Terminalblomsterne findes ofte tre Frugtblade, og Germain St. Pierre har ogsaa iagttaget større Antal, indtil 8 (»men altid i lige Tal«, siger han, og det tilskriver han en »multiplication par dédoublement«). Disse med flere Frugtblade forsynede Blomster skulle dog i Almindelighed have det normale Antal af Kronblade og og Stevdragere.
Diposis saniculefolia har sit Slægtsnavn (»den der har to Mend«) af sin treblomstrede Skærm, i hvilken den terminale Blomst er frugtbar, medens de to sidestillede ere Hanner.
Dondia Epipactis.
Echinophora. Om denne Slægt angives det: 1 Central- blomst, der er siddende Hunblomst, alle de andre Hanblomster, hvis Stilke efter Afblomstringen voxe ud tilligemed selve Axen, hvorpaa de staa.
Eryngium.
Gaya simplex.
Heracleum Sphondylium.
Bot. tidsskr. 3 r. I. Journ. d. bot. 3 8. I, 7
98
Helosciadium leptophyllum har en siddende Endeblomst.
Hermas. De inderste 1—3 Blomster ere tvekjonnede eller kvindelige (?), de periferiske, langt talrigere, Hanblomster.
Hippomarathrum. |
Hydrocotyle Solandra.
Lagoecia cuminoides. Smaa-Skærmene 1-blomstrede, og denne ene Blomst skal være terminal.
Laserpitium Siler.
Levisticum officinale.
Meum Mutellina.
Micropleura renifolia. Skærmen har tre Blomster, hvoraf den midterste er næsten siddende og frugtbar, de to andre stilkede mandlige.
Oenanthe peucedanifolia. Hos O. Phellandrium har jeg ingen terminal Blomst kunnet finde.
Orlaya grandiflora. Den terminale Blomst springer ud for de andre i Skærmen.
Petroselinum sativum.
Sanicula. I de sædvanligvis polygame Blomsterstande ere Hanblomsterne (der staa i Periferien af Skærmen) ofte langstilkede. Terminaiblomsten er tvekjønnet.
Scandix.
Smyrnium Olusatrum.
Tordylium Syriacus.
Xanthosia tridentata. Smaaskærmene have kun 1, ter- minal, Blomst.
Det. er saaledes et ikke ringe Antal Slegter, hos hvilke - Terminalblomster forekomme, mere eller mindre konstant; det vil sikkert let kunne forøges, og Undersøgelser i den Ret- ning ville vere onskelige. |
Men et Forhold maa der da lægges Marke til i langt højere Grad, end de tidligere Undersøgere have gjort det, efter deres sparsomme Meddelelser at dømme: nemlig Kjon- nenes Fordeling inden for Skærmen og denne Fordelings Forhold til Blomstringen.
nr.
Hos mange Skermplanter ere alle Blomster i hver (?) Skerm tvekjennede, f. Ex. hos Pimpinella magna og mange andre; hos andre, og dette Forhold synes ogsaa at vere meget hyppigt, ere de inderste i Skermen golde (Hanblomster) medens de andre ere frugtbare (tvekjonnede, eller kvinde- lige?) f. Ex. hos Anthriscus silvestris, Myrrhis, Osmorhiza, Torilis Anthriscus, o. a., og dette Forhold staar aabenbart i neje Forbindelse med, at Blomsterne ere protandriske.
Hos Compositeerne, hvis Blomsterstand det ligger saa ner at sammenligne med Skermen, have vi som bekjendt _gjennemgaaende protandriske Blomster, og i Overensstemmelse hermed finde vi meget ofte Hanblomster (eller Tvekjonsblom- ster) i Midten af Kurven, og Hunblomster i Periferien; der- imod er det omvendte: Hanblomster i Periferien, Hunblomster i Skiven meget sjeldent. Ogsaa her hos Skermplanterne synes det at vere sjeldent: Hermas, Sanicula (se oven for), og det er: mig uforstaaeligt, at Ascherson (Flora von Bran- denburg) kan sige: »Bliithen alle zwitterig oder die rand- ständigen (oft grösseren, unregelmässigen, strahlenden) zu- weilen männlich oder geschlechtslos. «
Men til disse Forhold komme nu andre, der gjøre det mere indviklet, men tillige ogsaa mere interessant hos Skerm- planterne, og som synes at mangle næsten ganske hos Kurv- blomsterne, nemlig dels den terminale, i Kjøn ofte afvigende Blomst, dels at de laterale og senere udviklede Skærme hos en Plante (Endeskærmen blomstrer i Regelen først, de andre | i nedstigende Følge som Kurvene hos Kurvblomsterne) have et andet Kjønsforhold end de først udviklede terminale eller dog nærmere med Spidsen stillede Skærme. I Almindelighed bliver det mandlige Element mere overvejende i de senere end i de tidligere. €
Hvad Kurvblomsterne angaar, maa jeg antage, at der i mange Tilfælde virkelig er en Blomst til Stede, som indtager netop Toppunktet af Axen, men det er mig ikke bekjendt, at den i noget Tilfelde afviger fra de omkringstaaende enten i Farve eller Kjen. — Hvad det andet Spørgsmaal angaar,
7*
100
om der er Forskjel mellem Kjennet paa de tidligst og de senest udviklede Kurve, da er det vist ikke usandsynligt, at en saadan Forskjel et og andet Sted kunde findes. Saa vel hvad Compositeer som Umbelliferer angaar, er der bjort faa Undersøgelser over de Spørgsmaal, jeg har antydet, navnlig gjælder dette for de sidste, thi om de første vide vi allerede meget ved Cassinis og Hildebrands Undersøgelser; det skulde glæde mig, om vore rundt om i Landet boende Bota- nikere vilde tage fat med paa Undersøgelsen af navnlig Skærm- planterne, — Undersøgelser som dog ere forholdsvis lette at gjøre, og som love særdeles interessante Resultater.
Endnu skal jeg anføre, hos hvilke Slægter der er iagttaget Frugtknuder dannede af 3 Blade. De ere: Aegopodiunı, Bupleurum, Daucus, Heracleum, Foeniculum, Levisticum, Im- peratoria, Aethusa, Libanotis. I de fleste Tilfælde er det hos Terminalblomsten, at dette er bemærket. Stillingen synes i